Dansk Metal: Sikkerhed og danske arbejdspladser går hånd i hånd

"Til lands, til vands og i luften". I Dansk Metal har vi mange medlemmer, der har en hverdag i og omkring det danske forsvar. Nogle arbejder i forsvaret. Andre arbejder på en arbejdsplads, som er i kontakt med forsvaret.

Det kan være flymekanikeren, piloten oppe i luften eller sømanden, der står til søs. Eller industriteknikeren, smeden og skibsbyggeren i Produktionsdanmark, som arbejder til lands og "bygger" de danske forsvarsforlig. Nogle endda uden for landets grænser.

Tag bare et helt aktuelt eksempel: I byen Fort Worth i Texas bygger Lockheed Martin verdens måske mest avancerede kampfly – nemlig F-35. Hvert år sender vi en håndfuld danske lærlinge fra Dansk Metal over på fabrikken for at give dem et fagligt eventyr. De går rundt på fabrikken, mens du læser dette indlæg. Ligesom flere store danske industrivirksomheder leverer komponenter og teknologi til kampflyene.

Forsvar og forsvarspolitik går altså virkelig på tværs af grænser. 1. juni skal vi danskere så bestemme, om Danmark skal tage del i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. I Dansk Metal anbefaler vi et "Ja" af flere årsager.  

Udvikling af den danske forsvarsindustri

Først og fremmest har industriens virksomheder og ansatte gavn af, at Danmark er med til at lægge de store linjer for fremtidens europapolitik. Vores forsvarsforbehold afskærer os i dag fra at åbne munden, når forsvarsministrene mødes i Bruxelles.

Vores forsvarsforbehold afskærer os i dag fra at åbne munden, når forsvarsministrene mødes i Bruxelles

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal

Selvom vi godt kan hente penge i EU’s forsvarsfond, så kan vi hverken bestemme over eller deltage i EU’s indsatser. Uanset om det gælder kampen mod cyberkriminalitet, pirateri eller fredsbevarende indsatser.

Alle tre områder har betydning for vores medlemmer i Dansk Metal. Uanset om de arbejder i forsvaret, med it og teknologi eller i industrien. Kan Danmark være med til at sætte retningen for Europas forsvar og sikkerhed, kan vi også sætte retningen for danske styrkepositioner.

For det andet så ser vi i netop de her år et ryk i EU-politikken for at styrke Europas egen forsyningssikkerhed. Uanset om det gælder mikrochips til industrien eller materiel til forsvaret, så har Europa en ambition om at kunne mere selv og ikke være vitalt afhængige af produktion på andre kontinenter. Det er i vores øjne meget fornuftigt.

På forsvarsområdet har EU senest lanceret det spritnye strategiske kompas. Den udvikling må og skal ikke flyve over hovedet på os danskere. Den skal vi ind at påvirke.

I dag omsætter den svenske forsvarsindustri for op mod fem gange mere end den danske forsvarsindustri. Et tættere samarbejde med andre EU-lande kan blive en vej til at fastholde og udvikle den danske forsvarsindustri.

Når Europas lande lige nu er i gang med historisk oprustning, er det nemlig noget af et paradoks, at Danmark som de eneste står uden for forsvarssamarbejdet. Det er ikke vejen til at udvikle vores muskler på det forsvarsindustrielle område.

Forsvarsindustriens arbejdspladser er godt lønnede, højteknologiske og meget lidt nedslidende arbejdspladser. Dem vil vi gerne have nogle flere af. 

Forsvarsindustriens arbejdspladser er godt lønnede, højteknologiske og meget lidt nedslidende arbejdspladser. Dem vil vi gerne have nogle flere af

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal

Indsats mod pirateri beskytter handelsskibe

For det tredje så kan sikkerhed og arbejdspladser ikke adskilles. Et konkret eksempel er EU’s Atalanta-mission. Her bekæmper EU pirater ved Afrikas østkyst. På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke tage del i arbejdet.

Indsatsen mod pirateri handler selvfølgelig i første omgang om sikkerhed. Men det handler i den grad også om at beskytte danske handelsskibe og vores mange ansatte ombord på skibene.

Som verdens femtestørste søfartsnation skal vi helt ind i maskinrummet og hjælpe med at holde sejlruterne sikre og trygge. Her går sikkerhed og danske arbejdspladser virkelig hånd i hånd.  

For det fjerde så er det værd at tænke over, hvordan vores naboer ser på sagen. Rundt om bordet i Bruxelles sidder nemlig også neutrale lande som Irland, Sverige, Finland og Østrig. De er med til at bestemme. De har ikke valgt at have et forsvarsforbehold. De vil have indflydelse på EU’s forsvarsindkøb og missioner.

Men samtidig ved de selvfølgelig godt, at de aldrig kan blive tvunget ind i militære EU-operationer. Det følger jo af EU-traktatens artikel 42, at EU’s forsvarssamarbejde altså kræver enstemmighed, og at deltagelse altid er frivillig.

For os i Dansk Metal er sagen klar. Sikkerhed og arbejdspladser går i den grad hånd i hånd. Så vi anbefaler klart et "Ja" 1. juni.