Kløften i EU går ikke mellem øst og vest, men mellem retsstatens venner og fjender

INTERVIEW: Skal demokratiske værdier i Europa bakkes op af rå økonomisk magt? Det – snarere end spørgsmålet om Vest- over for Østeuropa – udgør frontlinjen i EU, siger EU-eksperten Daniel Hegedüs.

”Jeg er overbevist om, at der ikke er en øst/vest-kløft i EU.”

Sådan lyder den håndfaste konklusion fra Daniel Hegedüs fra The German Marshall Fund of the United States. Han er ekspert i EU-politik samt Central- og Østeuropa, og han har som mange andre iagttagere af EU-politik fulgt de seneste konfrontationer i Rådet om EU's kommende budget.

Men selvom det har lignet en konfrontation mellem de gamle EU-medlemmer i Vesteuropa og de nyere fra Østeuropa, så er Hegedüs afvisende overfor den skillelinje.

”Det er jeg af den simple årsag, at hverken øst eller vest er homogene grupper,” siger han.

Han henviser til, at der i øst er lande som Slovakiet og de baltiske stater, der er meget vestligt tænkende i forhold til demokratiske spilleregler, mens vi har Italien i vest med populistiske Matteo Salvini tæt på magten, ligesom Frankrig med en eventuel fremtidig valgsejr til Marine Le Pen vil rykke sig langt væk fra det, vi kender i dag.

Konflikt blusset op på ny
Spændingerne internt blandt EU’s medlemsstater brød ud i lys lue for nylig, da Polen og Ungarn meddelte, at de ville blokere for både det kommende budget og den milliardstore coronavirusgenopretningspakke.

Det fik netop den gamle snak om en stor revne mellem de gamle venner i Vesteuropa og de nyere i øst til at bluse op igen, og parternes frustrationer over hinanden boblede op til overfladen. Blandt andet har Hollands premierminister, Mark Rutte, ifølge EUobserver været ude med riven med sit meget direkte spørgsmål: ”Kan vi grundlægge et EU uden Polen og Ungarn?”

Også på den anden side af konflikten er man efterhånden træt af situationen, og her føler man, at selv institutionerne i EU har valgt side. Blandt andet har Pawel Jablonski, Polens viceudenrigsminister, ifølge Financial Times sagt, at den polske regering ”ikke længere har tillid til institutionerne.”

Alligevel er der i Hegedüs optik noget andet end gammel kold krigs-geografi på spil. I stedet ser han den store konflikt som tæt forbundet til den blokade af EU-budgettet, som Polen og Ungarn meddelte i november, efter et flertal af medlemsstaterne besluttede, at EU kan lukke pengekassen i over for lande, der ikke overholder fundamentale retsprincipper som uafhængige dommere og deling af magten.

”Unionen er nødt til at forsvare sig selv overfor misbruget af EU-penge, som i Ungarn bliver brugt til at bygge et magtmonopol til regeringspartiet, som blandt andet opkøber medier for danske, hollandske og tyske skatteyderes penge,” siger Daniel Hegedüs.

Skræddersyet retsstatsmekanisme
Den såkaldte retsstatsmekanisme er regeringerne i Ungarn og Polen langt fra tilhængere af, hvilket de også højlydt har ladet deres kollegaer og offentligheden vide. De mener, at den er rettet direkte mod dem, hvilket de tilsyneladende også kan have en pointe i.

”Den er helt sikkert skrevet med tanke på de to lande samt måske også Bulgarien og Tjekkiet. Hvis man læser eksemplerne på brud på retsstatsprincipperne, der er nævnt i lovteksten, vil man blandt andet finde manglende uafhængighed hos dommere, som objektivt er situationen i Polen, og misbrug af EU-midler, som helt sikkert er det, der sker i Ungarn,” siger Daniel Hegedüs.

Selvom de to lande har meget forskellige problemer, vil den nye retsstatsmekanisme altså ramme dem begge, hvilket vil gøre mere end almindeligt ondt, da de er to af de største nettomodtagere af EU-penge og dybt afhængige af dem.

Derfor meddelte de altså for nylig, at de ville blokere for både EU’s kommende syvårsbudget og den kæmpestore coronagenopretningspakke, der tilsammen udgør hele 13.500 milliarder kroner, og som ellers kun var formaliteter fra at blive stemt igennem Rådet.

Repræsentanter fra Polen og Ungarn har, siden retsstatsmekanismen blev introduceret, flittigt kritiseret og raset over den i medierne. Blandt andet har den polske premierminister, Mateusz Morawicki, været meget åbenmundet.

”Vi siger et højt ja til EU, men vi siger et højt nej til forskellige mekanismer, der udskammer os som børn og behandler Polen og andre EU-lande ulige,” har han sagt.

Kunne have været stoppet for længe siden 
Det er ikke kun nu og her, der har været problemer med de to østeuropæiske lande, der begge har taget en drejning væk fra de demokratiske idealer, som EU er bygget på. Ungarn er rykket i den retning i et årti, og Polen har gjort det i de seneste fem år.

I bund og grund burde det slet ikke være kommet så vidt, for de øvrige medlemslande kunne have gjort noget ved det for flere år siden, men den politiske appetit har bare ikke været der før nu, forklarer Daniel Hegedüs.

”EU har altid fejlet i sine forsøg på at gøre noget ved den autoritære udvikling, og der har altid været noget vigtigere, der skulle klares. Finanskrisen, eurokrisen og migrantkrisen har alle fået forrang i forhold til beskyttelsen af demokratiske værdier og retsstatsprincipper i EU, og nu har det udviklet sig til et punkt, hvor de her lande kan tage hele EU som gidsel,” siger han.

Udfordringen for EU har været, at sanktionsmulighederne mod medlemsstater er meget begrænsede. Et forsøg blev gjort i 2015 med den såkaldte Artikel 7-procedure, hvor et medlemsland kan få frataget sin stemmeret i Rådet, men det kræver enstemmighed fra de øvrige lande, og det er umuligt, når Polen og Ungarn holder hånden over hinanden.

Retsstatens Venner overfor Orban og co. 
Derfor har retsstatsmekanismen været vigtig både for Europa-Parlamentet og for en række medlemslande at få indført, og det er netop her, EU’s øjeblikkelige kløft skal findes, mener Hegedüs.

”Vi har nogle lande, der tydeligt rykker i en autokratisk retning. Det drejer sig om Polen og Ungarn, mens Bulgarien og Slovenien er lidt bag dem. Og så har vi ’Retsstatens Venner’, som hovedsageligt består af de nordiske lande – Danmark, Sverige og Finland – og Benelux – Holland, Belgien og Luxembourg,” siger han.

Portugal har også været en del af den gruppe, men landet har så desperat brug for coronapengene, at premierminister Antonio Costa efter bilaterale møder med Ungarns premierminister Viktor Orban har tonet sin dedikation til retsstatsmekanismen ned til fordel for forhåbentlig hurtigt at få penge i banken.

Selv om opdelingen virker som en øst/vest-konflikt, når man tegner de to grupper op, så er det ikke helt tilfældet, for store og vigtige EU-lande som Tyskland og Frankrig har ikke valgt side.

”Især Tyskland vil altid gerne tage en mæglende rolle i midten af forskellige årsager. Blandt andet fordi den tyske økonomi har tætte forbindelser til den polske og ungarske, men også på grund af partipolitiske hensyn, hvor Orbans Fidesz-parti er en stor del af EPP-gruppen i Europa-Parlamentet, hvor Angela Merkels parti også er,” siger Daniel Hegedüs, der dog mener, at en stor del af landene i mellemgruppen finder mere fælles fodslag med ’Retsstatens Venner’ end med Polen og Ungarn. 

Kløften er for dyb
Vil en retsstatsmekanisme så kunne hele sårene mellem de to grupperinger i EU, fordi Polen og Ungarn bliver tvunget til at leve op til de demokratiske spilleregler i højere grad? Sandsynligvis ikke, mener Daniel Hegedüs.

”Jeg tror, at så længe de nuværende regeringer er ved magten, så vil Polen og Ungarn ikke ligefrem blive venner af retsstaten og demokrati. Jeg tror ikke, at sådan en mekanisme vil kunne løse problemet med autokratisk udvikling i nogle EU-lande. Det vil bare gøre livet lidt sværere for de polske og ungarske regeringer,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror ikke, kløften mellem de nordiske lande og Benelux på den ene side og Polen og Ungarn på den anden kan blive løst. Dertil er der for langt mellem deres holdninger. Men jeg tror heller ikke, det er nødvendigt, for de behøver ikke at være bedste venner.”

Forrige artikel Peter Kofod vil ind i DF's hovedbestyrelse Peter Kofod vil ind i DF's hovedbestyrelse Næste artikel Skal EU til at drive imamskoler? Skal EU til at drive imamskoler?