S skoser V for at tøve med CO2-skat på landbruget, men vil også selv vente på eksperters anbefalinger

Direkte adspurgt mener Dan Jørgensen, at det er ”for tidligt at sige noget om niveauet” for en CO2-afgift på landbruget. Andet end, at den skal være ”ambitiøs og effektiv”.

”Det skal være en afgift, der giver de rette incitamenter og den skal dække drivhusgasser bredt – ikke kun CO2,” skriver Dan Jørgensen og tilføjer:

”Præcis hvor meget landbruget skal levere er noget af det, vi bliver klogere på, når ekspertgruppen kommer med deres anbefalinger.”

Landbrug kan sikre klimamål

For et år siden blev et meget bredt flertal i Folketinget enige om en landbrugsaftale, der sætter en ambition om at landbrug- og skovbrugssektoren skal reducere CO2-udslippet med mindst 8 millioner ton i 2030.

Konkret leverer aftalen reduktioner for 1,9 millioner ton, mens det vil kræve teknologiske fremskridt og sandsynligvis en CO2-afgift for at nå i mål med ambitionen.

I regeringens klimaprogram fra september kan man læse, at klimamålet i 2030 om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i forhold til 1990 til gengæld stort set kan nås, hvis ambitionen fra landbrugsaftalen lykkes.

Lige før sommerferien lavede regeringen, Venstre, Konservative, Radikale og SF en grøn skatteaftale, som introducerer en mere ensartet og højere CO2-afgift i industrien. Og så var planen, at en grøn ekspertgruppe efter i efteråret skal komme med anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget.

Store forskelle på CO2-afgift 

En CO2-afgift er dog ikke bare en CO2-afgift. Landbrugets udledning af drivhusgasser er ikke kun CO2, men i høj grad metan fra kvæg. Landbruget er også allerede reguleret på mange områder, ikke mindst med EU-krav, og for eksempel kvælstofreguleringen giver også en reduktion i drivhusgasser. Oveni kan det være svært at udregne udledningen af drivhusgasser fra hver enkelt landmands bedrift. 

Spørger man de økonomiske vismænd, vil beskæftigelsestabet af den mest samfundsøkonomisk effektive CO2-afgift være markant: En CO2-afgift på 1.200 kroner pr ton vil betyde, at landbruget står til at miste 25 procent af sin nuværende beskæftigelse, viser beregninger fra Det Økonomiske Råd.

Det behøver dog ikke være så slemt. Klimatænketanken Concito har lavet en mere mild variant af afgiften med afsæt i principper fra sommerens aftale om en CO2-afgift på industrien, og som kun afgiftsbelægger den del af landbrugssektoren, der er beskæftiget med dyrehold. Så kan beskæftigelsestabet reduceres til 2,5 procent, men afgiften vil så ikke have samme klimaeffekt som vismændenes.

Klimarådet har også anbefalet, at man så at sige kan ”splitte afgiften”, så en drivhusgas på landbruget kombineres med en forbrugsafgift, der i højere grad vil placere regningen hos forbrugerne og også ramme udenlandske fødevarer.

I valgkampen har SF foreslået en CO2-afgift på landbruget på 750 kroner pr ton CO2e i 2030, uden at fremlægge nogle beregninger af konsekvenser. 

V: Vi ønsker en CO2-afgift 

Men hvad mener Venstre så? Er I på vej til at løbe fra en CO2-afgift på landbruget, sådan som Dan Jørgensen frygter?

”Nej, det er vi ikke. Vi afviser på ingen måde en CO2-afgift på landbruget. Vi har jo selv presset på for at få en ekspertgruppe og en CO2-afgift, fordi vi mener det er en rigtig måde at regulere på. At markedet skal være drivende og give incitamenter,” siger Marie Bjerre og tilføjer:

”Vi hører også fra flere sider, at det er svært at skrue sådan en afgift sammen. Og derfor er det klogt med nogle eksperter, som kigger på den. Vi ønsker en afgift, der giver et grønt incitament, og som ikke bare sender en masse arbejdspladser til udlandet. Det står der faktisk også i det kommissorium, som Dan Jørgensen har været med til at lave for eksperternes arbejde, og som jeg går ud fra, at han stadig bakker op om. Så jeg forstår faktisk ikke kritikken fra Dan Jørgensen.”

Den grønne skatte-ekspertgruppe skal komme med sin sidste rapport og anbefalinger i "efteråret 2022" ifølge kommissoriet for grøn skattereform. 

* Mandag kom det frem, at ekspertgruppens anbefalinger først kommer efter nytår. De skyldes folketingsvalget, der har sat arbejdet på pause.