Betonarbejder: Den frie bevægelighed truer danske arbejdsforhold

DEBAT: Immigrantarbejdere forringer løn- og arbejdsforhold for de danske kolleger i byggebranchen, og det skaber splid på arbejdspladsen. Den europæiske fagbevægelse bør derfor gribe ind for at styrke sammenholdet, skriver betonarbejder Jakob Mathiassen Nielsen.

Af Jakob Mathiassen Nielsen
Betonarbejder og faglig aktivist

Ifølge Vismandsrapporten fra 2017 er antallet af immigranter, der enten arbejder eller studerer i Danmark, mere end firedoblet siden EU’s østudvidelse i 2004 frem til 2016. Det er en stigning fra omkring 58.000 til 241.000 personer.

Vi tænker ofte på migranter som folk, der individuelt har taget et valg om at prøve lykken i et rigere land − men det er ikke et fyldestgørende billede. Migrantarbejdere er big business for enorme multinationale firmaer, der systematisk flytter mange tusinder af migrantarbejdere rundt i verden.

Det bedste eksempel på dette herhjemme var anlægningen af Cityringen. Her importerede den italienske totalentreprenør CMT de 2.000 betonarbejdere, der skabte Cityringen, fra lavtlønslande som Rumænien og Portugal.

CMT gjorde det selvfølgelig for sikre sig kvalificeret arbejdskraft, men mindst lige så meget for at nedbringe lønomkostningerne. 

Immigrantarbejde truer gode arbejdsforhold
Økonomer har længe diskuteret, om immigration af arbejdskraft er godt for modtagerlandet, og ikke mindst om det er godt for de lokale arbejdere. Ifølge den føromtalte vismandsrapport findes der udenlandske analyser for USA og Europa, der viser, at løn og beskæftigelse falder hos de lokale arbejdere med samme kvalifikationer som immigranterne.

To danske analyser viser henholdsvis, at en stigning i immigrationen påvirker lønnen for indfødte negativt, og at lønnen for indfødte påvirkes positivt. 

Jeg er ikke uddannet til at afgøre, hvilke analyser der tager fejl, men som københavnsk betonarbejder har jeg oplevet konsekvenserne af udenlandsk arbejdskraft på nærmeste hold. Og jeg har personligt oplevet, hvordan deres blotte tilstedeværelse er en trussel mod min løn og mine arbejdsforhold.

Arbejdere er dybest set konkurrenter, og hvis udbuddet af arbejdskraft stiger, så presses lønninger og arbejdsforhold uvægerligt nedad. Fagforeningerne har historisk set forsøgt at dæmme op for denne indbyrdes konkurrence ved at fastsætte nogle fælles minimumsstandarder via overenskomster, lokalaftaler og kutymer.

På den måde har fagforeningerne i mere end hundrede år sikret de københavnske bygningsarbejdere relativt gode løn- og arbejdsforhold. Men det er slut nu. 

International konkurrence på dansk jord
De danske betonarbejdere konkurrerer ikke længere kun med hinanden om job, de konkurrerer med betonarbejderne fra hele Europa. Langt de fleste af immigranterne er ikke organiseret i en fagforening, og de er ikke med til at sikre minimumsstandarderne.

Tværtimod er immigranterne ofte bevidste om, at de underbyder de danske arbejdere. Jeg ville ønske, det ikke var sådan, for jeg opfatter ikke de udenlandske betonarbejdere som mine fjender − jeg er faktisk blevet venner med flere af dem.

Men uanset hvor mange venstreorienterede politikere og liberale økonomer der måtte prøve på at bortforklare det, så er immigranter en trussel for de lokale arbejderes løn- og arbejdsforhold. Løsningen er naturligvis, at fagforeningerne organiserer immigranterne, men det er nemmere sagt end gjort.

De europæiske byggepladser er i dag små babelstårne, hvor fagforeningerne står alene med den enorme udfordring, det er at skabe sammenhold på tværs af nærmest uoverstigelige sproglige og kulturelle skel. Arbejdsgiverne og akademikerne har langt nemmere ved at overkomme disse skel, fordi de alle taler, læser og skriver engelsk.

Det gør de europæiske arbejdere sjældent. De fleste af os taler, læser og skriver kun vores modersmål − hvis vi altså kan læse og skrive. 

Den europæiske fagbevægelse bør kaste alle kræfter ind i kampen for at skabe sammenhold på tværs af de sproglige og kulturelle skel, der deler arbejderklassen i Europa. Men jeg er lige så overbevist om, at den europæiske arbejderklasse en dag vil rive EU’s indre marked fra hinanden, om nødvendigt med vold, hvis denne drøm om internationalt sammenhold forbliver en drøm. 

Forrige artikel Nyt Europa: EU-Kommissionen tager for små skridt mod den grønne omstilling Nyt Europa: EU-Kommissionen tager for små skridt mod den grønne omstilling Næste artikel S vil have opgør med EU’s frie bevægelighed: S vil have opgør med EU’s frie bevægelighed: "Det skaber mere ulighed"
Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

Ugens EU-podcast: Danmark advarer briterne mod social dumping efter Brexit

PARLAMENTET#87: Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod i Altingets europæiske podcast. Vi runder også den ulmende budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid.