Mads Fuglede og Søren Gade: EU’s asyludspil skuffer

Af Mads Fuglede og Søren Gade
Hhv. Udlændinge- og integrationsordfører i Venstre og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

I september fremlagde EU-Kommissionen sit længe ventede migration- og asyludspil. Det er over fem år siden, der gik hul på EU’s ydre grænse, hvor 2,5 millioner migranter og flygtninge på få år strømmede ind i Europa. Siden har EU arbejdet på et nyt asylsystem, som skal håndtere presset på Europas grænser.

Men hvis man gik og håbede, at EU’s asyludspil ville løse vores fælles udfordringer, så blev man slemt skuffet. For godt nok havde EU-Kommissionen lyttet til blandt andre Danmark og sløjfet den tvungne omfordelingsmekanisme af asylansøgere.

Men derudover var der ikke meget godt at hente. Asyludspillet løser stadigvæk ikke det grundlæggende problem, nemlig at tilskyndelsen til at sætte livet på spil over Middelhavet for at komme til Europa stadig er stor for millioner af mennesker fra Afrika og Mellemøsten.

Grænsekontrol er nedprioriteret
Selvom strømmen af flygtninge og migranter er bremset noget op de seneste år, så ankommer der stadig en lind strøm af faldefærdige og overfyldte gummibåde til de græske og italienske kyster. For når først man har sat foden i Europa, så er chancen for at blive meget stor.

De ”heldige” kan i ly af natten rejse videre gennem Europa og måske bo og arbejde illegalt rundt omkring. Andre forsøger at rejse derhen, hvor lempelige asylregler øger chancen for lovligt ophold. Imens sidder en stor gruppe i årevis tilbage i overfyldte asylcentre. Nogle heldige får tilkendt asyl, mens dem, der får afslag, nægter at rejse hjem i håbet om på et tidspunkt at få en opholdstilladelse alligevel.

Så længe grænsen står åben, stiger risikoen for at flere og flere fra Mellemøsten og Afrika sætter kursen mod Europa. Det må ikke ske.

Søren Gade og Mads Fuglede
Udlændinge- og Integrationsordfører i Venstre og medlem af Europa-Parlamentet for Venstre

Problemet er altså, at så længe den europæiske grænse står ubevogtet hen, så vil mange forsøge at komme hertil i håbet om at kunne få lov at blive. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får kontrol med den ydre grænse her og nu.

Et tidligere forslag fra EU-Kommissionen lovede da også fuld grænsebevogtning inden for få år, men det er ingen steder at finde i asyludspillet. Tværtimod er ambitionerne om en resolut grænsekontrol voldsomt nedprioriteret. Blandt andet som resultat af EU’s budgetforhandlinger, hvor den danske regering med åbne øjne svigtede sit løfte til vælgerne om at styrke EU’s grænse.

Kan nægte udrejse
Et andet problematisk element er den såkaldte solidaritetsmekanisme, hvor EU-lande kan hjælpe hinanden med at sende afviste asylansøgere retur. Men lykkedes det ikke, så hænger det land, som forsøger at hjælpe et andet, på den afviste asylansøger.

Hvordan det på nogen måde afhjælper problemet, med at det er svært at sende afviste asylansøgere retur, er uklart. En afvist asylansøger kan i årevis nægte at udrejse, mens ansvaret flytter rundt mellem landene.

Heldigvis er Danmark undtaget den del af forslaget på grund af vores retsforbehold. Det ænder dog ikke ved, at hvis migranter fra Mellemøsten og Afrika rejser mod Europa, så er det også Danmarks grænse, som kommer under pres.