EL: I 2021 må vi afkræve svar på, om EU kan rumme diktatoriske regimer i sin midte

Af Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører 

Drama var der nok af i EU i december måned.

Den såkaldte retsstatsmekanisme, som skulle knytte modtagelse af EU-midler til grundlæggende overholdelse af retsstatsprincipper og menneskerettigheder, var egentlig forhandlet på plads.

Men Ungarn og Polen ville hverken miste adgang til EU-støtte eller give politiske indrømmelser, så de nedlagde som bekendt veto mod corona-genopretningsfonden som modsvar. I stedet for at sætte hårdt mod hårdt valgte EU’s stats- og regeringsledere at give efter.

Nu står vi med en ineffektiv retsstatsmekanisme, der ikke adresserer de udfordringer, som den skulle have været løsningen på.

2021 markerer starten på ”Konferencen om EU´s fremtid”. Her bør hovedspørgsmålet være, hvad EU-fællesskabet egentlig er et fællesskab om – ud over markedsinteresser.

Der er brug for en kritisk og bred dialog om, hvad kerneværdierne bør være i EU.

Søren Søndergaard (EL)
EU-ordfører

Kan EU´s påståede værdigrundlag presses så langt ud, at vi ender med at have udemokratiske regimer eller måske endog diktaturstater som medlemmer?

Det er et af de allervigtigste spørgsmål at få afklaret i 2021.

Mekanisme løser ikke retsstatskrisen
EU´s retsstatskrise er efterhånden en gammel traver. Siden 2010 har Viktor Orbán været på en autoritær og udemokratisk kurs i Ungarn. I Polen har Lov & Retfærdighedspartiet fulgt trop siden 2015.

Indtil nu er kritisk medieindhold blevet gjort strafbart, politiske allierede er udpeget til dommere og minoriteter forfølges, for eksempel gennem oprettelse af LGBT+ frie zoner.

Bare for at nævne nogle af de værste tiltag.

Visse EU-ledere og medlemmer af EU-parlamentet skal have ros for at prøve at stoppe denne udvikling. De forsøgte i løbet af 2020 at få vedtaget en effektiv retsstatsmekanisme, hvor kassen reelt smækker i, hvis man ikke lever op til retsstatsprincipper og menneskerettigheder.

Men det kompromis, der blev indgået i december, er mildest talt en skuffelse.

For det første kan mekanismen først anvendes, når Kommissionen har udarbejdet retningslinjer, hvorefter EU-Domstolen skal tage stilling til, om mekanismen er lovlig i henhold til gældende EU-ret.

For det andet kan mekanismen til den tid ikke anvendes for overtrædelser fra før 1. januar 2021. Det betyder, at de henholdsvis 10 og 5 år, Ungarn og Polen har indført tiltag i strid med EU´s påståede værdigrundlag, bliver fuldstændig uden konsekvenser.

Og for det tredje så er en dokumentation for brud på retsstatsprincipperne ikke nok til at udløse mekanismen.

Det skal nemlig have konsekvenser for den forsvarlige forvaltning af EU´s budgetter eller indflydelse på EU´s finansielle interesser, før mekanismen kan træde i kraft.

Undertrykkelse er altså tilladt, hvis bare man ikke bruger EU-midler til formålet.

Vi skal lære af USA 
Den planlagte konference om EU's fremtid skal inddrage borgere, civilsamfundsorganisationer og andre aktører. Det er selvfølgelig en god idé, for der er brug for en kritisk og bred dialog om, hvad kerneværdierne bør være i EU.

Skræmmende billeder fra USA har på det seneste vist, hvad der sker, når højreorienterede autoritære ledere får frit spil. Hvis ikke der fra første færd ydes modstand, så kommer vi alle til at mærke konsekvenserne senere. Det viste Trump-tilhængernes angreb på Kongressen.

Nu skal det så vise sig, om EU lader Orbán og co. fortsætte – måske i et naivt håb om, at der ud af en autoritær snavset ælling udvikler sig en smuk demokratisk svane. Der er længe blevet dokumenteret, at Ungarn ikke er et frit og demokratisk samfund. Polen nærmer sig hastigt samme status.

I 2021 må vi derfor afkræve svar på, hvor langt EU vil gå i kompromisset med retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Er de et ufravigeligt fundament under EU, eller kan EU i sidste ende rumme hel- og halv-diktatoriske regimer i sin midte?

Svaret på det spørgsmål bliver ikke bare afgørende for EU selv, men for verdens udviklingen mange år fremover.