Om  
Marianne Karlsmose

Karlsmose stopper som formand for Kristendemokraterne

Marianne Karlsmose trækker sig som landsformand for Kristendemokraterne og anbefaler samtidig, at partiet ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Marianne Karlsmose trækker sig som landsformand for Kristendemokraterne. 
Marianne Karlsmose trækker sig som landsformand for Kristendemokraterne. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sabine Dybdahl Christoffersen

Kristendemokraternes formand, Marianne Karlsmose, trækker sig som formand. Det meddeler partiet i en pressemeddelelse.

"Jeg har længe været afklaret med, at dette valg blev mit sidste som folketingskandidat for KD på landsplan, og at jeg ville gå af som formand efter valget, hvis ikke vi blev valgt ind," udtaler hun.

Hun anbefaler samtidig, at Kristendemokraterne ikke søger om at blive opstillet til Folketinget ved næste valg. 

"Det er smerteligt, men nødvendigt, for jeg kan ikke længere se, hvordan vores parti skal få styrke nok til at komme tilbage i Folketinget," siger hun. 

Blå bog

Marianne Karlsmose

Født 6. juni 1973 i Fredericia. Hun er gift med teolog og gymnasielærer Birger Juhl Nielsen. De har sammen tre børn.

Uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet (AU). Tidligere gymnasielærer og er nu begyndt at læse til socialrådgiver i Esbjerg.

Karlsmose blev udnævnt som fungerende landsformand for Kristendemokraterne i maj 2022, da Isabella Arendt meddelte, at hun forlod Kristendemokraterne.

Den reelle titel som landsformand fik hun den 16. oktober 2022. Hun har desuden været landsformand i perioden 2002 til 2005 og er nuværende regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.

Kristendemokraterne fik ikke nok stemmer til at komme over spærregrænsen ved folketingsvalget i år.

Marianne Karlsmose blev valgt som formand for partiet i oktober. Forinden havde hun været konstitueret i rollen siden maj. Det skete, i forbindelse med at Isabella Arendt besluttede sig for at forlade partiet. 

Fra 2002 til 2005 var hun desuden også landsformand for Kristendemokraterne. På nuværende tidspunkt er hun regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.

Under spærregrænsen

Ved folketingsvalget 1. november fik Kristendemokraterne 0,52 procent af stemmerne, og partiet nåede derfor ikke over spærregrænsen på to procent. 

Kristendemokraterne, der indtil 2003 hed Kristeligt Folkeparti, blev stiftet i 1970 og var repræsenteret i Folketinget i perioderne 1973 til 1994 og 1998 til 2005.

Siden har partiet af to omgange haft et enkelt mandat i Folketinget. I 2010 meldte løsgængeren Per Ørum Jørgensen sig ind i partiet, der derfor var repræsenteret i Folketinget indtil valget i 2011.

Senere i april 2021 meldte Jens Rohde sig ind i Kristendemokraterne og repræsenterede partiet frem til, at han forlod Kristendemokraterne i august 2022.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Karlsmose

Regionsrådsmedlem, Region Midtjylland, landssekretær, Kirkens Korshær Region Nord/midt/vest og Region Østjylland
cand.mag. i samfundsfag og historie (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00