Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jeppe Kofod
Friis Arne Petersen

Jeppe Kofod skal rådgive mineselskab i Grønland

Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med daværende ambassadør i Tyskland Friis Arne Petersen i 2019. Nu skal de to rådgive mineselskabet ETM.
Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod sammen med daværende ambassadør i Tyskland Friis Arne Petersen i 2019. Nu skal de to rådgive mineselskabet ETM.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
7. november 2025 kl. 16.00

En tidligere dansk minister og topdiplomat skal rådgive et australsk mineselskab. Et selskab, der lige nu har en retssag kørende mod Grønlands selvstyre.

Det er den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod, der er gået sammen med tidligere topdiplomat og ambassadør Friis Arne Petersen. De to bliver nu en del af et rådgivende udvalg hos mineselskabet Energy Transition Minerals (ETM).

Det skriver Sermitsiaq.

Det hele handler om Kvanefjeld-projektet. Et mildest talt omdiskuteret projekt.

Fjeldet rummer en af verdens største uudnyttede beholdninger af sjældne jordarter. Den slags er vigtige brikker i mobiltelefoner, vindmøller, kampfly, ubåde og mange andre slags teknologier. Jordarterne er derfor stærkt efterspurgt af både Kina, USA og EU.

Læs også

Men tilbage i 2023 gav det Grønlandske selvstyre et afslag til ETM på at grave videre. Dermed stod projektet til at stoppe. Det var mineselskabet ikke tilfredse med, og derfor indledte de efterfølgende en voldgiftssag mod selvstyret.

Nu er Jeppe Kofod og Friis Arne Petersen trådt ind i et rådgivende panel, der skal bistå den australske part i konflikten.

"Jeg tror på, at der findes en vej frem, som både respekterer lokale bekymringer og bredere samfundsinteresser. Jeg ønsker at bidrage til en åben og ansvarlig dialog, der kan føre til langsigtede løsninger til gavn for Grønland," siger den tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

Deres indblanding er ikke gået ubemærket hen hos miljøorganisationen Noah.

"Det er helt uforståeligt, at en tidligere dansk udenrigsminister og socialdemokratisk toppolitiker og en respekteret og verdenserfaren karrierediplomat kompromitterer sig selv ved at samarbejde med et mineselskab, der åbenlyst forsøger at undergrave det grønlandske selvstyre," siger talsperson Niels Henrik Hooge til Sermitsiaq.

Ifølge avisen besluttede voldsgiftsretten i slutningen af oktober at sagen ikke kunne føres ved en voldgiftsret. 10. november besluttede Københavns Byret, at selvstyret ikke kan sagsøges ved byretten. ETM har fortsat sagen kørerende ved Grønlands landsret.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026