Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Siri Sletner

Tidligere ambassadør: Ungarn er en mulig opskrift på demonteringen af et demokrati

Det er tvivlsomt, om Orbán vil forlade EU, for den økonomiske støtte er for vigtig for hans økonomiske planer, skriver Siri Sletner.
Det er tvivlsomt, om Orbán vil forlade EU, for den økonomiske støtte er for vigtig for hans økonomiske planer, skriver Siri Sletner.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
4. maj 2023 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig har Ungarns almægtige statsminister Viktor Orbán tiltrukket sig opmærksomhed i kontroversen om ratificeringen af Sverige og Finlands medlemskab af Nato. Orbán har allieret sig med præsident Erdogan i Tyrkiet, og indtil videre har deres parlament ikke ratificeret medlemskabsaftalen med Sverige, mens ratificeringen af finsk medlemskab er afsluttet.

Lad mig kort opsummere nogle af udviklingen siden maj 2010. Jeg var udstationeret i landet i fire et halvt år, indtil efteråret 2012. Det var meget interessante år. Jeg har fortsat dyb respekt for ungarerne, deres kultur og landets historie og bærer gode minder med mig fra denne tid. Jeg har stadig gode ungarske venner.

Orbán-regeringen tiltrådte i maj 2010. Hans første handling var at etablere 4. juni som en nationaldag (ud over tre andre). Dette var datoen for underskrivelsen af Trianon-traktaten efter Første Verdenskrig, hvor Ungarn mistede halvdelen af sin befolkning og tre fjerdedel af sit territorium. Håbet om at genetablere Storungarn lever stadig videre i mange kredse – uden at Orbán-regeringen aktivt afviser ideen, tværtimod. På samme måde markerer de andre nationale dage Ungarns tab gennem historien, bortset fra 20. august (grundlæggelsen af Ungarn).

Reformer og centralisering af magten
Orbán gik straks i gang med at reformere landet på alle områder såsom økonomi, medier, retsvæsen, parlament, valgkredse og talerør for civilsamfundet; og i sidste ende sundhedsvæsenet, universitetssystemet, forsvaret og den statslige banksektor. Men først omskrev han forfatningen (formelt set fra 1949, men fuldstændig omskrevet i overensstemmelse med demokratiske principper i 1989) uden høring og i et hurtigt tempo.

Orbán har etableret strukturer til at sikre magten fremadrettet. I medierne med etableringen af et regeringskontrolleret medieråd og ændringer i lovgivningen, der har ført til større ensartethed og mere loyal presse.

Siri Sletner
Fhv. norsk ambassadør, Tjekkiet og Ungarn

Resultatet har været en gennemgribende omstrukturering af statslige institutioner og reform af hele lovgivningen. Det indebærer blandt andet centralisering med stærkere politisk kontrol over normalt uafhængige institutioner og medier. Desuden er alle vigtige og centrale positioner nu besat af trofaste Fidesz-medlemmer.

Reformprocessen har været kendetegnet ved stærk, intern partikontrol kombineret med manglende høring af både oppositionen og civilsamfundet. Ændringsforslagene har været forankret i et sæt grundlæggende love, de har været meget omfattende og er blevet vedtaget i et hurtigt tempo. Enhver ændring eller revision vil kræve to tredjedele flertal, og med en svag opposition vil det ikke ske inden for en overskuelig fremtid.

Vejen frem mod 2030 er lagt. Men vejen til målet har til tider været turbulent med hård international kritik, der er blevet mødt med usædvanlig hård retorik fra regeringen (hvor de slår igen og skaber indtryk af en ekstern trussel – bureaukrater i Bruxelles eller den ungarskfødte forretningsmand George Soros), en økonomisk udfordrende situation og en svag opposition.

Kontrol med medier og uddannelser
Vi skal holde øje med udviklingen i Ungarn, fordi det handler om stabiliteten i de europæiske og vestlige demokratier, og hvordan disse, især dem, der er opstået efter jerntæppets fald, kan modstå pres og undgå at glide i autoritær retning.

Presset kan komme fra sikkerhedspolitiske omvæltninger, migration eller økonomiske chok, og det er i vores interesse, at de europæiske lande består en sådan test. Ungarsk politik må ikke blive manualen eller sprede sig. Her betyder stærke demokratiske institutioner med gode "checks and balances" alt. Orbán har brugt systemet til systematisk at nedbryde alle former for checks and balances og indføre kontrol sektor for sektor.

Samtidig med "reformationen" af samfundet har Orbán etableret strukturer til at sikre magten fremadrettet. For eksempel i medierne med etableringen af et regeringskontrolleret medieråd og ændringer i lovgivningen, der har ført til større ensartethed og mere loyal presse. Samtidig er de fleste af landets aviser samlet i mediegrupper, der kontrolleres af nære venner af Orbán.

Indirekte kontrol over medierne, især i landdistrikterne, styrkes gennem vedvarende og beslutsom propaganda fra regeringen selv – og budskaberne synes at være i harmoni. Han har gjort det samme i bankverdenen, hvor de store nationalbanker er samlet under én stor paraply og kontrolleres af Orbáns nære allierede.

Læs også

Flere statslige universiteter er for nylig blevet organiseret i fonde, hvor bestyrelsen har et omfattende mandat til at kontrollere både institutionens økonomi (herunder ejendomsforvaltning og anvendelse af EU-midler) og det akademiske liv. Formænd/medlemmer er ofte aktive politikere eller andre personer med tætte bånd til Fidesz.

Frygten er, at det vil gøre det muligt både at favorisere egne politiske interesser og samtidig tvinge universiteterne til at følge en aktiv nationalistisk/ideologisk linje. Vi er godt klar over, hvordan Central European University (oprindeligt oprettet med bistand fra Soros), et velrenommeret universitet, klarede sig, som blev tvunget til at flytte til Wien på grund af ændrede rammebetingelser. 

Der er gennemført lignende foranstaltninger for skoler som for universiteter. Organisering af skoler i centraliserede skoledistrikter, hvor regeringsudpegede ledere har stor indflydelse på skolernes interne processer, herunder udnævnelse af rektorer. Disse skoledistriktsledere har i flere tilfælde fyret lærere, der var aktive i protester mod regeringens uddannelsespolitik (herunder, men ikke kun lave lønninger). Mange andre har sagt op på grund af det meget lave lønniveau (lærerne tjener i gennemsnit 6-8000 kroner om måneden), men også fordi de mener, at det centraliserede skoleskema begrænser uddannelsesfriheden og bevidst bidrager til et gammeldags, nationalistisk og ukritisk samfund. 

Sundhed og civilsamfund
Sundhedsvæsenet er generelt præget af dårlige forhold og lønninger, meget få unge praktiserende læger og lange køer. Men det, der for nylig har vakt bekymring, er regeringens lovforslag (vedtaget uden debat i parlamentet dagen efter, at forslaget blev fremsat af regeringspartiet), der afskaffer obligatorisk medlemskab af lægernes uafhængige fagforening. Disse certificerer læger og træffer mange faglige beslutninger. Der er derfor nu en frygt for politisk indflydelse på faglige spørgsmål. 

Civilsamfundet har været underlagt både formelle love og lovændringer, der blandt andet indebærer, at ngo'er, der modtager støtte fra udlandet, skal lade sig registrere. Desuden bruges "bløde" midler som løbende kampagner mod uafhængige civilsamfundsorganisationer (som kritiserer regeringen) ved at hævde, at det, de gør, er udemokratisk og tjener udenlandske interesser.

Orbán har i flere år været stærkt kritisk over for EU og vestlige værdier primært af indenrigspolitiske årsager, eller fordi han vil opnå noget.

Siri Sletner
Fhv. norsk ambassadør, Tjekkiet og Ungarn

Det var netop disse ændringer, der gjorde det umuligt for Norge at støtte Ungarn i den foregående runde af EØS-tilskud. Vi krævede en politisk uafhængig ngo til at forvalte vores midler. Det er et advarselssignal, når de ungarske myndigheder ikke accepterer, at civilsamfundet kan udføre sine aktiviteter uafhængigt af statsmagten.

Mange af ændringerne har både til formål at skabe kontrol, men samtidig at skabe uforudsigelighed. To typiske eksempler fra den seneste tid:

Det nationale meteorologiske institut udsendte alvorlige advarsler om storme før nationaldagen 20. august sidste år. I forbindelse med denne fest er der stort fyrværkeri i Budapest, og for et par år siden døde flere mennesker på grund af sådan en storm den nat. I 2022 blev fyrværkeriet aflyst på grund af faren, men der var ingen storm. Derefter blev instituttets direktør fyret for at rapportere fejl.

Samme historie i en anden sag: Regeringen ønsker en stor kinesisk investering nær Debrecen i forbindelse med opførelsen af en batterifabrik. Amtets vandmyndighed havde foretaget en faglig vurdering, der viste, at investeringen ville få store negative konsekvenser for vandforsyningen i området. Indenrigsministeren fyrede institutionens direktør kort efter, at rapporten blev offentliggjort.

Korruption i stort og småt
Hvis man betragter ovenstående reformer i sammenhæng med landets korruption, bliver billedet noget dystert. Korruption har altid eksisteret og på alle niveauer i samfundet, herunder under tidligere premierministre (tilsvarende i visse andre EU-lande).

Dengang var det mere "fairness" i den forstand, at markedet var delt mellem de store partier i politik; socialisterne og Fidesz. Men siden 2010 har Fidesz overtaget det hele – og systemet virker nu både mere udbredt og mere politiseret. Store projekter distribueres til loyale operatører. På et mere generelt plan: Telenor byggede et nyt hovedkvarter uden for Budapest. Deres færdiggørelsescertifikat blev "forsinket" i fire måneder, fordi der ikke kom nogen konvolut fra Telenor.

Men jeg oplevede også korruption i det små. På det tidspunkt blev det kaldt bidrag til lave lønninger. Eksemplerne er mange: Hvis du ville have "rigtige" karakterer i skolen, var en konvolut (med penge) til en lærer nødvendig.

Læs også

Hvis du var indlagt, var det nødvendigt med en konvolut til både en læge og en sygeplejerske. Min yngste søn blev syg, og vi besøgte en privat skadestue. De anbefalede yderligere undersøgelse på et af de store hospitaler i Budapest og tilbød at yde "betaling" til de forskellige mennesker på hospitalet, når han var færdig med behandlingen. Jeg afslog, det norske sundhedskort var nok. Et sidste eksempel; hvis du skulle have kørekort i Ungarn, var der krav om en konvolut (mindst) på teoriprøven.

Det er svært at overvinde korruption, når det ses som en mulighed for at komme hurtigere foran i køen eller bidrage til sit eget (magre) budget. Men korruption er også mere systemisk: det er stadig svært at få en kvittering for de fleste håndværkstjenester i Ungarn, og hvis du har brug for en kvittering, så stiger prisen. Tilsvarende er der en række virksomheder, der kun betaler mindsteløn til deres ansatte, alt ovenfor betales kontant. På den måde mister staten millioner i skatteindtægter, men arbejderne mister også rettigheder.

Ungarns relationer
Orbán har i flere år været stærkt kritisk over for EU og vestlige værdier primært af indenrigspolitiske årsager, eller fordi han vil opnå noget. I foråret 2011 havde Ungarn EU-formandskabet. På den nationale mindedag i marts holdt premierminister Orbán en stærk og kampklar tale til folket:

”... vi stod imod habsburgerne i 1848, vi stod imod (dengang) Moskva, og vi vil stå imod Bruxelles ...".

Han har også plejet et godt forhold til Putin og er formentlig stadig Putins bedste ven i EU. Venskabet har givet økonomiske gevinster, såsom finansiering af udviklingen af Ungarns atomkraftværk.

I overensstemmelse med denne politik engagerer Orbán sig i en meget kynisk dobbeltkommunikation. Han har været stærkt kritisk over for EU's sanktioner mod Rusland efter landets invasion af Ukraine, men har ikke modsat sig sanktionerne, som man kunne få indtryk af fra ungarske medier. Ungarn har heller ikke ydet våbenhjælp til Ukraine, fordi "... de ønsker ikke at være involveret i en krig...", og de har heller ikke tilladt våben at blive transporteret til Ukraine gennem Ungarn. Ungarn har ligeledes erklæret, at det ikke vil overholde arrestordren (ICC) mod Putin og hævder, at landet ikke er juridisk bundet af ordren.

Ungarn har i flere år haft et dårligt forhold til Ukraine på grund af, hvad der opfattes som fjendtlig og nationalistisk politik i Ukraine over for det ungarske mindretal.

Siri Sletner
Fhv. norsk ambassadør, Tjekkiet og Ungarn

Ungarn har i flere år haft et dårligt forhold til Ukraine på grund af, hvad der opfattes som fjendtlig og nationalistisk politik i Ukraine over for det ungarske mindretal (i Karpaterne). Orbán vil aldrig afvige fra denne støtte (da han støtter ungarske mindretal i de andre nabolande). Orbáns tale efter valget i 2022 siger meget om hans holdning til Ukraine og fremhæver især Zelenskyj som en del af de overvældende kræfter, hans parti kæmpede imod ved valget:

"... venstrefløjen derhjemme, den internationale venstrefløj rundt omkring, bureaukraterne i Bruxelles, Soros-imperiet med alle dets penge, de internationale mainstream-medier og i sidste ende endda den ukrainske præsident".

Men Orbáns kritik af EU går aldrig længere end nødvendigt for ikke at miste den økonomiske støtte. Så længe han stadig har udestående midler, vil han være noget mere afdæmpet i sin kritik. Der tilbageholdes stadig midler, fordi EU ikke er tilfreds med visse dele af Ungarns lovgivning. Det kan således opfattes som et forsøg på at "presse" EU til betaling, at Ungarn tilbageholdt sin ratificering af Sveriges og Finlands ansøgninger om Nato-medlemskab (Finland blev ratificeret, efter at Tyrkiet gav grønt lys). I Sveriges tilfælde kan en forklaring være svensk kritik af udviklingen i Ungarn (det skal tilføjes, at den ungarske udenrigsminister meget gerne taler om integrationsproblemer og kriminalitetsstatistikker, herunder "no go-zoner" i Malmø og andre byer i Sverige).

Desuden bliver kritik fra EU ofte mødt med eksempler fra andre lande, hvor lignende politikker eller regler er mulige, siger de. Orbán-regeringen forsøger tilsyneladende at vende alle uenigheder til det, der er juridisk acceptabelt, og dermed skabe afstand til de intentioner og fælles værdier, der ligger til grund for EU-lovgivningen.

Således ønsker de at skabe indtryk af, at de "opererer" inden for en accepteret ramme. Men fakta stemmer ikke altid overens med retorikken. Hvis Orbán bliver hårdt presset af EU, vil han i sidste ende give efter nok til at dæmpe spændingerne, men ikke grundlæggende. Det vigtigste er tilsyneladende at vise vilje til at samarbejde. Ofte har det resulteret i to skridt fremad (i en illiberal retning), men kun et skridt tilbage.

Læs også

Ungarn synes også systematisk at have blokeret EU fra at komme med stærke udtalelser om noget som helst fra Kina, Rusland, Israel eller Thailand. Dette bemærkes og skaber en betydelig irritation blandt de andre EU-medlemmer. Vejen er kort til isolation, hvilket man skulle tro ikke ville være i Ungarns interesse – på trods af udsagn som: "der er ingen rigtig eller forkert side af historien, kun den ene side, der er bedst for Ungarn".

Det er tvivlsomt, om Orbán vil forlade EU, for den økonomiske støtte er for vigtig for hans økonomiske planer. Virkningen af mange års systematisk desinformation og skræmmekampagner mod Bruxelles bør dog ikke undervurderes.

Hvor stærk er Orbáns støtte?
Tidligere var Polen en god støtte, men det har ændret sig siden invasionen af Ukraine. Ligeledes har Tjekkiets holdning ændret sig siden regeringsskiftet. Orbán siges at være skuffet over den italienske premierminister Meloni (tidligere støtte til Orbán) og hendes politik i forhold til EU, Nato og Ukraine. Men han har stadig støtte fra Trumps tilhængere og formentlig franske Le Pen.

Det er fascinerende at se, hvordan Orbán-regeringen så ensidigt har fokuseret på republikanerne i USA og stolet på, at en trumpist vinder det næste valg. På samme måde er det næppe en "vindende politik" at fortsætte med at støtte Putin.

Men som Orbán sagde i sommeren 2012 efter en langvarig konflikt med EU: "Vi har valgt vores egen vej og er ikke dikteret af det internationale samfund. Alle er vores fjende, vi står alene og skal beskytte os selv." Denne politik gælder stadig. 

Vil der ske et skift ved næste valg?
Fremtiden ser ikke lys ud for et muligt regimeskifte. Det seneste valg førte oppositionen sammen, og det kunne give grund til optimisme (selvom det var en fragmenteret alliance fra det yderste højre til gamle kommunister).

De groft uretfærdige valglove (systematisk ændret til fordel for Fidesz siden 2010) og Orbáns kontrol over medierne gjorde det imidlertid vanskeligt for modparten at profilere sig nok til at vinde valget (valgsystem - nye valgkredse - hvilket favoriserer Fidesz, herunder et stærkt reduceret parlament med hensyn til antal medlemmer).

Læs også

En interessant observation; Før det seneste lokalvalg interviewede Orbán alle Fidesz-kandidater, der stillede op til borgmesterposten. Hvis du ikke kom igennem nåleøjet, var du ude. En lignende kontrol findes ved nationale valg. Tendensen er også synlig i statsapparatet. Kritiske røster presses ud, og rækkerne fyldes med stadig flere loyalister – og råderummet til at tale imod premierministeren skrumper.

Desuden faldt valget sidste år sammen med invasionen af Ukraine. Han formåede at overbevise folket om, at oppositionen ville føre landet i krig, mens han ville holde landet ude. Samtidig angreb han Vesten og USA for deres krigsophidsende retorik, der kunne føre til Tredje Verdenskrig, siger han, der baserer hele sin politik på at være krigsleder og gå i krig mod sine fjender.

Mellemrubrik
Ungarn er en stolt nation med en interessant og til tider stolt historie. Og de er stolte af deres mange fiaskoer som et udtryk for vilje til modstand. Samtidig er de et melankolsk folk, der til tider bevæger sig baglæns ind i fremtiden. Måske meget illustrativt med et citat fra nationalsangen:

"Længe sønderrevet af den dårlige skæbne. Bring ham et glædeligt år. Dette folk har lidt for fortid og fremtid!"

Deres særprægede sprog spiller her en vigtig rolle som en del af deres kultur og udvikling af det samfund, hvor sproget definerer folket – kan have en isolerende effekt mod udenlandsk indflydelse ("ø-mentalitet"). Orbán har formået at dyrke denne mentalitet. Der er få eksterne impulser, fordi de fleste mennesker kun læser ungarske aviser eller ser ungarsk tv. Udenlandske film er eftersynkroniseret.  

I 1989 var landet pioner i demokratiseringsprocessen i Centraleuropa – Fidesz modtog Raftoprisen i 1989 for sin rolle i overgangen til demokrati i Ungarn. Nu er der international bekymring for, om Ungarn kan siges at være på vej til at "glide ud af den demokratiske fold" eller måske det europæiske samarbejde.

Nu skal man huske på, at demokratiske institutioner kun har fået lov til at slå rod i lidt over 30 år. Det er kort tid. Samtidig har og er det politiske billede præget af stærke personligheder, der i højere grad dominerer det politiske billede på bekostning af politiske institutioner.

Et system præget af stærke personer med et mindset fra før '89 og svage institutioner vil få betydning for demokratiets sikring af magtens tredeling. Jeg tror, at vi skal se en til to generationer frem, før et demokratisk system, som vi kender det, har fået fodfæste.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026