Morten Løkkegaard: Europæisk socialpolitik er langtfra så uskyldigt, som det lyder

Kampen mod en social union har stået på i årevis, men trods modstand fra Venstre og andre ligesindede presser EU-Kommissionen og enkelte medlemsstater konstant på for en europæisk socialpolitik.

For arge modstandere er udviklingen bekymrende. Onsdag præsenterer Kommissionen nemlig sin handlingsplan for den såkaldt europæiske sociale søjle; en lang liste af hensigter, der skal få fællesskabet tættere på en social union. 

 
 
Problemet er, at en fælles socialpolitik rammer lande som Danmark, der allerede har fornuftige systemer, som tager hånd om borgerne. Vores velfærd udhules til fordel for andre medlemslande, som har undladt at vedtage tiltag til gavn for deres befolkning. I de seneste år har Venstre derfor været nødt til at modarbejde flere forsøg på at indføre socialpolitik i EU.  
 
Sociale problemer løses ikke i EU 
Umiddelbart kan det virke sympatisk, at EU løfter en socialpolitisk agenda, men det løser slet ikke de reelle udfordringer i de enkelte lande. Socialpolitiske problemer løses bedst nationalt. Landenes sociale hovedpiner er for forskellige til EU-løsninger - og ansvaret hviler på nationale regeringer, som kender problematikkerne i dybden.

I Danmark betaler vi en høj skat for et velfungerende socialt system, men det gør mange andre lande ikke. Faren ved den sociale søjle er derfor, at den kan skade vores selvbetalte danske velfærd, hvilket flere forslag, som Venstre har kæmpet imod, viser: 
 
For to år siden tordnede jeg og andre danske kolleger mod et EU-forslag, som kan underminere det danske dagpengesystem ved at give borgere fra andre lande ret til at modtage et halvt års understøttelse efter kun en måneds arbejde. Danske ydelser er markant højere end i Bulgarien og Rumænien.

Så man skal ikke være uddannet økonom for at regne ud, at det åbenlyst skaber et enormt incitament til at tage en måneds arbejde i Danmark for så at rejse hjem og leve godt af dagpenge i et halvt år.  
 
Og sidste år protesterede hele Venstre i Bruxelles mod ideen om en europæisk mindsteløn. Forslaget lyder uskyldigt, men i realiteten kan det være til fare for den danske model, hvor fagforeninger og arbejdsgivere forhandler overenskomst. En forhandling, der oftest sikrer højere løn til ansatte i Danmark sammenlignet med EU-lande, som har en lovbestemt mindsteløn. 
 
Det er præcis eksempler som disse to, der gør, at Venstre konsekvent modsætter sig socialpolitiske forslag. 

Skal prioritere klimakampen og den ydre grænse 
Nu introducerer Kommissionen så sin handlingsplan for den social søjle, og selvom udspillet endnu ikke er publiceret, har jeg en idé om, hvad det kan indeholde, når jeg læser de tyve principper, som søjlen er støbt i. 

I Venstres øjne må det være op til det enkelte land at sørge for sine egne borgere. Det kan aldrig være en pligt for EU.

Morten Løkkegaard (V)
Gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet

For eksempel forslag til EU-puljer, der bruger danske skattekroner på at give unge sydeuropæere jobgarantier, fordi landene ikke har gennemført de nødvendige reformer til at skabe jobs. Eller dansk betalt EU-støtte til at sikre hjemløse i andre medlemslande et hus at bo i, fordi man ikke selv træffer politiske beslutninger, der begrænser antallet af hjemløse. 
 
I Venstres øjne må det være op til det enkelte land at sørge for sine egne borgere - det kan aldrig være en pligt for EU. I stedet for at kaste om os med midler til lande, der bevidst undlader at føre en politik, som hjælper deres svageste, skal EU bruge fælleskassen til at booste klimakampen, fremme investeringer i den digitale omstilling, styrke Det Indre Marked samt den ydre grænse, som bremser ulovlig migration. Sådan vinder hele fællesskabet.  
 
Men desværre insisterer Kommissionen og flere EU-lande på at bruge penge på socialpolitik, der fratager nogle lande ansvaret for at gennemføre socialpolitik, som reelt er til glæde for deres borgere. 
 
Handlingsplanen er således langtfra enden på den socialpolitiske kamp i EU. Jeg har selv siddet ansigt til ansigt med den tidligere kommissær Marianne Thyssen, som åbent erklærede, at den politiske plan var krystalklar: De socialpolitiske forslag vil i de kommende år lanceres i en lind strøm. Dagens udspil fra Kommissionen underbygger den udvikling. I Venstre kommer vi til at bekæmpe alle skridt, der skubber os mod en social union.