Demokrati-ngo: Næsager svigter os unge ved at ville sælge Kødbyen

I den grønne del af Kødbyen, gemt i en brun murstensbygning, ligger Ungdommens Demokratihus – Københavns Kommunes demokratiske kulturhus for unge. Blandt Demokratihusets naboer finder du også Ungdomsbureauet, teaterbutikken og stofindtagelsesrummet H17.

Hvis Kødbyen sælges, og private ejere overtager området, så risikerer flere af disse institutioner at blive lukket, da de ikke skaber økonomisk afkast.

En demokratisk samlingssted

Ungdommens Demokratihus er et samlingssted for unges demokratiske engagement.

Blandt husets brugere findes blandt andre ungeråd, politiske ungdomspartier, interesseorganisationer og medier. Udover min rolle i husets bestyrelse, så bruger jeg også huset i min fritid og i mit eget ungdomspolitiske arbejde.

Kommunen bør investere i, ikke frasælge, de institutioner og steder, der sikrer et aktivt ungdomsliv og samfundsengagement.

Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Huset summer af aktivitet og energi, når du træder ind en almindelig eftermiddag. I det åbne arbejdsrum møder du engagerede unge, som arbejder sammen og udveksler idéer.

I den store sal kan du finde andre, der forbereder alt fra koncerter til kunstudstillinger og workshops. Podcastlokalet summer af debatter om popkultur og politik imens mødelokalet er vært for adskillige bestyrelsesmøder.

Huset skaber rammerne for, at unge kan tage initiativ, skabe forandring og styrke det demokrati, de en dag skal videreføre. Det ville være et fundamentalt svigt at sælge sådan et sted.

I alt har over fire tusind deltaget i arrangementer i huset i år. Det er uden at medregne dem, der ligesom mig, bruger huset i deres dagligdag. Huset når altså også en masse unge, der normalt ikke er aktive i ungdomspolitik eller andet foreningsarbejde.

Demokratisk engagement og uddannelse blandt unge er fundamentet for fremtidens samfund. Kommunen bør investere i, ikke frasælge, de institutioner og steder, der sikrer et aktivt ungdomsliv og samfundsengagement.

Et andet argument for et salg af kødbyen er, at politikerne muligvis ville kunne sætte nogle salgskrav, der beskytter de nuværende lejere i Kødbyen mod for eksempel dyrere priser.

Men demokrati for ungdommen skal ikke være en økonomisk overskudsforretning. Det er allerede en stor kulturel, social og demokratisk overskudsforretning.

At gøre deltagelse i demokratiet til en økonomisk overskudsforretning risikerer at ekskludere unge mennesker fra at kunne deltage. Uden et uafhængigt demokratisk rum risikerer man, at de unge menneskers engagement bliver udnyttet i kommercielle interesser.

Jeg har personligt været vidne til, hvordan virksomheder ofte inviterer ungdomsorganisationer ind på deres kontorer under påskud af at støtte deres sag. Ungdomsorganisationerne takker ja, da de i mangel på midler ikke har et uafhængigt rum at opholde sig i.

Ofte sker der det, at virksomhederne udnytter ungdomsorganisationernes afhængighed af dem og deres store ungdommelige idealisme. Den falske støtte leder ofte til demotivation og en følelse af, at det ikke nytter noget at kæmpe for sine idealer, fordi magtstrukturerne alligevel manipulerer og udnytter ens indsats.

Vi er nødt til at sikre os, at unges engagement bliver mødt med respekt, og at deres arbejde får reel værdi i samfundet.

Derfor skal kødbyen ikke privatiseres. Vi skal i stedet beholde de velfungerende demokratiske institutioner, som allerede eksisterer der.

Demokrati over profit

Jeg forstår godt, at man ved et salg af Kødbyen vil kunne bruge indtægten på andre nødvendige initiativer, såsom sundhed eller infrastruktur.

Jakob Næsagers forslag viser en manglende forståelse for den langsigtede betydning af at styrke engagement i lokalsamfundet.

Caroline Sjøholm Uhlenfeldt
Bestyrelsesmedlem, Ungdommens Demokratihus

Det er vigtige områder, som jeg mener skal prioriteres, men pengene skal ikke tages fra aktuelle velfungerende institutioner, som hjælper borgere til trivsel og demokratisk deltagelse.

Værdien af disse steder kan ikke opgøres i økonomiske termer, men det har en enorm værdi for byens og samfundets sammenhængskraft.

Børne- og ungdomsborgmesteren Jakob Næsagers forslag viser en manglende forståelse for den langsigtede betydning af at styrke engagement i lokalsamfundet.

Hans forslag risikerer at underminere det vigtige arbejde som institutioner i Kødbyen laver, og det er klart, at han ikke ser værdien i de institutioner, der fremmer samfundets langsigtede sundhed og sammenhængskraft uden at skabe direkte økonomisk gevinst.

Det er et kortsigtet fokus på penge, der overser de langsigtede skader, privatisering vil påføre Kødbyen.

Jeg håber på at politikerne på Københavns Rådhus i sidste ende ikke vil lade profittens logik overskygge vigtige samfundsværdier.