Mejeriforeningen: Et klimamærke på fødevarer bør handle om klima og sundhed – ligesom kostrådene

Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen
hhv. ernæringschef og administrerende direktør, Mejeriforeningen
Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace skriver i et debatindlæg den 29. april i Altinget Fødevarer om organisationens holdning til udformningen af det kommende klimamærke for fødevarer.
"Fokus for klimamærket skal være at motivere forbrugerne til at spise efter kostrådene", som hun blandt andet formulerer det.
Vi kan næsten ikke være mere enige. Mejeriforeningen har i debatindlæg i flere medier slået til lyd for, at et klimamærke på fødevarer bør tage afsæt i kostrådene, fordi mad netop ikke kun handler om klimaaftryk. Det handler også sundhed.
Et kommende klimamærke skal naturligvis give forbrugerne information om både klimaaftryk og næringsværdi af de pågældende fødevarer.
Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen
Hhv. ernæringschef og administrerende direktør, Mejeriforeningen
Bliver næppe en let øvelse
Men i sit debatindlæg undlader Kristine Clement bevidst eller ubevidst at berøre sundhedsaspektet, som jo også er en del af kostrådene. Det er en skam. Der er brug for at have fokus på både det sunde og klimavenlige i det kommende klimamærke.
Som Fødevarestyrelsen, der står bag De Officielle Kostråd, selv skriver, så viser rådene "vejen til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig", og de opfordrer danskerne til at følge rådene, for så "gør du noget godt for både sundhed og klima".
I forlængelse heraf bør et kommende klimamærke naturligvis give forbrugerne information om både klimaaftryk og næringsværdi af de pågældende fødevarer. Det bliver næppe nogen nem øvelse, men det er efter vores mening den helt rigtige kombination, når forbrugerne i en travl hverdag skal vejledes i at træffe sunde og bæredygtige valg på indkøbsturen.
Mejeriindustrien mangler i arbejdsgruppen
Den gode nyhed er, at en del af øvelsen allerede er udført i form af det solide arbejde, der ligger bag Fødevarestyrelsens kostråd. Vi er i gang, og som Klimarådet konkluderede i sin seneste rapport, er ”…de danske kostråd (...) tilstrækkeligt klimavenlige til at kunne fungere som pejlemærke for en klimavenlig kost frem mod 2030", og det vil være hensigtsmæssigt at "designe mærket ud fra kostrådene" for at kunne opnå de "forventede adfærdsændringer".
Fødevareministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til udformningen af det kommende klimamærke.
Kristine Clement påstår i sit indlæg, at mejeriindustrien er ’massivt til stede’ i den arbejdsgruppe og at vores økonomiske interesser ’risikerer at spænde ben for et effektivt og troværdigt klimamærke.’
Arbejdsgruppen består af 10 medlemmer: Fødevarestyrelsen, Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening.
Vi har svært ved at få øje på vores massive tilstedeværelse, og ser frem til at følge med i gruppens arbejde.
Indsigt
Jacob Jensen53 årI dag
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
Kåre Press-Kristensen49 årI dag
Sekretariatsleder, Green Global Future, sekretariatsleder, Rådet for Godt Indeklima
Jesper Zeihlund55 årI dag
Stifter og direktør, Brancheorganisation for lokale fødevarer i Danmark, ejer, Local Food Mind

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat










