Stine Bosse: Jeg forstår de kvinder, der siger nej til ligestillingsdebatten

I virkeligheden er tanken om kvoter for noget som helst ret irriterende og i strid med, hvad vi normalt forbinder frihed og selvregulering. Men fra tid til anden er regulering helt afgørende for at bryde mønstre og skabe ny adfærd.

Således med kvoter for kønnenes lige repræsentation på ledende positioner i bestyrelser. Debatten har bølget frem og tilbage i årevis. I minimum de seneste 20 år, hvor jeg selv har deltaget i samtalen og været en del af miljøet, hvor udfordringerne stadig er reelle, hvor ingen større udvikling er sket, og hvor fordomme raser, og helt overskygger de to egentlige temaer: Kompetence og lige muligheder for begge køn.

EU's kompetencer i verden

Lad mig starte med kompetencen. Vi lever i en del af verden, hvor vi i EU antalsmæssigt udgør syv procent af verdens befolkning, og lige om lidt kun fire procent. Derfor er det ekstraordinært vigtigt, at al talent kommer i spil.

Mener vi alvorligt, at vore danske og/eller europæiske værdier, der sætter rammen for ledelse, er vigtige, og mener vi, at ledelse gør en forskel og er kulturbærende, så skal vi set i et globalt perspektiv sikre os maksimal gennemslagskraft gennem bedst mulig brug af de kompetencer, der findes.

Man kan argumentere for, at dette minder om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Dette var ikke drevet af "rødstrømper", men slet og ret af mangel på arbejdskraft. Lige nu mangler der talent i toppen af erhvervslivet med vestlig baggrund, og dette giver plads til kvinder. Alt andet lige.

Danmark er bagud

Vi er kommet langt med lige muligheder for alle køn, og naturligvis skal mennesker i en moderne verden have lige muligheder. Alt andet vil det være svært at argumentere for. Derfor også en ambition om, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i besluttende organer. Altså i bestyrelser og ledelser. Ikke noget urimeligt ønske, vel snarere en naturlig fortsættelse af mange års stræben efter balance.

Men det sker ikke og slet ikke af sig selv – i Danmark. Andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne er stadig under 20, og det er endda inklusiv de medarbejdervalgte medlemmer.

I lande, vi sammenligner os med, er tallene helt anderledes og påvirket af flere forhold; mere ligelig fordeling af barsel (er på vej i Danmark via EU-lovgivning), kvoter og mere professionel og åben tilgang til bestyrelsesrekruttering.

Kvoter nødvendige i nogle år

Jeg har personligt deltaget i denne debat i mere end 20 år. Det har givet skrammer, betydet stigmatisering, og jeg er blevet misforstået. Derfor forstår jeg de kvinder, der siger: "nej, den tager jeg ikke. Jeg kører under radaren og forholder mig afventende".

Og jeg startede samme sted. Nej til kvoter. Det kommer af sig selv, når blot kvinderne "stiger op" i organisationerne. Men nej. Det er ikke sket. Og derfor nu min klare anbefaling til politikerne: Lav kvoter i nogle år, indtil der er hul igennem for begge køn.

Flere virksomheder slår flere fluer med et smæk, når de skal i gang med diversitetsopgaven, og det betyder kvinder fra andre lande i bestyrelserne. Glimrende. Men se efter kvindelig talent i det hele taget, for der gemmer sig veje til innovation, vækst, ansvarlighed, bedre og mere bæredygtige økonomiske resultater, når kønnene er ligeligt repræsenteret.