Venstre: Færøsk fiskeriaftale er ikke vores anliggende, men vi har et ansvar

Ruslands invasion af Ukraine har på mange måder vendt op og ned på den moderne verden, som vi kender den.

Inden krigen brød ud, har samhandel været noget af det, vi så som værende vigtigst for at bevare de gode bånd mellem nationer. Hvis man handlede sammen, så var incitamentet til at gå i krig med hinanden mindre.

Den tankegang har vi dog måtte gentænke, efter Rusland gik ind i Ukraine med mål om at overtage et fredeligt og demokratisk land.

Vores handel med Rusland har ikke gjort dem mere venligtsindede over for os i Vesten, men til gengæld er vores økonomier nu bundet tættere sammen.

Vi er gået hårdt til Rusland

Det gælder også for Færøerne, som siden 1977 har haft en fiskeriaftale med Rusland. Det er altså en aftale, der går helt tilbage til før murens fald, og dengang Rusland hed Sovjetunionen.

Denne fiskeriaftale er til gavn for både Færøerne og Rusland, og uden at være ekspert på området, er det ikke svært at forestille sig, at fiskeri i russisk farvand udgør en væsentlig del af den færøske økonomi.

I EU er vi gået en anden vej. Vi er gået hårdt til Rusland med sanktionspakke efter sanktionspakke. Det har vi godt selv kunne mærke.

Priserne er blevet dyrere, og inden vinteren frygtede vi en energikrise. Det er en af konsekvenserne ved at indføre sanktioner mod nogen, som man har bundet dele af sin økonomi op på.

Jeg er sikker på, at flere sanktionspakker vil komme, så længe Rusland fortsætter deres ulovlige krig i Ukraine.

Rigsfællesskabet er en unik konstruktion

Det er ingen hemmelighed, at jeg ser kritisk på al samhandel med Rusland, og jeg ville ønske, at alle danske og europæiske virksomheder havde trukket deres operationer ud af Rusland for længe siden.

Vi må respektere, når Lagtinget beslutter at fortsætte fiskeriaftalen med Rusland, selvom vi i Danmark sanktionerer selvsamme land

Michael Aastrup Jensen (V)
Færøerneordfører

Når det så er sagt, så er det vigtigt for mig at påpege, at fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland er et færøsk anliggende.

Det danske rigsfællesskab er en helt unik konstruktion, og det er vigtigt, at vi i Danmark husker på, at både Grønland og Færøerne har, og skal have, autonomi nok til selv at præge deres land og de aftaler, de finder bedst for dem selv.

Derfor må vi respektere, når Lagtinget beslutter at fortsætte fiskeriaftalen med Rusland, selvom vi i Danmark sanktionerer selvsamme land.

Samtidig er det også værd at påpege, at der fra EU's side ikke er sanktioner på fødevareforsyning mod Rusland. Og at både Færøerne og Grønland støtter op om de mange sanktioner, som fra EU's side er indført.

Nogle af dem har Færøerne og Grønland selv indført af egen fri vilje, med de konsekvenser det nu har for dem.

EU skal være mere attraktive

Vi må se indad, for hvorfor er det nødvendigt for Færøerne at handle med dem, som vi i Vesten ser som den største tyran på verdensscenen?

Vi må erkende, at vi simpelthen ikke har været gode nok til at få fordelene ved EU’s indre marked helt til Thorshavn.