Regeringen foreslår ny klimaskat: Vil give rabat til store CO2-syndere
Virksomheder skal overordnet betale 750 kroner for at udlede et ton CO2, men de største CO2-syndere skal have en rabat, fremgår det af regeringens udspil til en grøn skattereform. Både støttepartier og Venstre savner ambitioner. Se eller gense præsentationen af udspillet her.
Mads Outzen
Video- og podcastredaktørKarl Emil Frost
Journalist og redaktørMorten Øyen
RedaktørS-regeringen er nu klar med sit bud på en ny grøn skattereform.
Den indeholder blandt andet en ny og mere ensartet CO2-skat, som flere eksperter længe har efterspurgt.
Det vurderes nemlig at være det mest effektive redskab til at nå klimalovens mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030.
Udspillet præsenteres onsdag af skatteminister Jeppe Bruus (S) klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S).
”Det er det enkeltstående udspil, som kommer til at levere den største reduktion,” sagde Dan Jørgensen på pressemødet.
Regeringens udspil forventes at kunne reducere CO2-udslippet med 3,7 millioner ton.
Samlet set mangler der nu at blive reduceret 9,4 millioner ton for at efterleve klimalovens mål inden årtiets udgang.
Regeringens udspil til en ny CO2-skat kredser i første omgang om industrien og erhvervslivet.
Der arbejdes nemlig fortsat på at udvikle metoder til, hvordan udledningen konkret kan opgøres i landbruget, ligesom også transporten på sigt skal beskattes for udledningen, lyder det.
Aalborg Portland får rabat
Konkret foreslår regeringen at indføre en afgift på 750 kroner per ton udledt CO2 for virksomheder, der ikke er en del af EU’s kvotesystem for CO2-udslip.
Regeringen regner med, at EU’s kvotepris vil ligge på 750 kroner i 2030.
Står det til regeringen, vil virksomheder omfattet af kvotesystemet skulle betale yderligere 375 kroner per udledt ton CO2.
Virksomheder med mineralogiske processer såsom Danmarks største udleder, Aalborg Portland, vil med regeringens udspil få rabat.
Her vil afgiften lyde på 100 kroner pr udledt ton CO2. Her er argumentet, at en hårdere beskatning risikerer at flytte udledning og produktion uden for landets grænser.
”Hvis vi lukkede Aalborg Portland, så er det ikke sådan, at der ikke ville blive produceret cement længere, det ville bare blive produceret et andet sted. Vi vil hellere være med til at omstille produktionen,” lød det fra klimaministeren.
Læner sig op ad anbefalinger
På pressemødet blev der lagt vægt på, at regeringen dermed læner sig op ad de anbefalinger, som Ekspertgruppen for grøn skattereform kom med tilbage i februar.
Her blev der præsenteret tre mulige modeller for, hvordan en CO2-skat kan skrues sammen. Modellerne tog i forskellig grad hensyn til såkaldt CO2-lækage, hvor dele af produktionen flytter uden for landets grænser.
Og det er her, regeringen med sit udspil valgt at lægge sig op ad ekspertgruppens såkaldte model 2 med en relativt høj afgift, men hvor der samtidig gives rabat til de store producenter af mineralske produkter.
Støttepartier: Behov for større ambitioner
Både SF og Radikale Venstre kvitterer for, at regeringen nu kommer med udspil til en skattereform, som bliver afgørende for klimamålet.
Men der er behov for at hæve ambitionsniveauet, lyder det.
Hos SF foreslår man, at aftalen allerede nu skal tage højde for usikkerheden om, hvor store reduktioner CO2-skatten kommer til at levere.
Det skal ske gennem en såkaldt ”klimaforsikring”, hvor partierne binder sig til at hæve afgiften, hvis der alligevel ikke kan sikres reduktioner på 3,7 millioner ton.
”Det vigtigste med den her afgift er, at den leverer i forhold til klimaet. Så hvis det ikke er tilfældet, må CO2-afgiften hæves yderligere,” skriver SF’s Signe Munk i en pressemeddelelse.
Hos Radikale Venstre henviser man til partiets eget forslag om at etablere en klimafond på 70 milliarder kroner, som i første omgang skal investere 25 milliarder kroner i ny teknologi, forskning og skovrejsning.
"Det er et godt udgangspunkt for en model for CO2-afgifter, som regeringen har præsenteret. Men det er simpelthen ikke nok til at sikre en reel grøn omstilling. 7 milliarder kroner frem mod 2030 kommer ikke til at flytte noget tilstrækkeligt. Der skal meget mere til,” skriver Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, i en kommentar til Altinget.
Hun hæfter sig samtidig ved, at det er afgørende ikke at flytte store mængder CO2 til udlandet ved at have afgifterne meget markant:
”Det er centralt for Radikale Venstre, at vi ikke ender på en skattemodel og et afgiftsniveau, der ender med at skubbe CO2-udledningerne og arbejdspladser ud af Danmark. CO2 stopper ikke ved landegrænserne, og det er derfor vigtigt, at der i skattereformen også er kompensation for afgifterne til virksomhederne, som omstiller sig.”
Venstre ønsker bedre balance
Hos Venstre synes man det er godt, at regeringen endelig er kommet med et udspil til en grøn skattereform.
Siden sommeren 2020 har det været et krav fra Venstre og Radikale, at regeringen skulle sikre en grøn skattereform med en nye CO2-afgift.
”Vi har længe presset på for en CO2-afgift, for vi mener det er et vigtigt redskab til at sikre CO2-reduktioner og få markedet endnu mere i spil i klimakampen,” siger Marie Bjerre, som er Venstres klimaordfører.
Selvom regeringen læner sig op ad ekspertgruppens anbefalinger og forsøger at tage højde for udsatte virksomheder som for eksempel Aalborg Portland, er Venstre stadig nervøse for balancen i udspillet.
”Vi frygter, at regeringens bud bare bliver en ekstra skattestigning, som ikke sikrer vækst og arbejdspladser. Det skal ikke bare være en skatteskrue,” siger hun.
Det store blå parti vil derfor presse på for at få flere vækstinitiativer ind i en aftale, når forhandlingerne starter.
”Det er oplagt at se på en reel skatteomlægning. Når man pålægger afgifter på virksomheder, skal man også sænke nogle. Så vi alt i alt skaber bedre vilkår for vækst og beskæftigelse. Det vil gøre det til en mere ambitiøs grøn skatteaftale,” siger Marie Bjerre.
Alle partier i Folketinget bliver nu inviteret til sættemøde i Skatteministeriet om regeringens udspil. Allerede torsdag er det første sættemøde.