6. november 2018 kl. 03.00

Nyt i svensk regeringsdrama: Riksdagen skal stemme om en ny statsminister

SVENSK EFTERSPIL: Den borgerlige partileder Ulf Kristersson skal forsøge at få opbakning i Riksdagen til at blive Sveriges næste statsminister.

Emma Qvirin Holst

Journalist

Efter næsten to måneder uden en ny statsminister er der nu nyt fra regeringsforhandlingerne i Sverige.

Riksdagens talsmand, Andreas Norlén, har mandag meddelt, at den svenske Riksdag skal stemme om en ny svensk statsminister.

Det skriver SVT.se.

Det bliver Moderaternes formand, Ulf Kristersson, der skal se, om han kan få et flertal blandt de svenske politikere.

Fakta

Valgresultatet
Socialdemokraterne: 28,4 procent (101 mandater)

Moderaterne: 19,8 procent (70 mandater)

Sverigedemokraterne: 17,6 procent (62 mandater)

Centerpartiet: 8,6 procent (31 mandater)

Venstrepartiet: 7,9 procent (28 mandater)

Kristendemokraterne: 6,4 procent (23 mandater)

Liberale: 5,5 procent (19 mandater)

Miljøpartiet: 4,3 procent (15 mandater).

Mandater fordelt på blokke
Den rød-grønne blok: 144 mandater
Den borgerlige alliance: 143 mandater
Sverigedemokrater: 62 mandater

Som talsmand er det Andreas Norlén, der styrer forhandlingerne om en ny regering, og efter 57 dage uden en ny statminister har han taget nye metoder i brug for at sætte gang i forhandlingerne.

"De værktøjer, jeg har brugt hidtil, er ved at løbe ud," siger Andreas Norlén ifølge SVT.se.

Læs også

52 dage uden ny statsminister: Her er hovedpersonerne i svensk drama

Både Ulf Kristersson og Socialdemokraternes formand og den fungerende statsminister, Stefan Löfven, har tidligere fået mandat af talsmanden til at forsøge at danne en regering. Men de har begge måttet kaste håndklædet i ringen, da ingen af dem har kunnet mønstre et flertal bag sig.

Herefter forsøgte talsmanden at invitere partierne til gruppesamtaler, hvor han afsøgte fire forskellige regeringskonstellationer. Men det førte heller ikke til fremskridt i forhandlingerne, og nu forsøger Andreas Norlén i stedet at tvinge Ulf Kristersson gennem en statsministerafstemning.

Riksdagen skal stemme om en statsminister fire gange, før der kan udskrives nyvalg. Ulf Kristersson bliver den anden statsministerkandidat, der skal stemmes om, da Riksdagen allerede har nedstemt Stefan Löfven i slutningen af september.

Muligt samarbejde med Sverigedemokraterne
Hvis Ulf Kristersson skal blive Sveriges næste statsminister, må han ikke have et flertal imod sig i Riksdagen. Derfor skal han sikre sig opbakning fra 175 af medlemmerne, og det kan vise sig at blive en svær øvelse. Den borgerlige alliance, som Moderaterne tilhører, tæller nemlig kun 143 mandater.

Derfor skal Kristersson have støtte fra et eller flere af de øvrige partier, hvis han ikke skal blive nedstemt. Riksdagens tredjestørste parti, Sverigedemokraterne, har flere gange tilkendegivet, at det er klar til at støtte Kristersson, hvis han vil samarbejde med partiet. Men han har ligesom alle de øvrige partier indtil videre afvist at lade det indvandringskritiske parti få indflydelse.

Nu vil tiden vise, om han vil ændre sit standpunkt i forhold til Sverigedemokraterne for at sikre sig opbakning i Riksdagen. Internt i Moderaterne er der flere, der gerne ser, at partiet begynder at samarbejde med Sverigedemokraterne og dermed sikrer et borgerligt flertal.

Ulf Kristersson fastholder dog stadig mandag, at han fortsat arbejder for at få en regering, der er baseret på hele den borgerlige alliances politik.

"Den regering, som jeg gerne vil danne, kommer til at føre Alliancens politik i Alliancens ånd og på Alliancens vilkår," sagde han på et pressemøde mandag ifølge SVT.se.

Moderaternes leder har en uge til at finde et flertal, da statsministerafstemningen efter planen skal afholdes 12. november.

Dokumentation

Partierne i den svenske Riksdag

Venstrepartiet
Vänsterpartiet

Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterna

Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som i øjeblikket er indehaver af statsministerposten i overgangsregeringen, der besiddes af partiformand Stefan Löfven.

Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna

Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i freds-, miljø-, kvindekamps- og atommodstandsbevægelserne. Partiet er en del af den nuværende svenske overgangsregering sammen med Socialdemokraterne.

Centerpartiet
Centerpartiet

Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti Radikale har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.

Liberale
Liberalerna (tidligere Folkpartiet og Folkpartiet liberalerna)

Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.

Moderaterne
Moderata samlingspartiet

Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets daværende formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.

Kristendemokraterne
Kristdemokraterna

Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af Moderaterne. Det gentog sig i 2006 til 2014.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna

Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik. Politisk set er partiet meget isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Netop det har skabt problemer efter valget 9. september, fordi hverken den borgerlige eller rød-grønne koalition kan mønstre et flertal.

Politik har aldrig været vigtigere