DI: Gør EU-tilskud afhængig af respekten for retsstatsprincippet

Af Anders Ladefoged
Europapolitisk chef, Dansk Industri

I Bruxelles diskuteres det heftigt, hvordan EU skal reagere, når demokratiske værdier sættes over styr.

EU-Kommissionen har givet en løftet pegefinger til de EU-lande, der ikke handler i overensstemmelse med EU’s retsstatsprincip.

Det er et aktuelt problem for EU som helhed, for Danmark og for de danske virksomheder.

Forskelsbehandling i andre EU-lande
DI har i de seneste år set konkrete eksempler på, hvordan danske virksomheders investeringer er blevet bragt i fare, når myndigheder i andre EU-lande ikke behandler alle lige og domstolene ikke er uafhængige.

Det er en udfordring, da de enkelte nationale myndigheder og domstole er ansvarlige for at håndhæve EU’s fælles regler for det indre marked.

Uden ordentlige retsstatsgarantier opstår der uundgåeligt en mangel på tillid til myndigheder og domstole, som er helt afgørende for virksomhedernes muligheder for at drive forretning.

Anders Ladefoged
Europapolitisk chef, Dansk Industri

Uden ordentlige retsstatsgarantier opstår der uundgåeligt en mangel på tillid til myndigheder og domstole, som er helt afgørende for virksomhedernes muligheder for at drive forretning.

Samtidig er det meget svært for EU at gribe ind i den måde nationale institutioner fungerer på. EU’s primære instrument i dag er EU-traktatens artikel 7, der kan bruges til at fratage et medlemsland stemmeretten i Ministerrådet.

Det er dog en meget vidtgående sanktion, og den kræver også fuld enighed blandt alle de øvrige EU-lande.

Både Ungarn og Polen er tidligere blevet konfronteret med artikel 7, men uden særligt meningsfyldte fremskridt.

Dette tydeliggøres også i EU-Kommissionens Rule of Law-rapport, hvor begge lande får hårde ord med på vejen. Konklusionen kommer ikke som en overraskelse. Derfor bliver vi nødt til at tage supplerende værktøjer i brug.

Vi skal fremme en sund retsstatskultur
Her er ideen om at gøre EU-tilskud afhængige af respekten for retsstatsprincippet fornuftig. For det første vil det typisk være et effektivt incitament, og for det andet kan man ikke lade nationale myndigheder uddele og administrere EU-midler, hvis man ikke er sikker på, at de er neutrale og uafhængige.

Denne sanktionsmekanisme bliver i øjeblikket forhandlet i forhold til EU’s kommende syvårige budget og genopretningsfond. Fra dansk erhvervslivs side håber vi, at den bliver vedtaget. Virksomheder trives nemlig bedst i samhandel med lande, hvor der er transparens, fair konkurrence og et sundt investeringsklima.