Debat

Tidligere ambassadør: Øg sprogkompetencer og medieovervågning i Udenrigsministeriet

Vi skal definere Danmarks interesser, øge sprogkompetencen, lave systematiske landerisikovurderinger og indføre rettelsespapirer til sektoranalyser, så de forbliver aktuelle. Forhenværende ambassadør ved Europarådet Claus von Barnekow giver sit bud på, hvordan udenrigstjenesten skal prioritere midlerne fra straksbevillingen.

Hvor skal udenrigstjenesten opprioritere? Claus von Barnekow giver sine bud.
Hvor skal udenrigstjenesten opprioritere? Claus von Barnekow giver sine bud.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Claus von Barnekow
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I næsten 20 år har udenrigstjenesten været udsat for forretningsgørelse.

Man kunne forledes til at mene, at skiftende finansministres strategiske mål var at skære udenrigstjenesten ned til en størrelse, der var i overensstemmelse med deres opfattelse af tjenesten som et indtægtsgivende forretningsområde, et eksportministerium, der herudover blandt andet også varetog en ydre orden, som dog var uden trusler.

Temadebat

Flere penge til diplomatiet: Hvordan bruges de bedst?

En straks-bevilling på syv milliarder kroner i 2022 og 2023 skal blandt andet gå til at styrke diplomatiet.

Det fremgår af den nye sikkerhedspolitiske aftale ‘Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik’, som regeringen indgik sammen med Venstre, SF, Konservative og Radikale Venstre for at “håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation”.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvor skal der sættes ind, hvis pengene til diplomatiet skal bruges mest fornuftigt? Og hvordan skal pengene prioriteres, hvis det er fra et sikkerhedspolitisk perspektiv?

Bland dig gerne i debatten ved at sende et indlæg til [email protected]

Derfor kunne forsikringspræmierne til varetagelsen af, hvad det egentlig drejer sig om, nemlig rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik tillige med forsvarspolitikken, som var erstattet af eksterne militære støtteprojekter i andre verdensdele, skæres gevaldigt ned.

De to ministerier er i øvrigt ikke lovkatalogministerier med mere eller mindre vælgeropmærksomhed. Løbende undersøgelser lader formode, at de tre områder alene er af interesse for en megen beskeden vælgergruppe. Det kan have ændret sig nu.

Styrkelse af både forsvar og diplomatiet

Partierne bag "nationalt kompromis om dansk sikkerhedspoltik" er enige om at tage de nødvendige skridt for at sikre, at de nødvendige ressourcer til at håndtere den nuværende sikkerhedspolitiske situation er til stede.

Aftalepartierne er derfor enige om at afsætte en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023 i lyset af Ruslandskrisen, herunder til aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati og humanitær indsats.

Erfaringerne med de styrkede diplomatiske indsatser forventes drøftet parallelt med drøftelserne om det kommende forsvarsforlig.

Handling med en klar hensigt

Ordet diplomati (staters varetagelse af deres respektive internationale forbindelser) forudsætter udenrigstjenestens tilstedeværelse i hovedstæder, tjenestens varetagelse og koordination af Danmarks overordnede internationale interesser, bilateralt for eksempel Danmark/Rusland, Danmark/Albanien (sideakkrediteret), Danmark/Indonesien eller multilateralt Danmark i EU, Danmark i NATO Danmark i Europarådet, Danmark i FN.

Både hjerte og hjerne kræver nødvendig og tilstrækkelig næring for at kunne fungere. Det gør udenrigstjenesten og dens diplomatiske virksomhed også.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Af afgørende betydning i metoden er møder og samtaler med centralt placerede embedsmænd, politikere, regeringsrepræsentanter og andre beslutningstagere, analytikere og meningsdannere. Hertil hører kontaktopbygning, også til danske internationale embedsmænd og -kvinder. 

Formålet er det indlysende at indhente oplysninger og vurderinger samt efter omstændighederne påvirke med egne oplysninger og vurderinger.

Ambassadernes/repræsentationernes indhentning af oplysninger og viden fra åbne og lukkede kilder i opholdsstaten eller en international organisation og deres bearbejdning og vurdering er afgørende for at kunne skabe et vidensgrundlag, der i Udenrigsministeriet og regeringen kan danne baggrund for konsekvensanalyse og beslutninger, der kan omsættes til handling med en klar hensigt om, det handlingen skal opnå.

Det kan for eksempel være videregivelse af en dansk holdning til en udvikling, til forslag eller fremsættelse af operative forslag under en forhandling eller til for eksempel en tænkt, drastisk og uhensigtsmæssig politisk beslutning om at afbryde diplomatiske forbindelser til et land, man er i konflikt, men ikke i krig med. 

Et tykkere lag smør på brødet

Ikke alt er lige vigtigt, og ikke alle er lige vigtige. Her må gradueres, prioriteres, det drejer sig om at søge og have indflydelse der, hvor andre staters beslutninger og handlen har direkte indflydelse eller afledede effekter på Danmarks råderum og befolkningens livsvilkår.

Det kræver en evaluering af andre staters absolutte og for Danmark relative betydning, herunder mulighed for at indtage fælles holdninger og indgå ad hoc alliancer.

Centralt her står som sagt udenrigstjenesten, som ved den helt nødvendige tilstedeværelse i andre stater efter en prioritering jævnfør oven for, på stedet har etableret den nødvendige direkte adgang til relevante beslutningstagere, der skaber forudsætning for præcis og hurtig videreformidling af information og synspunkter, der alene er til stede i lukkede fora.

Nu er der mulighed for et lidt tykkere lag smør på brødet.

Øg sprogkompetencen og systematikken

Hvor skal udenrigstjenesten opprioritere? Definér interesserne og påvirkningsmulighederne i et de facto magtbaseret system, hvor stater gradueres efter deres relative og absolutte vigtighed for Danmark.

Det ville være mere retvisende at sige, at Danmark skal være i hjernen og hjertet af EU-samarbejdet, hvor hjernen er sædet for tænkeevnen og hjertet for engagementet.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Øg sprogkompetencen. Verden er ikke angelsaksisk. Hverken i hjemmetjenesten eller udetjenesten. Idealet må være, at der altid er en udsendt, der kan opholdsstatens sprog.

Gennemgå arbejdsgange og indberetningsvirksomhed med den hæderkronede instruks, tidligere arbejdspapirer og strukturer som SNU og sikkerhedspolitisk kontaktgruppe som baggrund med henblik på bedst muligt at kunne indhente, systematisere, fastholde og udbygge vigtig viden og vurderinger.

Hvad sker eksempelvis med den viden om opholdslandet, der er opbygget hos en til for eksempel ambassaden i Moskva udsendt diplomat, som efter hjemkaldelse beskæftiger sig med helt andre forhold end russiske? Er den viden død? Dan ved behov erfaringsgrupper, hvor viden fastholdes og formidles.

Indfør rettelsesblade til strategier og sektoranalyser, så papirerne forbliver aktuelle. Det skal være rettelsesblade, ikke rettelser. Man skal kunne se, hvor udvikling/vurdering er ændret.

Indfør systematiske for eksempel kvartalsvise konkrete landerisikovurderinger - en kontinuation af den forrige - for stater, hvor det politisk/økonomisk /retsstatslige system, herunder menneskerettigheder og demokrati (værdier er en interesse), er på afveje, især hvis det vedrører EU, ER og Nato-stater.

Indfør ligeledes til brug for en opfattelse af omverdenens "Danmarksbillede" for eksempel kvartalsmæssige indberetninger fra efter en konkret afvejning opholdslande, hvor dansk indenrigs- og udenrigspolitik lejlighedsvist bliver genstand for omtale og vurdering. Blandt andet EU og Nato-medlemslande er indlysende.

Læs også

Udarbejd til aktuelle problemstillinger korte positionspapirer, læg dem på intranettet til brug for udetjenestens diplomatiske virksomhed. Hvilken rolle kan EU-delegationer spille for interessevaretagelsen?

Opret en side på intranettet, hvor alle instruktioner efter adressat lægges til gavn, glæde, inspiration og ikke mindst overblik for ledelsen, modtagerne og andre. 

Opret et center for medieovervågning i Udenrigsministeriet. Her følges og oversættes mediedækning og internetbaseret kommunikation i efter omstændighederne udvalgte stater. Der videreformidles til støtte for ambassaderne og deres virksomhed. Der er legio muligheder, og den uomgængelige tilstedeværelse i hovedstæder kan assisteres herved.

Opret stillingsfunktion for tidlig advarsel, horisontal analyse og planlægning i forbindelse med landerisikovurderinger. Suppler med ansættelse af sprogkyndige.

Formidl relevante analyser fra tænketanke til tjenestens relevante enheder. Etabler kontakter til tænketanke. Verden er ikke angelsaksisk og skal ikke alene forstås på angelsaksisk.

Udover danske og nordiske tænketanke burde uafhængige franske, polske og tyske være indlysende. Og hvad med russiske, indiske, japanske og kinesiske? Hvad tænker afrikanske forskere i toneangivende afrikanske stater? Saml og fordel løbende resuméer med vægten på konkrete og operative vurderinger.

Og hvorledes med krisehåndtering, hvis en situation udvikler sig faretruende eller akutte problemer manifesterer sig. Har udenrigstjenesten retningslinjer for krisestyring som Beredskabsstyrelsen? Udenrigstjenesten må kunne handle som en enhed i vurderingerne af væsentlige ændringer i et situationsbillede, der måtte føre til anbefalinger om handling og vedtagelse af forholdsregler.

I hjernen og hjertet af EU

Den af politikere jævnligt anvendte metafor for Danmarks forbeholdsramte stilling i EU-samarbejdet er, at Danmark dette uanset skal være eller er i Europas hjerte.

Det lyder kønt, men hjertet er ret beset en pumpe, der opretholder blodets cirkulation i kroppen, og EU-kroppen er Danmark ikke fuld deltager i med sine i alt tre forbehold (udover forsvar de retlige og monetære samarbejder).

Nok er hjertet sæde for engagement, men det ville være mere retvisende at sige, at Danmark skal være i hjernen og hjertet af EU-samarbejdet, hvor hjernen er sædet for tænkeevnen og hjertet for engagementet.

Både hjerte og hjerne kræver nødvendig og tilstrækkelig næring for at kunne fungere. Det gør udenrigstjenesten og dens diplomatiske virksomhed også. Og så bør Danmark være i hele EU, hvis man vil have indflydelse på den samlede krop.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00