Dansk Erhverv: Ret de digitale skatteskyts mod EU-Kommissionen

REPLIK: Lystige Jeppe Kofods (S) kritik rammer ved siden af skiven. Skal den digitale EU-skat have en reel effekt, bør den løftes fra EU-niveau og i stedet eksekveres på internationalt plan, skriver Jacob Ravn, DE.

Af Jacob Ravn
Skattepolitisk chef, Dansk Erhverv

Jeppe Kofod forsøger i et lystigt indlæg i Altinget at nedgøre regeringens argumenter mod en digital EU-skat. Men han retter smed for bager og burde i stedet rette skytset mod EU-Kommissionen og de store EU-lande fremfor mod den danske regering.

Dansk Erhverv er enig i regeringens tilgang til EU-Kommissionens forslag om en digital skat. Verden har udviklet sig, og derfor bør det overvejes, om det skattesystem, vi har opbygget, og særligt reglerne om fast driftssted, har fulgt med udviklingen.

Bør man indføre et princip om digitalt fast driftssted, der supplerer de almindelige bestemmelser om fast driftssted? For at have effekt internationalt skal en sådan ændring imidlertid ikke gennemføres på EU-plan, men derimod på internationalt plan (OECD).

Vores bekymringer over et ensidigt EU-indgreb er de samme som regeringens. Hvis man begynder at indføre en ny måde at beskatte på – på virksomheders omsætning frem for deres overskud, så er det et grundlæggende nyt greb inden for skatteretten, som for det første ikke passer ind i den metodik, som møjsommeligt er blevet opbygget i OECD-regi i løbet af efterkrigsårene, og som for det andet risikerer at ramme både Danmark og Europa som en boomerang.

Nyt skattesystem giver modindgreb fra USA
Hele det internationale skattesystem og den måde, vi har fordelt beskatningsretten, hænger sammen, og man kan derfor ikke bare dreje på et skattetandhjul og tro, at alle de andre bare står stille.

Hvis man i Europa derfor begynder at beskatte amerikanske virksomheder både ud fra deres overskud og omsætning, så vil dette formentlig ikke blive anerkendt af amerikanerne, som vil henvise til dobbeltbeskatningsaftalerne og principperne i OECD’s modeloverenskomst.

Hvis vi gør det alligevel, må vi forvente, at amerikanerne vil ramme europæiske virksomheder med modindgreb.

Ifølge Kommissionen skulle begrundelsen for at beskatte digitale virksomheder være, at de ikke betaler skat i Europa, men har glæde af vores infrastruktur, uddannelsessystemer og så videre.

Samtidig med, at værdien – det vil sige salget – skabes i Europa. Når man benytter denne retorik, så bevæger man sig ned ad en farlig vej.

Verdens skattesystemer er ikke indrettet efter, at man skal betale skat i alle lande, man sælger varer eller tjenesteydelser i.

Normalt er salget ikke en del af værdiskabelsen af produktet, det er derimod produktionen og udviklingen af et produkt. Værdien ved et produkt skabes derfor efter normal skattelogik ikke, hvor salget sker, men der, hvor det produceres og udvikles.

Digitale virksomheder bliver unødigt udsat
Hvis vi vender definitionen af værdiskabelsen på hovedet, så det er der, hvor salget sker, så kan man berettiget spørge – som statsministeren tilsyneladende gjorde på rådsmødet – hvorfor dette princip skal begrænses til digitale virksomheder.

Virksomheder, der sælger fysiske produkter – og ikke kun digitale annoncer – har vel i endnu større grad glæde af et lands infrastruktur og uddannelser.

Lego og Novo Nordisk er to af de allerstørste selskabsskattebetalere i Danmark, og den skat, de betaler, overstiger langt deres salg i Danmark.

Hvis vi nu siger, at værdiskabelsen ikke sker i Danmark, men derimod i USA og andre store lande, ja, så står Danmark til at tabe en stor del af vores selskabsskatteprovenu.

Tilbage i 2011 kom EU-kommissionen med et forslag til en fælles selskabsskattebase (CCCTB), det vil sige én måde at beregne selskabsskatten på i hele Europa.

Dette forslag indeholdt blandt andet en fordelingsnøgle, der tog hensyn til salg. Billedet var tydeligt. Små lande som Danmark, Sverige og Holland, der er åbne markedsøkonomier med stor vægt på eksport – ville tabe op til 1/3 af deres selskabsskatteprovenu, hvis CCCTB med den pågældende fordelingsnøgle blev gennemført.

Vinderne ville derimod blive de store hjemmemarkedslande – som Frankrig og Tyskland.

Så når Lars Løkke står sammen med Sverige, Holland, Irland og Luxembourg i skolegården, så er det ikke dem, der er banditslænget.

Det er derimod de store lande som Frankrig og Tyskland, der forsøger at skære en større del af selskabsskattekagen ud til sig selv – og i den sammenhæng er det klogt af Lars Løkke at indgå en alliance med andre lande, der er i samme båd som os.

Forrige artikel Menneskeretsinstitut: København-erklæring sætter fokus på glemte emner Menneskeretsinstitut: København-erklæring sætter fokus på glemte emner Næste artikel Radikale advarer: Orbán-regering udgør europæisk sikkerhedsrisiko Radikale advarer: Orbán-regering udgør europæisk sikkerhedsrisiko
Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.