Juraprofessor: Mine kollegaer accepterer ukritisk Strasbourg-domstolens aktivisme

Aldeles grundløse indvendinger 

Reaktionerne på statsministerens udmelding er kommet fra to menneskeretsprofessorer.

I et indlæg i Altinget 5. januar skriver Jacques Hartmann, at forslaget vil tilsidesætte EMRK og underminere den internationale retsorden.

Det synspunkt fastholder Hartmann så stærkt, at han finder det passende at falde vores regering i ryggen med følgende supplerende betragtning: Hvordan kan Danmark kritisere præsident Trumps foragt for folkeretten? Vi er jo ikke en tøddel bedre selv.

Hartmanns indvending er aldeles grundløs.

Dommerne i Strasbourg er ikke ansvarlige for andre end sig selv.

Mads Bryde Andersen
Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Danmark har altid overholdt EMRK til punkt og prikke. Ikke alene efter sit eget indhold. Men også efter det indhold, som Domstolen har lagt i den med sine fortolkninger.

Det sidste har vi ikke gjort uden forbehold. Siden 2017 har vi uden held forsøgt at få Domstolen til at vende tilbage til ordlyden af EMRK. Ikke for at beklikke dens uafhængighed. Men fordi det nu engang er den ordlyd, vi forpligtede os på.

Det har Domstolen – indtil videre – ikke ønsket.

Derfor er vi bundet af nogle regler, der er 100 procent dommerskabte, og som ingen demokratisk forankring har. Ret så opsigtsvækkende i en retsstat. Men sandt. Dommerne i Strasbourg er nemlig ikke ansvarlige for andre end sig selv.

Danmark står ikke længere alene

I dag står Danmark ikke længere alene med sin kritik af Domstolens aktivisme. 10. december 2025 underskrev 27 EMRK-medlemsstater en fællesudtalelse, som i skarpe vendinger protesterede mod Domstolens fortolkninger på udlændingeområdet.

De 27 lande tæller over halvdelen af EMRK-kredsen, de nordiske lande og 19 af EU's 27 medlemsstater.

Den situation har aldrig foreligget tidligere.

Derfor er det bestemt ikke udelukket, at Domstolen vil lytte til så massive tilkendegivelser fra medlemsstaterne.

Det har den nemlig ofte gjort før.

I dag står Danmark ikke længere alene med sin kritik af Domstolens aktivisme.

Mads Bryde Andersen
Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

For eksempel i 2006, da den erklærede eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked ulovlige. Det skete med hjemmel i EMRK artikel 11 om foreningsfrihed. Den handlede også om noget helt andet: Retten til at organisere sig. Ikke retten til ikke at gøre det.

Her valgte Domstolen tilmed at se bort fra forarbejderne til artikel 11. I stedet støttede den sig på en generel "tendens" i Europa imod eksklusivaftaler. Herudover henviste den til en række EU-retsakter, der intet havde med EMRK at gøre.

Denne nu 20 år gamle dom er et eksempel på, at Domstolen lytter til de politiske strømninger i Europa. Og hvis det sker, er Hartmanns bekymringer også derfor grundløse.

Overser den politiske betydning

Det andet indlæg kommer fra Jens Vedsted-Hansen, som påpeger, at fællesudtalelsen af 10. december 2025 (endnu?) ikke forpligter nogen, og at indholdet af denne tekst derfor sagtens kan blive nedtonet, når den skal behandles på en international konference til maj.

Det har Vedsted-Hansen ret i.

Men han overser den politiske betydning af udtalelsen i en situation, hvor Danmark måtte blive dømt for at følge den udvisningspraksis som den, regeringen lægger op til.

Navnlig to konsekvenser er vigtige at påpege:

Den første angår Danmarks dialog med Europarådet efter en fældende dom.

Ifølge EMRK skal vi efterkomme den, men EMRK siger intet om, hvordan det skal ske.

De regler herom, som Europarådet har vedtaget, håndhæves af Europarådets ministerkomité, som består af diplomatiske udsendinge. De giver medlemsstaterne en vis skønsmargin i, hvordan de vil efterleve en dom.

Står en medlemsstat imod ministerkomitéens pres, vil ministerkomitéen efter nogle år lukke sagen. Det skete for eksempel, da Storbritannien for mange år siden blev dømt for at krænke reglerne om frie valg ved ikke at give strafafsonere stemmeret.

Mon ikke mulighederne for at få en sådan sag "lukket" er gode, når et flertal af medlemsstaterne har tilsluttet sig fællesudtalelsen?

Den anden politiske konsekvens angår Danmarks muligheder for at udtræde af EMRK for herefter at genindtræde med forbehold for de artikler, som Domstolen har brugt til at underkende en lovgivning.

Flere menneskeretsprofessorer har blandt andet påstået, at dette forslag vil falde på grund af kritik i Europarådet.

Også her må man spørge: Mon denne kritik vil komme fra flertallet bag fællesudtalelsen?