Kronik: Sammen kan europæerne starte verden og EU på ny

KRONIK: Vi er på vej mod en økonomisk krise, hvor vi bør forene koordineret vækst med velfærd, solidaritet og bæredygtighed i verden og EU. Hver for sig er vi alle svage, med eller uden lukkede grænser, skriver Uffe Østergaard og Jens-Peter Bonde.

Af Uffe Østergaard og Jens-Peter Bonde 
Professor i historie og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet

For 70 år siden blev grundstenen lagt til dagens EU. Seks medlemmer er blevet til 27, nu med behov for grundlæggende ændringer. Storbritannien er på vej ud, italienerne delt, Polen og Ungarn udfordrer vigtige retsprincipper. Coronavirussen er en enestående chance til at forene verden mod en fælles fjende. Vi må have USA, Kina, Rusland, Tyrkiet og EU's borgere med.

EU-samarbejdet var nyttigt til fred, økonomi og handel. Men væksten skabte også forurening, udledning af drivhusgasser og rovdrift på knappe ressourcer.

Vi stod uforberedte mod coronaen, fik ikke styr på de nye teknologier, energipolitikken og de multinationale selskabers bidrag til fællesskabet. Selv tog over grænserne er det ikke lykkedes at gøre tiltrækkende. Der må tænkes nyt.

Vi må forene os på ny
I dag kan ingen være sig selv nok. En ny pandemi eller en fordobling af folketallet i Afrika vedrører os. Solidaritet over grænserne og alle menneskers og klodens sundhed må komme først. Gamle modsætninger må overvindes for at redde livet på kloden, virke sammen for FN's verdensmål og forene os på ny i verden og i EU.

I EU må borgerne have det sidste ord ved valg til de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Hvorfor ikke også valg af en forsamling til at sikre verden mod klimatrusler og pandemier? FN trænger også til at blive inspireret og kontrolleret af vælgere og folkevalgte.

Verden er ny. Vores svar må også være nye og globale. Folkestyre i Danmark må forenes med folkestyre i EU og hele verden.

En ny økonomisk krise
Økonomierne er tæt forbundne. Finanskrisen startede godt nok i USA, men førte til massearbejdsløshed hos os. EU bad alle lande skære ned i stedet for at skabe flere jobs til alle.

Efter ti års fejlslagen økonomisk politik er produktionen i euroområdet nu omkring 8,5 procent lavere, end den ville have været, hvis euroområdet blot havde haft samme vækst som USA. Hvis dette efterslæb var undgået, og halvdelen heraf blev anvendt til grøn omstilling, kunne vi nu hvert år bruge, hvad der svarer til fire EU-budgetter.

Vi lod verdens fattigste og Sydeuropa i stikken. Satte Grækenland under administration. Lod Øst- og Centraleuropa miste op til en tredjedel af deres befolkninger. Arbejderne i Nordeuropa blev mødt med social dumping og fyresedler. Nu er vi på vej til en ny økonomisk krise. Lad os forene koordineret vækst med velfærd, solidaritet og bæredygtighed i verden og EU.

Lad forureneren betale
Klimaet kan sikres ved at lade forurenerne betale. Det står i de internationale aftaler og i EU-traktatens artikel 191.2. Det bør koste 200 euro at udlede et ton CO2, siger Klimarådet. Prisen må fases hurtigt ind hos de bedst stillede lande og virksomheder. Dårligere stillede kan få længere overgangsordninger. Alle offentlige tilskud bør bidrage til den grønne omstilling.

Landbrug må gøres bæredygtigt og dyrevenligt. Slut med at fodre grise med soja, der fælder regnskoven. Slut med tilskud til mad, der giver diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Frugt og grønt og sund mad i stedet for fedt og usundt.

Tilskud til fossil energi afskaffes. Vedvarende energi og cirkulær økonomi fremmes. Fossilbiler må gøres dyrere end elbiler. Fly og skibe må på vedvarende energi. Cykelstier og kollektiv trafik i byerne kan erstatte bilernes forurening.

Told og bøvl ved at sælge over grænserne bør begrænses med frihandel. Hvis andre velstillede lande vil konkurrere på CO2-forurening, bør de mødes med udligningsafgifter. Vi skal ikke straffe foregangslande og virksomheder, som viser vej. Lad os udnytte, at EU-standarder er grundlaget for megen international handel.

Overfyldte gummibåde med flygtninge
Afrikanerne bør frit kunne sælge deres produkter hos os, blot de ikke er skadelige for sundhed og miljø. Det kan skabe håb om et bedre liv i deres lande i stedet for overfyldte gummibåde med flere flygtninge.

Udgifter til flygtninge bør dækkes af det fælles EU-budget, så lande, kirkesamfund, virksomheder og foreninger kan søge om midler til at passe godt på de forfulgte. Gulerod i stedet for pisk.

Verdens rigeste selskab betalte kun 0,005 procent i skat til Irland for deres fortjeneste i hele EU. Skattely i EU bør lukkes, og enhver pengeoverførsel til andre skattely forbydes, hvis landet ikke udleverer alle oplysninger. Hvorfor skal små og mellemstore virksomheder i Europa fortsat betale mere i skat end amerikanske konkurrenter?

Storbritannien som ven og allieret
EU bør som verdens største handelsmagt støtte FN og de internationale organisationer som verdenshandelsorganisationen WTO og verdenssundhedsorganisationen WHO. EU bør tilbyde frihandel til alle og invitere alle europæiske lande med i et fælles marked.

Hvorfor ikke skabe fælles beslutningssteder for lande, der vil rette sig efter reglerne? Storbritannien bør fortsat være en ven og allieret.

I EU bør love bag lukkede døre erstattes med åbenhed, nærhed og demokrati. Vi må altid kunne se, hvem der stemmer hvad. En lov bør kun binde os, hvis den også er godkendt af et flertal af folkevalgte.

Behovet for et verdensparlament
Vi behøver et verdensparlament til at redde verden og et folkevalgt konvent til at skabe folkestyre i Europa. Kommissionen må altid være under demokratisk kontrol af Europa-Parlamentet i samarbejde med de nationale parlamenter.

Magten bør udøves så tæt på borgerne som muligt gennem et forstærket nærhedsprincip. Alle møder og dokumenter bør være åbne, medmindre man vedtager en undtagelse.

Så får vi chancen for indflydelse. Hver for sig er vi alle svage, med eller uden lukkede grænser. Sammen kan europæerne starte verden og EU på ny.

Forrige artikel Morten Østergaard i Europa-manifest: Corona viser, at det er Europa eller kaos Morten Østergaard i Europa-manifest: Corona viser, at det er Europa eller kaos Næste artikel Knud Vilby: Der tegner sig et mønster i Mette Frederiksens nationalisme Knud Vilby: Der tegner sig et mønster i Mette Frederiksens nationalisme
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.