
Thomas Rønnow er ny forhandlings- og afdelingschef i Tandlægeforeningen.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
"Det er med lige dele glæde og ydmyghed, at jeg tiltræder stillingen. Jeg har igennem hele min karriere arbejdet for at skabe de bedste vilkår for arbejdsgivere i forskellige brancher, og jeg ser frem til at bringe mine kompetencer i spil for at understøtte klinikejernes behov," lyder det fra Thomas Rønnow.
Den nye forhandlings- og afdelingschef har været har tidligere haft stillinger som underdirektør i Dansk Erhverv, direktør for Danske Mediers Arbejdsgiverforening og HR-chef i Falck Danmark A/S. Han har derudover været jurist og advokat i Dansk Arbejdsgiverforening.
Administrerende direktør i Tandlægeforeningen, Isabel Brandt Jensen, ser frem til Thomas Rønnows tiltrædelse.
“Med Thomas Rønnows imponerende erfaring inden for både forhandling, ledelse og juridiske rådgivning er han en stærk kapacitet, som uden tvivl vil sikre resultater for klinikejerne, både i det daglige, når medlemmerne har juridiske spørgsmål, men også når Tandlægeforeningen forhandler overenskomster, så vores medlemmer sikres den bedste værdi i deres medlemskab," siger hun.
Tandlægeforeningen er en organisation, der varetager interesser for alle kategorier af tandlæger i Danmark. Foreningen organiserer cirka 6000 tandlæger og er den største organisation for landets tandlæger.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Forsker om Socialdemokratiets betaling for stemmer: "Det er et stort beløb. Især for Alternativet"
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet


















