Helveg: De færreste ved, hvad vi opnår i Europa-Parlamentet

DEBAT: Europa-Parlamentets arbejde bliver overset i danske medier. Derfor kender folket ikke til Parlamentets bedrifter, selvom guderne skal vide, at indholdet er vigtigt, skriver Morten Helveg Petersen (R).

Af Morten Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti går til europaparlamentsvalget med en mærkesag, der hedder, at EU-dækningen i danske medier er alt for positiv.

Det har han skrevet en husstandsomdelt pamflet om. Jeg har læst den, og jeg må sige, at jeg ikke deler hans synspunkt.

For mig er journalistik et håndværk, og man kan fint stemme på Radikale Venstre og skrive EU ned under gulvbrædderne, som Ekstra Bladet for eksempel har gjort det i al den tid, jeg kan huske.

Journalister underprioriterer EU-dækning
Dér, hvor jeg mener, at man kan tale om en reel problemstilling i forhold til EU-dækningen, er, at der er en verden til forskel på, hvor mange journalister der dækker arbejdet i Folketinget og arbejdet i Europa-Parlamentet.

Forholdet er vel i omegnen af 1:10 i Christiansborgs favør.

Det er ikke en kritik af de danske journalister i Bruxelles, som er både dygtige og arbejdsomme.

Det er blot et slet skjult ønske om, at arbejdet i Europa-Parlamentet kom under den samme lup som på Christiansborg.

Guderne skal vide, at selve indholdet er vigtigt nok.

Oversete sejre
Resultatet er, at folk ikke ved, hvad vi laver i Bruxelles.

De ved ikke, at Dansk Folkeparti, der sejrede stort ved sidste EP-valg i 2014, ikke har haft bare den mindste indflydelse i Parlamentet på nogen som helst lovgivning.

Eller at Bendt Bendtsen, qua sin anciennitet og sin kunnen, har gjort en forskel på klimadagsordenen, selv om han sidder i en kulsort-domineret konservativ gruppe.

Der er også mange, som ikke ved, hvor hårdt Jens Rohde har kæmpet for blandt andet at sikre fri roaming over hele Europa.  

Beslutningstagerne skal stilles til ansvar
Der er mange grunde til, at det er ærgerligt, at folk ikke ved det. Og det er selvfølgelig ikke mediernes skyld alene. Men jeg ser gerne, at vi bliver stillet til ansvar for de ting, vi beslutter.

Præcis som folketingsmedlemmet Kim Christiansen, der ville have en unødvendig omfartsvej ved Mariager til 377 millioner kroner.

Vejen blev trykprøvet af offentligheden, og Dansk Folkeparti måtte skrinlægge den. Det er godt for demokratiet.

En buket af bedrifter
Mange danskere aner heller ikke, hvad jeg har lavet i mine første snart fem år i Europa-Parlamentet.

Og fremdeles, om det skulle være grund nok til, at jeg har gjort mig fortjent til et nyt kryds på stemmesedlen til maj.

Det er ellers ikke, fordi jeg pakker med mit arbejde. Jeg bliver bare ikke spurgt. Ikke så tit, i hvert fald. Men nu har Altinget spurgt. Så her følger en lille buket af ting, som jeg har lavet:

1. Fremover bliver det nemmere at eksportere grøn strøm fra Nordsøen hele vejen til stikkontakterne på tværs af Europa.

Jeg var chefforhandler for Alde-gruppen, og efter dage og nætters hårde forhandlinger i det grønne maskinrum blev vi enige om at åbne det indre marked for elektricitet.

Tidligere lukkede blandt andet Tyskland grænsebommen i for at beskytte deres egen industri.

Den er nu fjernet, og grøn energi kan svæve mere frit på tværs af landegrænser. Ikke just til tilfredshed hos de tyske kulkraftproducenter.

2. 40 procent af Europas CO2-udledning stammer fra vores bygninger, som vi varmer op og køler ned.

Som Alde-gruppens chefforhandler var jeg med til at sikre, at Europas bygninger, både nye og eksisterende, i fremtiden bliver langt mere energieffektive.

Det gør en kæmpe forskel for klimaet. Og det gør en tilsvarende forskel for dansk erhvervsliv, som er helt fremme på de grønne løsninger, der bliver efterspurgt, når vi fremover skal bygge mere energieffektivt og klimavenligt. 

3. Jeg var hele Parlamentets chefforhandler i kampen for et stærkere energiagentur ved navn Acer.

Agenturet sikrer, at energimarkedet bliver overvåget og analyseret. Kommissionen og Margrethe Vestager bruger så Acers analyser og data til at slå ned på selskaber og myndigheder, der ulovligt blokerer for energi fra nabolandet.

Et stærkt Acer er således en uundværlig del af Europas grønne omstilling og dermed også klimakampen.     

4. Som Aldes chefforhandler skubbede jeg hårdt på for hurtigere udfasning af kul i Europa.

Kompromiset endte med, at EU-landene stopper statsstøtte til de klimabelastende kraftværker fra 2025.

Det er helt afgørende for klimakampen, at vi udfaser kul, der er et af de mest CO2-udledende.

Ville jeg ønske, at det skete før? Ja. Kunne det været landet med en langt senere udløbsdato? Bestemt.    

5. Grønne målsætninger skal understøttes af grønne investeringer for at blive ført ud i livet.

Som Aldes chefforhandler på den del af EU’s budget, som handler om investeringer i infrastruktur, Connecting Europe Facility, sikrede jeg derfor, at så stor en del af de samlede investeringer som overhovedet muligt blev allokeret til vedvarende energi.

6. Som Aldes chefforhandler har jeg netop sikret, at udenlandske gaslinjer, der løber gennem EU, skal overholde europæiske konkurrenceregler.

De facto betyder det, at EU nu kan sende Margrethe Vestager efter Putin, hvis han ikke følger reglerne.

Dermed er udsigterne til, at hans Nord Stream 2-linje bliver gennemført, kraftigt forringet, fordi konsortiet bag projektet, der primært består af russiske Gazprom, ikke ser ud til at kunne overholde EU's konkurrenceregler.  

Stil mig til regnskab, hvis noget skurrer.

Forrige artikel Debat: Krarups kamp mod menneske­rettigheder er dødsdømt på forhånd Debat: Krarups kamp mod menneske­rettigheder er dødsdømt på forhånd Næste artikel Museumsinspektør: Kulturarven påvirkes af nye regler for ophavsret Museumsinspektør: Kulturarven påvirkes af nye regler for ophavsret