Mette Fjord Sørensen
Eva Tingkær
Sofie Carsten NielsenRadikale Venstre får ny souschef

Ny souschef i Radikale med ansvar for politik og presse bliver Mette Fjord Sørensen.
Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.
Mette Fjord Sørensen kommer fra en stilling som underdirektør for forskning, uddannelse, innovation og mangfoldighed i Dansk Industri, en post hun har besiddet siden maj 2020.
Tidligere har hun været ansat som policy lead i Novo Nordisk og før det i en årrække uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.
Kompasset på plads
Radikales partileder Sofie Carsten Nielsen glæder sig over at få Mette Fjord Sørensen med på holdet i de radikales sekretariat.
"Mette er en dygtig leder med et skarpt blik for både politik og de udfordringer, Danmark står med i fremtiden. Hun har kompasset på plads, solid erfaring og kommer med stærke kompetencer i politik og kommunikation."
Nuværende souschef på Radikale Venstres sekretariat, Eva Tingkær, har efter tre et halvt år som souschef valgt at skifte job. Hun tiltræder som public affairs chef i Diabetesforeningen i starten af det nye år.
Sofie Carsten Nielsen takker Eva Tingkær varmt for "en ekstremt dedikeret indsats", som har bidraget til fremgang og en klar vej frem.
"Eva har haft en afgørende hånd med i de tre valgsejre i træk, vi har haft siden foråret 2019. Det har været en ubetinget fornøjelse at kæmpe sammen med Eva om at skabe varige politiske forandringer med markante radikale aftryk. Derfor kommer både jeg og hele det radikale hold til at savne Eva og alt det, hun har bidraget med," siger Sofie Carsten Nielsen.
Mette Fjord Sørensen tiltræder 24. januar 2021.
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- Han foreslog Trump at "købe" Grønland. Nu bliver han Jeppe Kofods kollega
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Et "uretfærdigt krejlertilbud", rasede Dragsted før valget. Nu klapper røde partier i om Mærsks skattefordele
- Familielandbrug slår alarm over udviklingen i landbruget: ”Det er en landbokultur, der forsvinder”
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer























