
I en pressemeddelelse mandag morgen meldte Saxo Bank ud, at den schweiziske bankkoncern J. Safra Sarasin Group havde opkøbt 71 procent af Saxo Bank og dermed var ny majoritetsejer.
Med en ny pressemeddelelse har banken desuden varslet en større rokade blandt topchefer og bestyrelse.
Kim Fournais, der stiftede Saxo Bank sammen med Lars Seier, stopper som virksomhedens administrerende direktør. Han bliver i stedet gjort til bestyrelsesformand for Saxo Bank, hvor han overtager fra Kari Stadigh.
Posten som administrerende direktør overtages af Daniel Belfer, der indtil nu har været administerende direkør i banken J. Safra Sarasin.
Fournais og Belfer indtræder i deres nye roller med øjeblikkelig virkning.
I den øvrige topledelse vil der også ske markant ændringer.
I pressemeddelelsen fremgår det, at viceadministrerende direktør og vicedirektør Søren Kyhl samt direktør for compliance og risiko, John Carmichael, fratræder fra deres positioner med øjeblikkelig virkning.
Både Søren Kyhl og John Carmichael har været en del af Saxo Banks ledelse i adskillige år.
Jeg vil gerne udtrykke min dybtfølte taknemmelighed overfor Søren Kyhl og John Carmichael for deres uvurderlige bidrag gennem årene. Deres ledelse har været en hjørnesten i at forme vores kultur," udtaler Kim Fournais i pressemeddelelsen.
Kyhls post som viceadministrerende direktør og vicedirektør overtages af Henrik Juel Villberg, der indtil nu har været vicedriftsdirektør. Julio Carloto, der indtil nu har været driftsdirektør i J. Safra Sarasins filial i Singapore overtager John Carmichaels stilling.
Kim Fournais og Lars Seier stiftede i 1992 Midas Fondsmæglerselskab, som senere blev til Saxo Bank.
De to stiftede deltes om bankens ledelse indtil 2017, hvor Lars Seier blev købt ud og forlod Saxo Bank, mens Kim Fournais forblev administrerende direktør.
Kim Fournais beholder sin ejer andel af Saxo Bank på cirka 28 procent.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet



















