Djøf: Jeppe Kofod går uden om kernen i debat om Udenrigsministeriet

DEBAT: Jeppe Kofod (S) mener som så mange andre i Altingets debat om Udenrigsministeriet, at Danmark har brug for en stærk stemme i verden. Men han forholder sig ikke til, om der er ressourcer til at løfte opgaven, skriver Sara Vergo. 

Af Sara Vergo
Formand for Djøf Offentlig

Man skal ikke læse ret langt ned i artiklerne her i debattråden på Altinget om Udenrigsministeriets rolle og placering, før et fælles billede tegner sig: Spørgsmålet om ressourcer, konsekvensen af 20 års besparelser og begrænset diplomatisk repræsentation rundt om i verden er et helt gennemgåede tema i debatten.

Politikere, tidligere diplomater og udenrigspolitiske forskere peger samstemmende på, at mange års kontinuerlige besparelser på udenrigstjenesten har efterladt et amputeret Udenrigsministerium.

Som Martin Marcussen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet så malende beskriver: ”I dag kører driftsorganisationen Udenrigsministeriet på de sidste benzindampe. Der er behov for en markant forøgelse af driftsbudgettet, og tiden er måske netop nu kommet for at diskutere, hvor der på kort sigt skal investeres i nye ressourcer”.

Velfærd trumfer ambassader
Der er ingen tvivl om, at de årlige besparelser i form af omprioriteringsbidraget på to procent har udhulet ministeriets økonomi gennem årene, så man i takt med svindende ressourcer har smurt smørret tynd ud.

35 diplomatiske repræsentationer rundt om i verden med +en til to udsendte medarbejdere og fravær af dansk repræsentation i stadig flere lande vidner om et tyndslidt apparat.

Ser vi det i et lidt større perspektiv, handler det selvfølgelig om resultatet af en politisk prioritering, hvor mange forskellige interesser og ønsker skal vejes op mod hinanden. Hvad vejer tungest i en politikers mindset? Lidt mere velfærd til børnene, de ældre og de syge, eller flere medarbejdere på en ambassade i Langtbortistan?

For langt de fleste ligger svaret ligefor.

Beredskab mod smitsomme sygdomme 
Men det er nødvendigt, at vores politikere også tør prioritere Danmarks indsats på den globale scene, selv om det umiddelbart ikke kaster stemmer af sig.

Lige nu kører der en debat i medierne om, at Sundhedsstyrelsen måske ikke har haft de nødvendige ressourcer til at kunne håndtere den pludseligt opståede coronakrise.

Selv om styrelsen i flere år har bedt om flere penge til at styrke beredskabet mod smitsomme sygdomme, var svaret nej.

Spørgsmålet er, om rettidig omhu fra politisk side kunne have reduceret de omkostninger, vi nu ser som konsekvens af den omfattende nedlukning af Danmark?

Danmark skal spille aktiv rolle i verdenssamfund
Samme spørgsmål kan man med rette stille til, om Danmark og Udenrigsministeriet er tilstrækkeligt klædt på til at kunne navigere i og håndtere en stadig mere usikker verden?

Tiltagende handelsprotektionisme, sikkerhedspolitiske spændinger, flygtningestrømme, uro om Arktis og en tikkende klimabombe er alle enkeltstående faktorer, der kan udløse en tsunami, der også rammer Danmark.

Danmark kan selvfølgelig ikke løse alle problemer alene. Vi er dybt afhængige af, at det internationale samfund fungerer og finder løsninger gennem EU, FN og NATO. Men det kræver også, at Danmark spiller aktivt med. For vi kan og skal selvfølgelig ikke blot vente på, at andre løser problemerne.

Skrot besparelser
Politik handler i sidste ende om at turde prioritere, når der ikke er råd til alt. Derfor er det Djøfs klare opfordring til vores politikere, at man skal stoppe den automatiske udhuling af budgetterne gennem det årlige omprioriteringsbidrag på to procent.

Tag ansvar og forklar medarbejdere og offentlighed, hvad det er, man ikke ønsker løst, hvis der skal spares. Man kan ikke forvente, at medarbejderne blot løber hurtigere, eller at effektiviseringer klarer udfordringen. Den tid er forbi.

Med finansloven for 2020 blev Udenrigsministeriet heldigvis skånet for omprioriteringsbidraget. Og ministeriet har fået tilført 225 millioner kroner i 2020 og 2021 til en ekstraordinær indsats for at fremme eksporten i kølvandet på coronakrisen.

Men vi savner svar på, hvad der ligger i horisonten for de kommende år. Vil man, og i givet fald hvordan, styrke de af ministeriets aktiviteter, der ikke handler om eksport? Det skylder regeringen svar på.

Tilstrækkeligt med ressourcer?
Jeg har med interesse læst udenrigsminister Jeppe Kofods indlæg i debattråden.

Og jeg er helt enig, når han skriver, at ”vores kerneopgave er at åbne døre, skabe kanaler, etablere bånd, forstå verden, kæmpe for danske interesse og beskytte Danmark”.

Det oversætter jeg til, at vi har brug for et stærkt udenrigsministerium med antennerne ude i hele verden. At vi ikke undvære det klassiske diplomati og en stærk dansk stemme i verden.

Men Jeppe Kofod går desværre uden om kernen i debatten: Har ministeriet tilstrækkeligt med ressourcer til at løfte opgaven?

Forrige artikel Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden Stine Bosse: EU er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske garant i fremtiden Næste artikel Messerschmidt: EU er ikke Europa. Det er anti-Europa  Messerschmidt: EU er ikke Europa. Det er anti-Europa
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.