Bliv abonnent
Annonce
Om  
Karl Kjær Bang

Tidligere særlig rådgiver bliver chef for public affairs og bæredygtighed hos PFA

Karl Kjær Bang starter 1. marts som ny ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.
Karl Kjær Bang starter 1. marts som ny ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi hos PFA Pension.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
23. februar 2023 kl. 13.13

PFA Pension ansætter Karl Kjær Bang som ny chef for bæredygtighed, public affairs og strategi.

Han har siden marts 2022 være beskæftiget som særlig rådgiver for tidligere transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), frem til hendes afgang fra ministerposten 15. december 2022.

Karl Kjær Bang fortæller i et opslag på LinkedIn, "at mørke skyer ulmer i horisonten" over den danske pensionssektor – men han møder udfordringerne med lige dele ydmyghed og ambition. 

"I en tid med både mørke skyer i horisonten og storme, der allerede er sat ind, er den danske pensionssektor en grundpille under trygheden i vores samfund. Samtidig spiller den en vigtig rolle ved at bidrage til bæredygtige løsninger på nogle af de største udfordringer, vi står over for," skriver han i opslaget.

Karl Kjær Bang har fra juni 2020 til feburar 2022 været afdelingsdirektør for kommunikation i Nykredit. Tidligere har han været rådgiver hos Ulveman & Børsting, samt rådgiver for udviklingsminister Dan Jørgensen (S), under hans tid ved Europa-Parlamentet.

Karl Kjær Bang fortæller, at han dog ser frem til igen at arbejde med pensionssektoren igen:

"Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal møde alle mine nye kolleger og ud over stepperne for PFAs 1,3 millioner kunder. Eller som min arbejdsgiver og bedste legekammerat de sidste måneder, Arthur på 2,5, udtrykte det: til 'far skal på pension'."

Karl Kjær Bang er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2013 og tiltræder den nye stilling 1. marts 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026