Kommentar af 
Stine Bosse

Selv Radikale vil have pigtrådshegn om Europa. Er bolværket mod nationalkonservatismen væk?

Billeder af stærke mænd foran pigtråd sælger. Før var det Martin Henriksen, nu er det Mattias Tesfaye. Naturligvis skal vi have kontrol med migration- og flygtningesituationen. Men vi skal stå vagt om fælles europæiske løsninger og konventioner, så kontrol og humanisme går op i en højere enhed, skriver Stine Bosse.

Radikales Martin Lidegaard og Andreas Steenberg glemmer at italesætte de fælles europæiske løsninger i asyldebatten, mener Stine Bosse. 
Radikales Martin Lidegaard og Andreas Steenberg glemmer at italesætte de fælles europæiske løsninger i asyldebatten, mener Stine Bosse. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en særlig form for debat, der kører lige nu om vores europæiske grænser. Det er en debat om fælles problemer, men de fælles løsninger synes at skride helt i baggrunden. Der går alt for hurtigt indenrigspolitik i asylpolitikken.

Temadebat

Er grænsemure og pigtråd svaret på ny migrantkrise?

Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa. 

Altinget benytter anledningen og spørger:

Er grænsemure og pigtråd det rigtige svar på øget migration til Europa? Og hvis ikke, hvad er så alternativet?

Mød panelet her:

  • Mattias Tesfaye (S), integrations- og udlændingeminister
  • Pia Kjærsgaard (DF), udlændingeordfører, tidligere formand
  • Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører
  • Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører
  • Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører
  • Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder
  • Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
  • Sine Plambech, senior forsker i migration, DIIS
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Lad mig komme med nogle eksempler på forslag, som fylder debatten, og som enten er meget svære at gennemføre, tvivlsomme i forhold til effekten eller i strid med konventionerne.

Vi hører idéer om modtagecentre i Rwanda - en idé, der først og fremmest vil øge presset på andre europæiske lande, hvis den skulle blive til virkelighed. Vi hører idéer om, at retten til spontant asyl skulle afskaffes, selvom det står i vores konventions-grundlag, at retten til spontan asylansøgning skal sikres. Vi hører om opbakning til pigtråd rundt om Europa, men vi hører det meget sjældent tilføjet, at der naturligvis skal være ret til spontant asyl.

Den ret er sikret både i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, artikel 14, og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, protokol 4, artikel 4. Jeg må også tilføje, at jeg simpelthen ikke begriber, hvorfor det lige præcis skal være pigtrådshegn af Nato-varianten med knivskarpe barberblade, Danmark skal sende afsted, når vi kunne hjælpe til med mindre brutale grænse-foranstaltninger.

Droner versus pigtråd

I dag er det billederne af stærke mænd foran pigtråd, der "sælger". Før var det Martin Henriksen (DF), nu er det Mattias Tesfaye (S). Det sælger fordi vi har ladet os skræmme, ja nærmest paralysere, i et omfang, som gør os meget nemme at styre, og meget utilbøjelige til at stille spørgsmål ved de kradse forslag.

EU-Kommissionens forslag har ikke helt de samme stærke billeder og symboler, men er efter mange eksperters udsagn de mest langtidsholdbare, medmindre altså, at man forestiller sig en egentlig mur fra Estland i nord til Grækenland i syd. Forslagene er enkle og tager også hensyn til kyststrækninger, der jo ikke kan beskyttes af mure.

Kommissionens forordning fra oktober 2020 sikrer blandt andet 10.000 flere grænsevagter i regi af Frontex med henblik på bedre forvaltning af grænseovergange. Læs: egentlig grænsekontrol ved ydre grænser. Forordningen er først rigtig implementeret i år.

De 10.000 nye grænsevagter støtter de allerede 100.000 nationale grænsevagter. Det gælder også ved tilbagesendelse, og der arbejdes herudover intenst på hjemsendelse, udveksling af data og opbygning af fælles procedurer, så vi undgår at problemer skubbes fra et land til et andet).

Desuden er der et arbejde i gang, hvor data samles og krydses, med henblik på at kunne søge på tværs af flere EU-databaser og dermed sikre hurtig og effektiv behandling af sager. Endelig er kommissionen også optaget af øget overvågning (man kunne billedligt talt tale om droner versus pigtråd) af de ydre grænser i fælles regi, apropos behovet for ikke at skubbe problemerne rundt mellem medlemslandene.

Ingen tvang, men byrdefordeling

Vi bør naturligvis i højere grad tage større afsæt i de fælles europæiske løsninger. Løsninger, hvor vi ikke blot tørrer ansvaret af på vores naboer eller glemmer humanismen. Løsninger, der virker, og har rimelig chance for at opnå tilslutning blandt flere end blot enkelte lande.

Vi har, forhåbentligt kortvarigt, set en regulær retræte hos det internationalt sindede spektrum af dansk politik. Det er ellers her, vi plejer at skulle finde det nødvendige bolværk mod nationalkonservatismen.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Vi må bakke op om det løsningsgrundlag, vi allerede har set fra EU-Kommissionen, altså forslaget til forordning fra oktober 2020. Her er målet, at vi både mindsker antallet af migranter, sikrer hurtige tilbagesendelser og samtidig lever op til vores konventionsmæssige forpligtelser.

I tråd med EU-Kommissionens migrationspagt er det ikke nødvendigt, at vi alle tager flygtninge fra sydeuropæiske lande. Men gør man det ikke, må man bidrage af andre veje; eksempelvis med hjælp til hjemsendelse af migranter eller finansiel støtte. Ingen tvang, men alt andet lige en byrdefordeling.

Problemet lige nu er, at selv hos den internationale, liberale fløj har asyldebatten på det seneste handlet om at markere en vis hårdhed for at trække vælgere eller blive mere regeringsduelig. Mere end det har handlet om de fælles, europæiske løsninger. Det er analysen hos blandt andre Berlingskes politiske kommentator Bent Winther. Den deler jeg grundlæggende.

Retræte hos internationalt sindede

Vi har, forhåbentligt kortvarigt, set en regulær retræte hos det internationalt sindede spektrum af dansk politik med rod i Georg Brandes, Edvard Brandes og Viggo Hørup. Det er ellers her, vi plejer at skulle finde det nødvendige bolværk mod nationalkonservatismen.

Vi har eksempelvis set tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard, som i et interview med Weekendavisen taler for hårde lukkede grænser i Sydeuropa. Vi hører næstformand i Radikale Martin Lidegaard, som i P1 udviser stor forståelse for hegn og mure, desværre uden at gøre meget ud af, at retten til spontant asyl skal beskyttes.

Og så var der medlem af Folketinget Andreas Steenberg (R) som slet og ret siger i et interview, at han er ”enig i Socialdemokratiets drøm om, at folk, der flygter fra en konflikt, skal være i lejre i nærområdet”, og at man “så kan tage nogle kvoteflygtninge fra de lejre”.

Hvorfor er det, at d'herrer ikke i højere grad italesætter EU-Kommissionens migrationspagt, spørger jeg? Det vides ikke, men her vil jeg anerkende politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R), for til sidst at have slået fast i denne debat, at det er de samlede europæiske løsninger, der skaber de bedste vilkår for flygtninge, migranter og os selv.

Ikke smuk, men effektiv

Jeg tror, at vi kan få behovet for kontrol og humanisme til at gå op i en højere enhed. For naturligvis skal vi have kontrol med migration- og flygtningesituationen. Det afgørende er, at alle bliver registreret ved ankomsten til et europæisk land.

Det er et problem, når migranter går under jorden. Det fører hurtigt til rædselsfulde vilkår på et "sort" arbejdsmarked, hård konkurrence mod europæisk lavtlønnet arbejdskraft og en usikker, hengemt tilværelse. Og i sagens natur skal migranter sendes ordentligt og hurtigt tilbage – efter en hurtig juridisk behandling - når de ikke har krav på at være her. Det er også en del af EU-Kommissionens forslag til en ny forordning på asylområdet.

Det vigtige er nu, at vores politikere husker de fælleseuropæiske løsninger og tænker lidt mindre på hurtige point i indenrigspolitikken og hos vælgerne. I øvrigt noget vælgerne gentagne gange kvitterer for, ved at påpege at EU er stedet, hvor migrantsituationen skal løses.

Hvis man er i tvivl om EU-fællesskabets evne til rent faktisk at skabe fælles løsninger i asylspørgsmålet, må jeg henlede opmærksomheden på, at asyltallene er faldet enormt drastisk, efter EU-Tyrkiet-aftalen - som indeholder klare incitamenter for Tyrkiet til at hjælpe til med at reducere irregulær migration - blev indgået. Aftale er ikke smuk, men den er effektiv og intet land kunne have indgået den alene.

Jeg håber, at de lidt skæve toner fra flere internationalt sindede stemmer vil forblive et lille intermezzo. Jeg beder til, at vi alle nu står vagt om de fælles europæiske løsninger, vores konventioner og sikrer kontrol – men human kontrol - når vi skal vurdere om mennesker, der kommer til Europa, er flygtninge eller migranter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Martin Henriksen

Kommunalbestyrelsesmedlem (NB), Stevns Kommune, spidskandidat til EP-valget 2024 (NB), fhv. MF (DF), sikkerhedsvagt
kursus i kristendom og teologi, vagtkursus, Landtransportskolen, HF (Frederiksberg HF-kursus 2004)

Andreas Steenberg

Public affairs executive, Systematic, fhv. MF og politisk ordfører (R)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011)

0:000:00