Dansk Erhverv: Tiden er inde til importfremme

DEBAT: I en globaliseret økonomi spiller importen en afgørende rolle for velstandsudviklingen i Danmark, og importen bør fremmes på lige fod med eksporten, skriver Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

Af Michael Bremerskov Jensen,
Chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv

Danmark har været en handelsnation i århundreder, og en god handel består som bekendt både af at sælge dyrt og købe billigt. Denne helt fundamentale kendsgerning afspejler sig imidlertid ikke i den måde, hvorpå den danske regering i lighed med andre vestlige regeringer har valgt at hjælpe deres hjemlandes virksomheder med at deltage i international handel.

Når man for eksempel kigger på de institutioner i EU-landene, som har til formål at nedbringe transaktionsomkostningerne ved international handel for deres nationale virksomheder, får man indtryk af, at det kun handler om at sælge dyrt, det vil sige eksport. At købe billigt, det vil sige import, glimrer omvendt ved sit fravær på langt de fleste institutioners hjemmesider.

Det sker heller aldrig, at man herhjemme diskuterer, hvordan danske virksomheder kan opnå nemmere adgang til billigere varer i udlandet til gavn for de danske forbrugere. Egentlig utroligt i lyset af, at vi jo er 5,5 millioner forbrugere!

Importen glemmes
I Danmark hedder de to vigtigste offentlige organisationer, der arbejder med danske virksomheders internationalisering, meget sigende Eksportrådet og Danmarks Eksportkredit. Eksportrådet hjælper, som der står på organisationens hjemmeside, ”danske virksomheder med at eksportere gennem en række gratis services, skræddersyede løsninger og tilskudsprogrammer”. Danmarks Eksportkredit stiller garantier for danske eksportvirksomheders lån og kreditter i banken.

I en 36 sider lang regeringsstrategi fra maj 2014 om eksportfremme og økonomisk diplomati figurerer ordet 'import' ikke en eneste gang. Medierne kipper med Dannebrog, hver gang den danske eksport stiger et par procent, og vi begejstres alle over fortællingerne om Lego-klodsens sejrsgang i Kina eller Vestas salg af vindmøller i USA.

Omvendt hører ingen nogensinde om, at det er lykkedes en dansk detailkæde at importere cykler fra Indonesien 400 kroner billigere per styk, end de kostede sidste år, da de blev produceret på Fyn. Hvorfor? Danske forbrugere fik takket være dette skifte af udenlandsk leverandør pludselig flere penge mellem hænderne.

Det er nemlig positivt for samfundsøkonomien, når en cykel, der tidligere blev produceret på Fyn og kostede 2.250 kroner i butikkerne, nu kan købes for 1.850 kroner, fordi den er blevet samlet på en fabrik i Indonesien med enkeltdele fra syv forskellige asiatiske lande og i alt 12 forskellige udenlandske leverandører.

Den cykelfabrik på Fyn, der følgelig mærker en øget konkurrence fra import af asiatisk producerede cykler, får et stærkere incitament til at forbedre kvaliteten af sine produkter, så prisforskellen kan berettiges, eller sænke omkostningerne, så prisforskellen kan mindskes. Det er der ikke noget galt med. Tværtimod!

Hvis ingen af delene kan lade sig gøre, og fabrikken i yderste konsekvens må lukke, vil medarbejderne søge job i virksomheder, hvor værdiskabelsen er høj nok til at klare konkurrencen udefra. Det kræver omstillingsparathed, hvilket vi er gode til herhjemme. Det kræver eventuelt også noget omskoling eller ekstra uddannelse, hvilket skiftende regeringers aktive arbejdsmarkedspolitik også understøtter.

Den primære grund til at frihandel og i særdeleshed import tit bliver gjort til syndebuk i den politiske debat er, at velstandsgevinsterne berører rigtig mange mennesker relativt lidt, hvorfor ingen tænker over det, og ingen går på barrikaderne for det. Nedlæggelse af mindre produktive arbejdspladser berører omvendt ganske få meget voldsomt, hvorfor der opstår et ramaskrig hver gang.

Importen spiller en afgørende rolle for velstandsudviklingen
I Dansk Erhverv mener vi, at det er på høje tid at anerkende, at import i en stadig mere globaliseret økonomi spiller en helt afgørende rolle for velstandsudviklingen i Danmark, og at den danske import derfor bør fremmes af det offentlige på lige fod med eksporten.

Det gælder importerede råvarer såsom tekstiler fra Kina eller fisk fra Canada. Færdigvarer såsom iPhones eller Ray Ban-briller, eller de importvarer, som danske grossister bearbejder og videresælger enten til hjemmemarkedet eller til udlandet. Det gælder importerede delkomponenter som et tandhjul eller et måleapparat, som indgår i danskproducerede kraftmaskiner eller hospitalsudstyr, der kan sælges på hjemmemarkedet eller eksporteres til udlandet.

For et land af Danmarks størrelse med et ganske lille hjemmemarked er det endnu vigtigere at kunne handle frit på tværs af landegrænser, end det eksempelvis er for USA eller Frankrig, hvor hjemmemarkedet spiller en større rolle. Dertil kommer importen af tjenesteydelser som eksempelvis design, markedsføring eller rådgivning, som også i stadig stigende grad på grund af globaliseringen medvirker til værdiskabelsen.

Kort sagt er importen af varer og tjenesteydelser en integreret del af forretningsmodellen i tusinder af danske virksomheder, og mange tusinde danske arbejdspladser er afhængige af, at danske virksomheder opnår den nemmest mulige adgang til den billigst mulige import. OECD har beregnet, at en tredjedel af værdien af den samlede danske eksport stammer fra importerede varer og tjenesteydelser, hvilket udgør en stigning på 10 procentpoint siden 1995.

Mere indirekte, men mindst lige så vigtigt for samfundsøkonomien, så er importen med til at flytte dansk arbejdskraft væk fra mindre værdiskabende danske jobs, som ikke kan tåle konkurrencen udefra, og over til mere produktiv beskæftigelse, der kan.

Det er godt for konkurrenceevnen, produktiviteten og reallønnen i Danmark og dermed for vores velstand. Denne sammenhæng mellem import, produktivitet og realløn er ikke nogen nyhed inden for den økonomiske fagkundskab, og det er bestemt heller ikke noget, som Dansk Erhverv lige har opfundet. Det har været kendt og analyseret i årtier af blandt andre OECD og IMF.

En mere moderne og offensiv tilgang til import
Hvis man lod sig inspirere af de økonomiske lærebøger og anlagde en mere moderne tilgang til import, hvad burde man så konkret gøre fra det offentliges side? Et godt sted at starte ville være at se på, om man i Eksportrådet (som måske burde hedde noget andet) har de rigtige kompetencer til at rådgive danske importvirksomheder.

Er man i stand til at udarbejde analyser over udenlandske leverandører ude på ambassaderne? Ved man nok om supply chain-optimering? Er man rustet godt nok til at rådgive danske virksomheder om vareindførsel og toldprocedurer i EU? Gør man nok i Bruxelles for at lægge pres på andre EU-lande i forhold til at få nedbragt EU’s importtold på de varegrupper, som er særligt vigtige for dansk økonomi?

Kunne man overveje at organisere sektorspecifikke importfremstød for danske virksomheder til udvalgte lande med henblik på at identificere de bedste udenlandske leverandører til de skarpeste priser?

Der er mange ting, som man kunne kigge på. Hvis Eksportrådet allerede befatter sig med noget af dette, bør man i hvert fald fokusere på at få kommunikeret dette bedre ud til de danske importerhverv. Få virksomheder er i dag klar over, at Eksportrådet i givet fald også arbejder for danske importører, og det kan man ikke bebrejde virksomhederne.

Dernæst bør man også se på, om Danmarks Eksportkredit (EKF) kunne åbne sig mere over for danske importørvirksomheder. I dag kan EKF allerede kautionere for kreditter i banken til underleverandører for danske eksportvirksomheder, hvoraf mange vil være importtunge virksomheder. Men disse kautioner er stadigvæk i sidste ende bundet op på eksport.

Man kan ikke i dag som virksomhed få en EKF-kaution til at importere varer eller tjenesteydelser fra udlandet, som sælges direkte på det danske hjemmemarked. EKF kunne også ved hjælp af sine garantiordninger hjælpe danske importører med en øget arbejdskapital til at opbygge større lagerbeholdninger, hvis der måtte være behov for det. Der er muligheder, hvis man er parat til at tænke ud af boksen.

Som konklusion skal der således lyde en opfordring fra Dansk Erhverv til, at vi fra dansk side anlægger en mere moderne og mere offensiv tilgang til import. Den nemmest mulige adgang til den billigst mulige import er et samfundsgode, som man bør fremme mere målrettet og proaktivt.

Forrige artikel Forbrugerrådet: EU's fremtid er forbrugerne Forbrugerrådet: EU's fremtid er forbrugerne Næste artikel Tænketank: Frihandel er ikke roden til alt ondt Tænketank: Frihandel er ikke roden til alt ondt
Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

PARLAMENTET: Hvad skete der egentlig, da den tidligere danske statsminister var tæt på at blive EU-chef for fem år siden? Og hvad tænker Helle Thorning om det nye magtspil om Europas topposter, der lige nu udspiller sig i Bruxelles? Lyt til debatten fra Folkemødet på Bornholm.