Røde Kors har fundet deres nye politisk chef, og det bliver nuværende public affairs-rådgiver Nina Suenson, som 1. april kan sætte sig i stolen.
Det skriver hun selv på Twitter.
"Glæder mig helt vildt til at fortsætte det meningsfulde arbejde og samarbejde med masser af gode mennesker i huset og alle jer derude. Masser af store udfordringer at tage fat på både i Danmark og i verden," skriver Nina Suenson.
Hun overtager posten som politisk chef hos Røde Kors fra Kirsten Marie Kristensen, som 1. februar forlod Røde Kors til fordel for en stilling som chef for Djøfs afdeling for public affairs.
Nina Suenson har været ansat hos Røde Kors siden 2018. Inden da havde hun blandt andet været specialkonsulent i Hørsholm Kommune og Sundheds- og Ældreministeriet, taleskriver i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og konsulent hos Danske Regioner.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak



















