Debat

Dansk Erhverv: Mere EU-lovgivning mod social dumping er unødvendig

DEBAT: Den frie bevægelighed i Europa er udfordret af social dumping, men løsningen er ikke ny lovgivning. Fagforeningerne skal hellere benytte sig af de eksisterende regler, skriver Peter Halkjær og Marianne Bækgaard Nielsen, arbejdsmarkedschef og advokat i Dansk Erhverv.

Modsat manges opfattelse er over halvdelen af østeuropæere, der har arbejdet i Danmark i en årrække, medlemmer af en fagforening, skriver Peter Halkjær og Marianne Bækgaard Nielsen.
Modsat manges opfattelse er over halvdelen af østeuropæere, der har arbejdet i Danmark i en årrække, medlemmer af en fagforening, skriver Peter Halkjær og Marianne Bækgaard Nielsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Halkjær og Marianne Bækgaard Nielsen
Arbejdsmarkedschef og advokat i Dansk Erhverv

Det indre marked i EU bygger på et grundlæggende princip om fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og arbejdskraft. Arbejdskraftens frie bevægelighed er således kun en del af pakken, som følger med Danmarks medlemskab af EU.

Det danske EU-medlemskab er af stor betydning for danske virksomheders muligheder for at generere eksport og arbejdspladser. Cirka en halv million job i Danmark bundet op på dansk eksport til andre EU-lande. Havde det ikke været for de godt 160.000 EU-borgere, der udgør en værdifuld del af arbejdsstyrken i Danmark, så ville en ikke ubetydelig del af den produktion og eksport, som virksomhederne står for, slet ikke kunne finde sted.

Hertil kommer, at der i Danmark bliver udført en række opgaver af virksomheder fra andre EU-lande, som gør det muligt for både private og virksomheder at få udført opgaver. EU har således ikke kun stor betydning for velstandsniveauet, men også for virksomhedernes muligheder for at skabe jobs og få udført arbejde i Danmark. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De frie bevægelighed under pres
Der bliver fra tid til anden stillet spørgsmålstegn ved, om udenlandsk arbejdskraft begrænser danske lediges muligheder for at finde job. Umiddelbart taler empirien imod dette, eftersom ledigheden over en årrække har været faldende og lige nu er historisk lav.

Samtidig hermed er antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, historisk højt. På trods af en stigning i antallet af lønmodtagere fra EU i Danmark på cirka 50.000 de seneste seks år, rekrutterer danske virksomheder fortsat forgæves til godt 60.000 stillinger om året.

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at man gennem anvendelse af de gældende regler kan sikre et effektivt indre marked, med en fair og lige konkurrence til gavn for alle.

Peter Halkjær og Marianne Bækgaard Nielsen
Arbejdsmarkedschef og advokat i Dansk Erhverv

Hverken arbejdsudbuddet blandt ledige eller den stigende tilgang af arbejdskraft fra udlandet har således været stor nok til at kunne dække virksomhedernes behov for arbejdskraft de senere år. Den frie bevægelighed i EU er dog under pres, både i Danmark og i EU, hvor der blandt andet anvendes begreber som "social dumping", når østeuropæisk arbejdskraft søger mod de vestlige EU-lande.

EU har stort fokus på at skabe et socialt mere lige Europa, dette sker blandt andet med afsæt i den sociale søjle, der blev vedtaget i 2017. Der har de seneste år været et historisk højt antal lovgivningsinitiativer på det sociale område, og den netop nytiltrådte kommissionsformand Ursula Von der Leyen har i forbindelse med sin tiltrædelse varslet en række nye initiativer på området.

Spørgsmålet er dog, om der er brug for dette for at skabe et socialt velafbalanceret Europa, eller om vi ikke allerede har de regler, som skal til?

Mere regulering unødvendig
Modsat af, hvad de fleste tror, er mere end halvdelen af de østeuropæere, der har arbejdet i Danmark i en årrække, medlemmer af en fagforening. En sammenligning af lønstatistikken inden for DA-overenskomsten for henholdsvis danske og østeuropæiske medarbejdere, der arbejder med det samme på den samme virksomhed, og som er ansat på den samme overenskomst, viser, at der så godt som ingen lønforskel er.

Læs også

En udenlandsk virksomhed, som udfører arbejde i Danmark, for eksempel som underentreprenør, er ikke automatisk dækket af en overenskomst. Det følger dog af den danske udstationeringslov, at en fagforening kan kræve overenskomst over for den udenlandske virksomhed på lige fod med reglerne for danske virksomheder. Fagforeningen kan efter reglerne således også konflikte sig til at opnå en overenskomst med den udenlandske virksomhed.

Dansk Erhverv mener derfor ikke, at der skal yderligere regulering til for at sikre arbejdsvilkårene for de arbejdstagere og virksomheder, der benytter sig af den fri bevægelighed. I stedet bør man aktivt bruge de regler, vi allerede har, for eksempel ved at fagforeningerne rejser overenskomstkrav over for de virksomheder, som udfører arbejde i Danmark.

Herudover bør myndighederne i EU-landene arbejde sammen og sikre, at alle virksomheder overholder gældende regler, herunder de EU-retlige. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at man gennem anvendelse af de gældende regler kan sikre et effektivt indre marked, med en fair og lige konkurrence til gavn for alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Halkjær

Arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv

0:000:00