Debat

S fra glohede Strasbourg: EU-valget skal vise, at vi virkelig vil kæmpe for klimaet og vores sikkerhed

Postkort fra EU: Med et rekordvarmt år og krig i Europa, er der ingen tvivl om, at der venter hårdt og nødvendigt arbejde for EU på kort og lang sigt. Udfordringerne ligger blandt andet i at forene de politiske fløjes syn på grøn fremgang og vækst, skriver Niels Fuglsang (S).

Niels Fuglsang har været medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet siden valget den 26. maj 2019, hvor han fik 29.444 personlige stemmer.
Niels Fuglsang har været medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet siden valget den 26. maj 2019, hvor han fik 29.444 personlige stemmer.Foto: Presse, Niels Fuglsang, EP
Niels Fuglsang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så blev det sommer! Vaskeægte dansk sommer med både sol, gråvejr og regn. Præcis som vi kender det.

Men alligevel er alt ikke, som det plejer. Det er som om, at dage med ekstrem varme bliver flere og tørken vildere.

Debatsommerserie:

Postkort fra Bruxelles

Sommeren står for døren, men arbejdet kalder stadig i Bruxelles.

Siden sidste Europa-Parlamentsvalg i 2019 har der været rigeligt at se til for de europæiske politikere.

Arbejdsopgaverne har budt på akutte og langsigtede udfordringer i form af en voksende tvillingkrise på klima- og miljøområdet, en verdensomspændende pandemi samt store ændringer i de geopolitiske forhold. 

Hvor er EU på vej hen efter fire så hæsblæsende år? Og hvad er der på spil, når de europæiske vælgere inden for et år skal til stemmeurnerne igen?

Altinget tager første bid af EU-valgkagen og inviterer de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at sende en hilsen fra Bruxelles om netop dette: En status på hvad der er sket, hvor Danmark står i EU, og hvad det politiske fokus bør være frem mod og efter valget i 2024.

Se listen af politikere og læs mere om debatsommerserien her.

Selvfølgelig, nogle somre er varmere end andre. Sådan har det altid været. Så I skal ikke tage mit ord for det, men videnskaben. Havoverfladen i Nordatlanten er rekord varm, og juni var 0,5 grad varmere end den gennemsnitlige temperatur fra 1991-2000.

Det er et rekordvarmt år.  

Derfor haster det med at sætte ind for klimaforandringerne. Det var vi alle enige om i 2019, da Europa-Parlamentsvalget blev et klimavalg. Danskerne og europæerne var bekymrede.

Så vi satte os for at handle. Den konservative Kommissionsformand Ursula von der Leyen måtte i Europa-Parlamentet for at foran et flertal love, at hun ville lave en Grøn Pagt, der satte retning for, at EU blev klimaneutral i 2050.

Det er helt nødvendigt. For det første for klimaet. Hvis EU kan vise verden, at investering i grøn energi, i renere biler, i mere energieffektive boliger kan lade sig gøre, så vil resten af verden også følge med.

Det lykkedes, og vi har formået at få højrefløjen med og har sat store tykke pæle for, at vi faktisk lykkes.

Læs også

På en glohed dag den 11. juli i Strasbourg stemte vi den endelige lov om energieffektivisering, som jeg selv har forhandlet, igennem i Europa-Parlamentet med et stort flertal. Det er lige knap 2 år efter at Kommissionen præsenterede sin store klimapakke, fit-for-55, der skal få os i mål med en CO2-reduktion i EU på mindst 55 procent i 2030.

Energieffektivitetslovgivningen er et af de sidste store hjørner i EU’s klimapakke. Det ligner faktisk, at vi er lykkedes.

Men alt er bestemt ikke rosenrødt. Dels er målet på 55 procent ikke højt nok. Hvis vi vil leve op til Paris-aftalen skal vi endnu højere op. Og vi har travlt.

Og dels har Coronakrisen og energikrisen provokeret af Ruslands invasion af Ukraine vist, at EU mangler afgørende sten for at kunne levere på de grønne ambitioner og sin sikkerhed. 

Energikrisen viste, hvor håbløst afhængig EU var af russisk gas. Nord Stream-ledningerne var et rent kommercielt projekt ifølge Tysklands kansler Angela Merkel. Ikke noget politik her. Kun sammenhandel. Det var en fejl.

Vi skal i højere grad sætte værdier før kortsigtede økonomiske interesser i vores handelspolitik. Det kræver at vi bliver mere selvforsynende, og at vi kommer ud af lommen på fremmede magter, med hvem vi ikke deler værdier

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Samtidig kunne vi få produkter meget billigere fra Kina. Outsourcing af virksomheder skete i stor stil, og det var bare godt. Konsekvensen har været, at Kina nu sidder på store dele af de produktionskæder, som vi har brug for.

Det gælder solceller, hvor Kina fuldstændig dominerer markedet. Det gælder også elbiler, hvor det kinesiske bilmærke BYD er ved at indtage det europæiske marked. Samtidig sidder Kina på store dele af de råstoffer, som vi har brug for i den grønne omstilling.

Derfor må EU øge tempoet for den grønne omstilling og udbygge markant og hurtigt med grøn energi og energieffektivisering. Men samtidig skal EU gøre sine forsyningskæde mere robuste.

Vi skal sikre, at vi ikke igen er afhængig af import fra ét tredjeland, når det kommer til energi, mikrochips og kritiske råstoffer.

Vi skal ikke igen tro blindt på, at globaliseringen kommer til os med alt, hvad vi mangler. Vi skal i højere grad sætte værdier før kortsigtede økonomiske interesser i vores handelspolitik. Det kræver at vi bliver mere selvforsynende, og at vi kommer ud af lommen på fremmede magter, med hvem vi ikke deler værdier.

Nu gik det jo faktisk ligeså godt med den Grønne Pagt. Højrefløjen i Europa-Parlamentet var med, i hvert fald på store dele, og vi har virkelig fået rykket noget. Alligevel er jeg bekymret.

Jeg tror ikke på modsætningen, som den konservative gruppe forsøger at sætte op; at du ikke kan være grøn og også skabe arbejdspladser og fremgang. Tværtimod

Niels Fuglsang (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Den store konservative gruppe i Parlamentet er begyndt at slå på de mørke trommer. Senest har de konservative sat spørgsmålstegn ved et lovudkast til naturgenopretning, der skal sikre, at vi også i fremtiden har biodiversitet og en sund natur.

Men også Bygningsdirektivet, der skal sikre at vores boliger, som står for 40 procent af CO2-udledningerne i Europa, bliver mere energieffektive, forsøger de konservative at bremse. Selvom mere energieffektive bygninger betyder lavere varmeregninger.

Jeg tror ikke på modsætningen, som den konservative gruppe forsøger at sætte op; at du ikke kan være grøn og også skabe arbejdspladser og fremgang. Tværtimod. Med Energieffektiviseringsdirektivet vil vi bare i Danmark skabe flere tusinde arbejdspladser. Og mange flere i hele Europa.

Nå. Nu blev det hele lidt dystert her til sidst. Det viser bare, at der er masser af kæmpe for. Meget der stadig skal gøres for den grønne omstilling og for vores sikkerhed.

For vi vil vel egentligt allerhelst bare kunne så lidt kruspersille, nyde en god sommer i ro og mag. Men det kommer jo ikke af sig selv.

God sommer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Fuglsang

MEP (S)
ph.d. (CBS 2021), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00