Debat

Mejeriforeningen: Et klimamærke på fødevarer bør handle om klima og sundhed – ligesom kostrådene

Det bliver næppe let at udforme et klimamærke, der vejleder danskerne om både, hvor sunde og klimavenlige dagligvarerne er. Men det er den bedste løsning, skriver Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen.

I en travl hverdag bliver et klimamærke nødt til at informere danskerne om mere end kun varens klimaaftryk, skriver Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen.
I en travl hverdag bliver et klimamærke nødt til at informere danskerne om mere end kun varens klimaaftryk, skriver Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace skriver i et debatindlæg den 29. april i Altinget Fødevarer om organisationens holdning til udformningen af det kommende klimamærke for fødevarer.

"Fokus for klimamærket skal være at motivere forbrugerne til at spise efter kostrådene", som hun blandt andet formulerer det.

Vi kan næsten ikke være mere enige. Mejeriforeningen har i debatindlæg i flere medier slået til lyd for, at et klimamærke på fødevarer bør tage afsæt i kostrådene, fordi mad netop ikke kun handler om klimaaftryk. Det handler også sundhed.

Et kommende klimamærke skal naturligvis give forbrugerne information om både klimaaftryk og næringsværdi af de pågældende fødevarer.

Merete Myrup og Henrik Damholt Jørgensen
Hhv. ernæringschef og administrerende direktør, Mejeriforeningen

Bliver næppe en let øvelse

Men i sit debatindlæg undlader Kristine Clement bevidst eller ubevidst at berøre sundhedsaspektet, som jo også er en del af kostrådene. Det er en skam. Der er brug for at have fokus på både det sunde og klimavenlige i det kommende klimamærke.

Som Fødevarestyrelsen, der står bag De Officielle Kostråd, selv skriver, så viser rådene "vejen til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig", og de opfordrer danskerne til at følge rådene, for så "gør du noget godt for både sundhed og klima".

I forlængelse heraf bør et kommende klimamærke naturligvis give forbrugerne information om både klimaaftryk og næringsværdi af de pågældende fødevarer. Det bliver næppe nogen nem øvelse, men det er efter vores mening den helt rigtige kombination, når forbrugerne i en travl hverdag skal vejledes i at træffe sunde og bæredygtige valg på indkøbsturen.

Mejeriindustrien mangler i arbejdsgruppen

Den gode nyhed er, at en del af øvelsen allerede er udført i form af det solide arbejde, der ligger bag Fødevarestyrelsens kostråd. Vi er i gang, og som Klimarådet konkluderede i sin seneste rapport, er ”…de danske kostråd (...) tilstrækkeligt klimavenlige til at kunne fungere som pejlemærke for en klimavenlig kost frem mod 2030", og det vil være hensigtsmæssigt at "designe mærket ud fra kostrådene" for at kunne opnå de "forventede adfærdsændringer".

Fødevareministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til udformningen af det kommende klimamærke.

Kristine Clement påstår i sit indlæg, at mejeriindustrien er ’massivt til stede’ i den arbejdsgruppe og at vores økonomiske interesser ’risikerer at spænde ben for et effektivt og troværdigt klimamærke.’

Arbejdsgruppen består af 10 medlemmer: Fødevarestyrelsen, Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening.

Vi har svært ved at få øje på vores massive tilstedeværelse, og ser frem til at følge med i gruppens arbejde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Damholt Jørgensen

Direktør, Mejeriforeningen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

Kristine Clement

Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace
Kandidat i kommunikation og internationale udviklingsstudier fra RUC

0:000:00