Enighed om ny svensk regering: Et flertal peger på Stefan Löfven
SVENSK EFTERSPIL: Efter flere måneders stilstand i svensk politik får svenskerne omsider en ny regering. Det bliver Socialdemokraternes Stefan Löfven, der får lov til at fortsætte som statsminister.
Emma Qvirin Holst
JournalistDet krævede mere end fire måneder.
Men nu tegner der sig flertal bag en ny svensk regering.
Det sker, efter Venstrepartiet onsdag har meddelt, at det vil pege på Socialdemokraternes formand, Stefan Löfven, som statsminister.
Det skriver svt.se.
Socialdemokraterne: 28,4 procent (101 mandater)
Mandater fordelt på blokke
Den rød-grønne blok: 144 mandater
Den borgerlige alliance: 143 mandater
Sverigedemokraterne: 62 mandater
Allerede fredag blev Socialdemokratiet, Miljøpartiet og de to borgerlige midterpartier, Centerpartiet og Liberale, enige om et udkast til en regeringsaftale. Men de fire partier kunne ikke alene sikre et flertal.
Derfor havde Stefan Löfven brug for Venstrepartiets 28 mandater, hvis han skulle kunne tælle til 175, som det kræves i svensk politik.
Ny aftale sikrer Löfven
Venstrepartiet afviste dog mandag, at det ville lægge stemmer til Löfvens statsministerdrømme med den aftale, der lå på bordet, hvor der blandt andet stod, at partiet ikke må få indflydelse på svensk politik i den kommende valgperiode.
Men efter to ekstra dages forhandlinger er det lykkedes for Venstrepartiet at lave en ny aftale med Stefan Löfven, der ifølge partiets formand Jonas Sjöstedt sikrer, at det alligevel vil få indflydelse.
"Aftalen om, at V ikke får indflydelse, er nu i praksis ophævet. Vi vil få politisk indflydelse i denne valgperiode," siger han ved et pressemøde.
Selvom der nu endelig er en ny regering på vej i Sverige, er det ikke sikkert, at det svenske regeringsdrama er overstået. Jonas Sjöstedt understreger, at hvis Stefan Löfven bryder den aftale, der er blevet indgået mellem de to parter, vil Venstrepartiet erklære mistillid til ham.
"Så vil vi afsætte Stefan Löfven," siger han.
Partierne i den svenske Riksdag
Venstrepartiet
Vänsterpartiet
Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.
Socialdemokraterne
Socialdemokraterna
Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som i øjeblikket er indehaver af statsministerposten i overgangsregeringen, der besiddes af partiformand Stefan Löfven.
Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna
Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i freds-, miljø-, kvindekamps- og atommodstands-bevægelserne. Partiet er en del af den nuværende svenske overgangsregering sammen med Socialdemokraterne.
Centerpartiet
Centerpartiet
Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti, Radikale, har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.
Liberale
Liberalerna
Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.
Moderaterne
Moderata samlingspartiet
Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets daværende formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.
Kristendemokraterne
Kristdemokraterna
Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af Moderaterne. Det gentog sig i 2006 til 2014.
Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna
Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik. Politisk set er partiet meget isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Netop det har skabt problemer efter valget 9. september, fordi hverken den borgerlige eller rød-grønne koalition kan mønstre et flertal.