Dansk Industri: EU må ikke slække på de grønne ambitioner i den økonomiske genopretning

DEBAT: Det var en sejr, da EU-landende blev enige om en omfattende genopretningsfond. Men vi må stå fast på de grønne modkrav, når investeringerne skal godkendes, skriver Anders Ladefoged.

Af Anders Ladefoged
Europapolitisk chef, Dansk Industri

En ægte grøn genopretning af Europa.

Dét bliver årets vigtigste dagsorden i EU set med Dansk Industris briller. For 2021 har vi et helt unikt window of opportunity. De høje klimamålsætninger bliver nemlig i år bakket op med finansiering i form af EU’s 5.600 milliarder kroner store genopretningsfond.

Der er utroligt meget at vinde for vores fælles kamp mod globale klimaforandringer, for europæisk økonomi og for danske virksomheder. Men kun hvis det gøres rigtigt. Og det er aldrig en given sag i Bruxelles’ komplicerede korthus.

Kræver konkrete handlingsplaner
EU har de seneste år gradvist skruet op for samarbejdet om fælles klimamål. I 2014 var det Connie Hedegaard (K), der som EU's klimakommissær stod i spidsen for aftalen om EU’s mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 40 procent inden 2030.

I 2019 blev medlemslandene enige om at gøre EU klimaneutralt senest i 2050. I december 2020 skrev de 27 stats- og regeringschefer under på et mere ambitiøst 2030-klimamål om 55 procents CO2-reduktion.

Højere politiske klimaambitioner er i sig selv en sejr. Men hvis de skal realiseres, kræver det konkrete handlingsplaner og målrettede investeringer. EU’s fælles budget udgør kun omtrent én procent af EU’s samlede BNP. Derfor har det hidtil primært været op til medlemslandene at finansiere den grønne omstilling, så vi kan nå vores fælles målsætninger.

Epokegørende beslutning
I den forbindelse bliver 2021 et skelsættende år. EU-landene blev kort før jul enige om en såkaldt genopretningsfond på knap 5.600 milliarder kroner, der gennem en kombination af direkte støtte og lån skal hjælpe med at stimulere Europas økonomi i kølvandet på coronakrisen.

Der er tale om en epokegørende beslutning om i fællesskab at give EU en anseelig økonomisk saltvandsindsprøjtning. I den forbindelse er dansk erhvervsliv særligt begejstrede for Kommissionens krav om, at mindst 37 procent af genopretningsmidlerne skal bruges til investeringer og reformer, der gavner EU-landenes grønne omstilling.

I en ideel verden betyder det en kombination af tiltrængt stimulans af økonomien på kort sigt og et mere grønt og konkurrencedygtigt Europa på langt sigt.

Vil ikke ramme Danmark
Inden længe skal Kommissionen vurdere de genopretningsplaner, som de enkelte medlemslande gerne vil bruge hver deres pose genopretningsmidler til.

Og i den proces kan de 37 procent, som i princippet er øremærket til formål såsom mere vedvarende energi, større energieffektivitet og større elektrificering, blive forsøgt brugt til projekter, som kun af navn er grønne, men som primært tjener andre formål.

Kulkraftværker, der skal holdes oven vande af hensyn til arbejdspladserne? Gammeldags industrier, der skal have lidt mere tid til at omstille sig af hensyn til omkostningerne?

Både individuelle medlemslande og erhvervssektorer vil forståeligt nok kæmpe benhårdt for at bruge midlerne fra den fælles genopretningsfond ud fra deres egne økonomiske interesser.

I Danmark er der, takket være årtiers strategisk satsning på området, ikke den store modsætning. Øgede grønne investeringer gavner vores økonomiske interesser. Men sådan forholder det sig ikke i alle andre medlemslande, der i flere tilfælde har en helt anden erhvervsstruktur.

Glædeligt kompromis
Europæisk politik er en kompliceret affære, fordi EU-institutionerne konstant skal finde kompromisser mellem 27 forskellige medlemslandes forskellige interesser.

Sværhedsgraden for den slags kompromis-mageri stiger eksponentielt, når der er penge involveret. Det var årsagen til, at både genopretningsfonden og det ordinære EU-budget først blev stemt igennem i sidste time.

Men nu hvor det svære kompromis på glædeligt vis blev fundet, må hverken Kommissionen, den danske regering eller øvrige interessenter slække på kravene, når genopretningsprojekterne designes, evalueres og godkendes.

Vi skal finde veje og konkrete værktøjer til at sikre, at den fælles fond både sætter gang i europæisk økonomi og bidrager til vores ambitiøse klimamålsætninger og samtidig arbejde med en række konkrete forslag til klimaregulering, som Kommissionen vil fremsætte i 2021.

Det er i den grad også i Danmark og dansk erhvervslivs interesse, både på kort og på langt sigt. Vores største udfordring i 2021 bliver derfor at overbevise de andre om, at en ægte grøn genopretning af Europa er alle landes store chance i 2021.

Forrige artikel Messerschmidt i replik: Bosse tyer til fake news om EU's vaccineindsats, der kun er til dumpekarakter Messerschmidt i replik: Bosse tyer til fake news om EU's vaccineindsats, der kun er til dumpekarakter Næste artikel Dansk Metal til Nyt Europa: Jeres debatindlæg om EU-mindsteløn har fem fejlslutninger Dansk Metal til Nyt Europa: Jeres debatindlæg om EU-mindsteløn har fem fejlslutninger
Nu skal Merkels afløser findes – igen

Nu skal Merkels afløser findes – igen

FORMANDSKAMP: Tre mænd kæmper om pladsen som arvtager for Angela Merkel, når der i weekenden er landsmøde i CDU. Yderligere to kommer i spil, når snakken falder på, hvem der skal være kanslerkandidat.