Sofie Carsten Nielsen: Forsvarsforbeholdet var aldrig en god idé. Nu er det decideret meningsløst

Putins invasion af Ukraine har fundamentalt forandret Europa. Nu er spørgsmålet, hvordan vi reagerer. Danmark bør ikke lade andre kæmpe kampen, men stille sig helt ind i fælleskabet uden (forsvars)forbehold, skriver Radikale Venstres politiske leder.

Placeholder image
Med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni får danskerne muligheden for at sende et klart signal. Et signal til vores europæiske naboer om, at vi ikke er med på en fribillet, skriver Sofie Carsten Nielsen.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Putins invasion af Ukraine står som et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. En militær supermagt har invaderet et frit, selvstændigt og europæisk land. Lige på grænsen til både EU og Nato. Vores naboer er i krig.

Partilederdebat

Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?

Danskerne skal 1. juni stemme om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet. I en ny debatserie spørger Altinget derfor alle partilederne: Bør danskerne stemme ja eller nej – og hvorfor?

Flere partier synes at have skiftet holdning til spørgsmålet efter Putins krig mod Ukraine. Så sent som 1. februar sagde udenrigsminister Jeppe Kofod til Altinget ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil.” Så hvad har ændret sig?

Hvis du vil blande dig i debatten, kan du sende dit indlæg til debat@altinget.dk.
Vis mindre
 

Lige siden den dag, de første bomber faldt over Kyiv, har alles øjne ikke bare hvilet på Rusland og Ukraine. De har også hvilet på Vesten. På Nato, på EU, på medlemslandene – på Danmark. Hvordan reagerer vi, når en autokrat som Putin vælger, at et frit, selvstændigt og europæisk land nu skal tilhøre ham, og at tusindvis af civile liv skal betale prisen?

Reaktionen fra både Danmark og resten af Europa har været overvældende. Den har været et lys i mørket. 

Send et signal om sammenhold

Der er ingen tvivl om, at Putin havde håbet, at hans invasion ville splitte Europa. Men han har opnået det stik modsatte. Europa er rykket sammen. Vi sender våben til Ukraine, vi opruster i nærområderne, og vi pålægger Rusland voldsomme økonomiske sanktioner. Vi græder med ukrainerne, og vi tager imod deres flygtninge med åbne arme.

Selv Polen – af alle! – åbner deres grænser, og den polske regering viser for en stund sit humane ansigt, mens de åbner grænserne for millioner af ukrainske flygtninge. Jeg besøgte for nyligt Polen, og det var tydeligt, at den opbakning til det ukrainske folk, vi alle mærker i disse dage, kun tager til, jo længere man bevæger sig mod EU's østlige grænse.

Spørgsmålet er ikke, hvorvidt verden har forandret sig. Spørgsmålet er, hvordan Danmark vil reagere på det

Sofie Carsten Nielsen, politisk leder, Radikale Venstre

Med folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni får danskerne muligheden for at sende et klart signal. Et signal til Putin om, at jo mere han presser Europa, jo mere rykker vi sammen. Et signal til vores europæiske naboer om, at vi ikke er med på en fribillet, men står klar til at forsvare det europæiske fællesskab, når det gælder. Og et signal til vores skandinaviske naboer i Sverige og Finland om, at selvom de ikke er med i Nato, så står de ikke alene. Deres europæiske venner står bag dem.

Vi kan ikke kontrollere Putins handlinger. Men vi kan kontrollere, hvordan vi reagerer på dem.

Forsvarsforbeholdet er decideret meningsløst

Putins invasion af Ukraine har fundamentalt forandret verden, som vi kender den. Med en enkelt ordre fra Kreml blev den internationale geopolitiske arkitektur sat ud ad spil. Putin tog de internationale spilleregler og kastede dem ud ad vinduet. En arkitektur og magtbalance, der har skabt årtiers fred i Europa.

Spørgsmålet er ikke, hvorvidt verden har forandret sig. Spørgsmålet er, hvordan Danmark vil reagere på det. Og her står svaret fra mig og Radikale Venstre klart. Vi skal stå sammen.

Forsvarsforbeholdet har set med radikale briller aldrig været en god idé. Men i den nye verdensorden er det decideret meningsløst.

Forbeholdet siger til vores naboer, at vi ikke står ved siden af dem, når det gælder. Det sender Danmark udenfor døren, når de voksne skal snakke, og retningen for det europæiske forsvarssamarbejde skal lægges. Forbeholdet giver os intet, og det beskytter ikke vores suverænitet. Til gengæld fjerner det vores veto-ret og vores mulighed for frivilligt at deltage i operationer, vi ellers bakker op om. 

Ja til uforbeholdent sammenhold

Der er mere end nogensinde brug for et europæisk forsvarssamarbejde. Det er de fleste udover Putin enige om. Også vores amerikanske allierede i Nato presser på for, at vi styrker det. 

Og sagen er jo, at samarbejdet allerede eksisterer. Og at det vil blive styrket og videreudviklet i de kommende år. Af den simple grund, at når truslen ude fra styrkes, så styrkes Europas sammenhold også. 

Læs også

Jeg mener, at Danmark skal være en del af det sammenhold.

Det Danmark, jeg kender, stiller sig ikke uden for døren. Det Danmark, jeg kender, sætter sig ind ved bordet. Det løfter sin del af byrden. Det dukker sig ikke. Det lader ikke andre kæmpe sine kampe for sig, men stiller sig ind i et frivilligt fællesskab, hvor alle bidrager med det, de kan. 

Vi skal ikke længere hænge på skuldrene af vores europæiske naboer. Vi skal stå skulder ved skulder med dem.

Derfor skal vi stemme ja. Ja til sammenhold – uden forbehold.

 

Foto: Europa-Nævnet
Altinget har modtaget tilskud fra Europa-Nævnet til debatindlæg, der fremmer oplysning og debat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning og skal overholde de presseetiske regler.

Omtalte personer

Sofie Carsten Nielsen

Politisk leder (R), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser