Bliv abonnent
Annonce
Debat

Demokrati-ngo: Næsager svigter os unge ved at ville sælge Kødbyen

Hvis demokratisk deltagelse gøres til en økonomisk forretning risikerer man at ekskludere os unge. Uden et uafhængigt demokratisk rum risikerer man, at de unges engagement bliver udnyttet i kommercielle interesser, skriver Caroline Sjøholm Uhlenfeldt. Arkivfoto.
Hvis demokratisk deltagelse gøres til en økonomisk forretning risikerer man at ekskludere os unge. Uden et uafhængigt demokratisk rum risikerer man, at de unges engagement bliver udnyttet i kommercielle interesser, skriver Caroline Sjøholm Uhlenfeldt. Arkivfoto.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
4. november 2024 kl. 05.00

C

bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lige nu diskuterer politikerne på Københavns Rådhus, hvad der skal ske med Kødbyen, da der mangler midler til at vedligeholde området.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) har foreslået at sælge dele af området til private aktører for at finansiere renoveringen af det gamle industriområde.

Et salg af Kødbyen risikerer dog at underminere de velfungerende demokratiske institutioner, som blandt andet sikrer et aktivt ungdomsliv og samfundsengagement, da private aktører primært har økonomisk gevinst som mål, ikke samfundsoplysning eller demokratisk engagement.

Læs også

I den grønne del af Kødbyen, gemt i en brun murstensbygning, ligger Ungdommens Demokratihus – Københavns Kommunes demokratiske kulturhus for unge. Blandt Demokratihusets naboer finder du også Ungdomsbureauet, teaterbutikken og stofindtagelsesrummet H17.

Hvis Kødbyen sælges, og private ejere overtager området, så risikerer flere af disse institutioner at blive lukket, da de ikke skaber økonomisk afkast.

En demokratisk samlingssted

Ungdommens Demokratihus er et samlingssted for unges demokratiske engagement.

Blandt husets brugere findes blandt andre ungeråd, politiske ungdomspartier, interesseorganisationer og medier. Udover min rolle i husets bestyrelse, så bruger jeg også huset i min fritid og i mit eget ungdomspolitiske arbejde.

Kommunen bør investere i, ikke frasælge, de institutioner og steder, der sikrer et aktivt ungdomsliv og samfundsengagement.

Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Huset summer af aktivitet og energi, når du træder ind en almindelig eftermiddag. I det åbne arbejdsrum møder du engagerede unge, som arbejder sammen og udveksler idéer.

I den store sal kan du finde andre, der forbereder alt fra koncerter til kunstudstillinger og workshops. Podcastlokalet summer af debatter om popkultur og politik imens mødelokalet er vært for adskillige bestyrelsesmøder.

Huset skaber rammerne for, at unge kan tage initiativ, skabe forandring og styrke det demokrati, de en dag skal videreføre. Det ville være et fundamentalt svigt at sælge sådan et sted.

I alt har over fire tusind deltaget i arrangementer i huset i år. Det er uden at medregne dem, der ligesom mig, bruger huset i deres dagligdag. Huset når altså også en masse unge, der normalt ikke er aktive i ungdomspolitik eller andet foreningsarbejde.

Demokratisk engagement og uddannelse blandt unge er fundamentet for fremtidens samfund. Kommunen bør investere i, ikke frasælge, de institutioner og steder, der sikrer et aktivt ungdomsliv og samfundsengagement.

Læs også

Et andet argument for et salg af kødbyen er, at politikerne muligvis ville kunne sætte nogle salgskrav, der beskytter de nuværende lejere i Kødbyen mod for eksempel dyrere priser.

Men demokrati for ungdommen skal ikke være en økonomisk overskudsforretning. Det er allerede en stor kulturel, social og demokratisk overskudsforretning.

At gøre deltagelse i demokratiet til en økonomisk overskudsforretning risikerer at ekskludere unge mennesker fra at kunne deltage. Uden et uafhængigt demokratisk rum risikerer man, at de unge menneskers engagement bliver udnyttet i kommercielle interesser.

Temadebat

Det har længe været kendt, at Kødbyen på Vesterbro skal renoveres for over 1,2 milliarder kroner. Men politikerne på Rådhuset mangler stadig at finde 400 millioner til renoveringen.

Som løsning er det foreslået, at sælge dele af Kødbyen, og der er åbnet op for, at der skal bygges boliger i den historiske bydel.

Det har mødt modstand fra flere fronter.

Alligevel er der nu flertal på Københavns Rådhus for at sælge dele af Kødbyen.

Derfor spørger Altinget Hovedstaden nu:

Hvad skal der ske med Kødbyen, og hvor skal pengene findes henne?

Hvis du ønsker at bidrage til debatten, kan du kontakte Line Høvik Søby på lhs@altinget.dk.

Jeg har personligt været vidne til, hvordan virksomheder ofte inviterer ungdomsorganisationer ind på deres kontorer under påskud af at støtte deres sag. Ungdomsorganisationerne takker ja, da de i mangel på midler ikke har et uafhængigt rum at opholde sig i.

Ofte sker der det, at virksomhederne udnytter ungdomsorganisationernes afhængighed af dem og deres store ungdommelige idealisme. Den falske støtte leder ofte til demotivation og en følelse af, at det ikke nytter noget at kæmpe for sine idealer, fordi magtstrukturerne alligevel manipulerer og udnytter ens indsats.

Vi er nødt til at sikre os, at unges engagement bliver mødt med respekt, og at deres arbejde får reel værdi i samfundet.

Derfor skal kødbyen ikke privatiseres. Vi skal i stedet beholde de velfungerende demokratiske institutioner, som allerede eksisterer der.

Demokrati over profit

Jeg forstår godt, at man ved et salg af Kødbyen vil kunne bruge indtægten på andre nødvendige initiativer, såsom sundhed eller infrastruktur.

Jakob Næsagers forslag viser en manglende forståelse for den langsigtede betydning af at styrke engagement i lokalsamfundet.

Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Det er vigtige områder, som jeg mener skal prioriteres, men pengene skal ikke tages fra aktuelle velfungerende institutioner, som hjælper borgere til trivsel og demokratisk deltagelse.

Værdien af disse steder kan ikke opgøres i økonomiske termer, men det har en enorm værdi for byens og samfundets sammenhængskraft.

Børne- og ungdomsborgmesteren Jakob Næsagers forslag viser en manglende forståelse for den langsigtede betydning af at styrke engagement i lokalsamfundet.

Hans forslag risikerer at underminere det vigtige arbejde som institutioner i Kødbyen laver, og det er klart, at han ikke ser værdien i de institutioner, der fremmer samfundets langsigtede sundhed og sammenhængskraft uden at skabe direkte økonomisk gevinst.

Det er et kortsigtet fokus på penge, der overser de langsigtede skader, privatisering vil påføre Kødbyen.

Jeg håber på at politikerne på Københavns Rådhus i sidste ende ikke vil lade profittens logik overskygge vigtige samfundsværdier.

Læs også

Artiklen var skrevet af

C

Caroline Sjøholm Uhlenfeldt

bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026