Nyt Europa: Sundhedskrisen udstiller håbløsheden i EU’s økonomiske system

Hvad der har været medvirkende til at grave systemets massegrav, har ifølge blandt andre nobelprismodtageren Joseph Stiglitz i høj grad været de manglende indsigter fra den sidste økonomiske krise, hvor en neoliberal doktrin har ladet markedskræfterne erodere den sociale sammenhængskraft.

Således fremlagde han for nylig sin analyse til et online seminar med Nyt Europa om behovet for at omskrive EU’s økonomiske regler. Den økonomiske ulighed vil således også manifestere sig i dødstallene.

Tragedien ligger i, at de offentlige ydelser som adgang til sundhed, sociale ydelser og værnemidler, der kunne have tjent til at afbøde krisens konsekvenser, i mange lande er eroderet som et resultat af den økonomiske krisestyring fra EU siden finanskrisen i 2008.

Det skyldes også en manglende politisk vilje til at lave sunde, lighedsskabende strukturreformer inden for pension, uddannelse og skattesystemerne. Ændrer noget sig ikke fundamentalt i denne krise, risikerer vi, at mistilliden til de etablerede demokratiske systemer blot graver sig endnu dybere. 

Krisen kalder på opgør
Kort sagt har årtiers neoliberal økonomisk styring ifølge Stiglitz betydet, at uligheden er steget, tilliden faldet og væksten stagneret. Vi bør i Europa se med nervøse øjne på et mønster, hvor særligt Tysklands Kansler Merkel har holdt hårdt på at styre de europæiske landes økonomi stramt og undgå gældsætning.

I EU har vi kollektivt vedtaget et sæt økonomiske regler, som for eksempel at landenes underskud på de offentlige finanser kun må udgøre tre procent af BNP. Et tal, der ifølge Stiglitz er grebet ud af den blå luft.

Ulighed er menneskeskabt, ikke naturgivent. På samme måde er EU’s økonomiske spilleregler nogle, der kan omskrives, hvis vi sætter os det for. At der kan være nye takter på vej, peger den indledende krisestyring fra EU på.

Landene har fået råderum til at gældssætte sig for at investere sig ud af krisen, og EU selv pumper lige nu enorme midler ud i økonomien. Men det er stadig lande som Italien og Spanien, der i forvejen betaler af på den sidste økonomiske krise, der har svært ved at låne til rimelige penge.

Løsningen kan ligge, i at EU-landene hæfter solidarisk for gæld gennem Europa-obligationer eller en anden fælles finansiering. Vi vil kunne styrke tilliden til det Europæiske system - hvor solidariteten landene imellem visse steder kan ligge på et meget lille sted - fordi en sådan løsning viser, at man er villig til at løfte i flok.

Nord som Syd, velpolstrede økonomier såvel som afkræftede. 

Håbet for en ny økonomisk model er lysegrønt
Men det er bare første skridt. Målet må være, at vi fuldstændigt bevæger os væk fra den doktrin, der indtil til nu har styret det økonomiske fællesskab.

Reglerne som den om de tre procent med offentligt underskud er ikke bare arbitrær, den er direkte skadelig for demokratiernes evne til at navigere i kriser – om det er en sundhedskrise, en økonomisk krise eller klimakrise.

Skal vi undgå, at vreden og skuffelsen over de etablerede demokratiske systemer vokser og populismen vinder frem, er det nu, at EU skal skifte kurs og skabe et økonomisk system, der virker for borgerne.

Vi må tage et endelig opgør med "stabilitets- og vækstpagten" og genoplive Keynes ånd i vores økonomiske fællesskab, så det igen bliver muligt at investere i fællesskabet, den grønne omstilling og bekæmpe uligheden.

Samtidigt skal vi forpligte hinanden på at skabe en bæredygtig økonomi ved hjælp af sunde strukturreformer, der omfatter lighedsskabende omlægninger af social- og arbejdsmarkedspolitik og investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning.

Og det er i fællesskabet, vi skal finde løsningen. Skal vi løse de store fælles udfordringer som COVID-19, den stigende ulighed og klimakrisen, så må vi stå sammen på tværs af grænserne for at være effektive.

Danmark skal udvise samfundssind mod unionen
Europa er mere end en økonomisk union, vi er et skæbnefællesskab. Som en lille åben økonomi er Danmark enormt afhængig af et sundt indre marked. Vores demokratiske, liberale værdier er afhængige af, at vi kan stå sammen med ligesindede, når de komme under pres. Og mere end det, så rammer de tragiske scener fra Spanien og høje dødstal fra Belgien os, netop fordi vi har et forpligtende fællesskab.

Vi er alle europæere, når vi sammen klapper ud af vinduerne for at hylde det europæiske sundhedspersonale eller fælder en tåre, når vi ser tankvogne køre ofrene for Corona ud af de italienske byer.

Så føler vi os forbundne af mere end økonomi, historie og værdier. Men skal det europæiske sammenhold også holde igennem denne krise, må lande som Danmark og Tyskland være klar til at vise solidaritet med de hårdest ramte lande.

Og det betyder, at alle må gå ind med et langt mere åbent sind i de videre forhandlinger. Lad os bevise, at vi i sandhed er et fællesskab. Lad os løse den nuværende krise ved at se ind i en grønnere og mere retfærdig fremtid.

Mere solidaritet i EU’s økonomi
De nye toner fra Rådsmødet er et godt tegn, fordi de i det mindste viser, at EU’s ledere har forstået, at vi skal stå sammen og investere os ud af kriserne. Men de må tænke endnu længere og samtænke krisestyringen med Kommissionens nuværende forhandlinger om eksempelvis den grønne pagt.

Skal vi have gang i økonomien, bør vi fokusere på at investere i den grønne omstilling. På den måde når vi både målsætningerne fra Paris-aftalen, sætter gang i de økonomiske hjul og viser, at systemet kan levere effektive løsninger.

EU's sociale målsætninger i den sociale søjle må også prioriteres meget højere i en ambitiøs indsats for at skabe mere social lighed. Det kræver et opgør med de økonomiske regler, der ikke tillader os at lave disse nødvendige investeringer.

Hvis reglerne ikke gav mening før krisen – så de giver endnu mindre mening nu. Skal solidariteten og sammenhængskraften i Europa overleve denne sundhedskrise, kræver det en ny og varig økonomisk medicin. Det er nu, vi skal vise, at det økonomiske projekt fungerer – ikke kun for de bedst stillede, men for alle landene i vores europæiske fællesskab. Corona bør være dødsstødet til den nuværende økonomiske tænkning.

EU blev skabt som et fredsprojekt efter to kriser. Lad denne krise være en prøve på den europæiske solidaritet og starten på en ny og bæredygtig epoke. Sammen er vi stærke.