Morten Bødskov svarer SF-profil: Det er dig, der har misforstået tre ting om EUs krav til virksomheder

Det bør et parti som SF om nogen være klar til at forhindre.

Derfor bekymrer det mig, når Kira Marie Peter-Hansen (SF) ikke kan se, at reglerne for bæredygtighedsrapportering er endt med at spænde ben for den grønne omstilling. Til trods for de gode og rigtige intentioner.

Et bureaukratisk monster

Kira Marie Peter-Hansen anklager mig i Altinget for at pynte på sandheden og oplister tre såkaldte myter.

Hvis hun spurgte de grønne virksomheder, som det her handler om, vil hun opdage, at det i stedet er hende, der misforstår.

Misforståelse 1: Kira Marie Peter-Hansen mener, at CSRD-reglerne skaber gennemsigtighed. Men virkeligheden for virksomhederne er, at de skal navigere i flere end 1.000 forskellige datapunker. Fælles standarder er den rigtige vej, men har ikke værdi, hvis ingen kan overskue det samlede billede.

Flere hundrede af punkterne skal indrapporteres som fritekst, som gør det noget nær umuligt at sammenligne på tværs. Det fælles sprog, som SF ønsker sig, er endt som det rene volapyk.

Lyt til Siemens, hvor omkring 200 ansatte bruger tid på at leve op til kravene. Formand Jim Hagemann Snabe siger selv, at der er brug for forenkling, hvis virksomhederne skal levere reel grøn omstilling. 

Vores grønne virksomheder har nogle af verdens bedste, mest innovative løsninger. Men de har ikke fundet på dem ved at sidde med hovederne begravet i EU-formularer med uforståelige krav.

Morten Bødskov
Erhvervsminister

Misforståelse 2: Kira Marie Peter-Hansen påstår, at CSRD ikke er både dyrt og bøvlet for virksomhederne. Her bliver det decideret useriøst.

Det oprindelige mål med CSRD er ganske rigtigt, at vi skal væk fra en situation, hvor virksomheder bliver ramt af alle mulige forskellige krav fra investorer og banker. Men løsningen er ikke bare at lægge alle de krav sammen i én bunke. Vi skal have en fælles standard, men vi er endt med et bureaukratisk monster.

EU-Kommissionen vurderede oprindeligt, at de løbende udgifter for EU's virksomheder ville blive omkring 15 milliarder kroner, men vi kan se i dag, at alene danske virksomheder er ramt af byrder for 5 milliarder kroner hvert år. Kommissionens egne beregninger var kort og godt helt ved siden af skiven.

En virksomhed som Velux har allerede brugt flere millioner kroner på rapportering, konsulenter og revionsydelser. Som administrerende direktør Lars Petersson konstaterer:

"De millioner vil vi hellere bruge på at accelerere vores egen grønne omstilling og investere i konkrete forbedringer."

Jeg kunne ikke være mere enig.

Misforståelse 3: Endelig påstår Kira Marie Peter-Hansen, at de milliardstore byrder fra CSRD skulle være en fordel for danske virksomheder, fordi de allerede er grønne.

Den sidste del er god nok. Vores grønne virksomheder har nogle af verdens bedste, mest innovative løsninger. Men de har ikke fundet på dem ved at sidde med hovederne begravet i EU-formularer med uforståelige krav.

Henrik Andersen fra Vestas siger det meget præcist:

"Det styrker ikke den europæiske konkurrencekraft, at vi vælger at bruge al vores fokus på at lave yderligere red tape."

Det virker i det hele taget som om, SF hænger fast i en ønsketænkning om, hvordan CSRD burde være. Og jeg deler ambitionen om, at vi skal lave klare, præcise og simple krav til rapportering, så vores virksomheder kan vise deres gode arbejde frem og tiltrække grønne investeringer og grønne arbejdspladser.

Det kræver, at vi får forenklet reglerne kraftigt. Det arbejde håber jeg, at SF og den Grønne gruppe i parlamentet vil gå konstruktivt ind i, når vi i de kommende måneder skal forhandle de nye regler på plads.