
Bestyrelsen for Kolding Havn og direktøren Heino Svenningsen har indgået en fratrædelsesaftale.
Det fremgår af et billede, som Heino Svenningsen har delt på Linkedin.
"Bestyrelsen anderkender den indsats, der er ydet i en periode præget af udfordringer, og har respekt for det arbejde, der er udført," lyder det i fratrædelsesaftalen.
"Med henblik på havnens videre udvikling har bestyrelsen vurderet, at der fremadrettet er behov for en ny profil i ledelsen. Fratrædelsesaftalen er alene indgået på denne baggrund og er ikke udtryk for kritik af havnedirektørens faglighed eller engagement."
Heino Svenningsen tiltrådte som havnedirektør i 2022. Han kom dengang fra en stilling som direktør for Amu Syd og havde inden da været ansat hos Falck, blandt andet som driftsdirektør.
"Bestyrelsen vil nu afvente havnekommissionens arbejde, og herefter igangsætte processen med at finde en ny havnedirektør, der kan stå i spidsen for den næste fase af havnens udvikling," skriver bestyrelsesformand Tobias Jørgensen i fratrædelsesaftalen.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet



















