Ældre Sagen: Ensidigt fokus på økologi sikrer ikke bedre måltid til de ældre

De sidste mange år har kommunernes madpolitikker og udbud af madservice på plejehjem og i hjemmeplejen haft et stort fokus på økologi og madspild. Det er positivt i forhold til klimaet.

Dette indlæg er ikke en kritik af klimavenlig mad, men et opråb om at økologien ikke blindt skal være styrende for den mad, der leveres til ældre mennesker, og at økologien ikke i sig selv kan skabe det gode måltid for ældre.

For svækkede ældre mennesker er tilstrækkeligt indtag af mad helt afgørende for både funktionsevne og livskvalitet. Maden skal derfor være indbydende at se på, velsmagende, appetitlig, velduftende og i en overskuelig størrelse for, at den bliver spist.

Og det harmonerer desværre rigtig dårligt med, at mange kommuner nu leverer madservice til alle ugens dage én gang om ugen, og den ældre overlades til selv at finde motivationen til at varme den daglige plastikbakke med mad. Maden er sikkert ernæringsmæssig korrekt, og den smager sikkert også udmærket, hvis den bliver anrettet og tilberedt korrekt – særligt hvis der kommer lidt ekstra rødbeder, persillesmør, eller hvad det kan være til. 

Udseende mindsker motivationen
Alle kommer dog ikke dertil. Forestil dig at være en svækket ældre, der i forvejen har mistet appetitten, og som spiser alene den ene dag efter den anden. At skulle finde motivationen til at varme den daglige portion af mad fra plastikbakken op - det er for mange svært.

Et godt måltid er ikke at bruge dagens kræfter på at varme en af de syv bakker op i mikrobølgeovnen. 

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Til gengæld er maden 60-80 procent økologisk, og kommunen har måske vundet en pris for deres store arbejde med økologi, men hvad nytter det, hvis den ikke bliver spist? Bliver maden ikke spist, kan vi i øvrigt tale madspild, som samtidig har andre og rigtig store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. 

Med omlægningen til økologi har flere kommuner haft fokus på at tilpasse opskrifterne til at have fokus på anvendelse af økologiske produkter, sæsonens friske råvarer og at nedbringe madspild.

Det er selvfølgelig positivt, at der bliver tænkt mere klimavenligt, og at man er begyndt i højere grad at udnytte lokale producenters råvarer i sæsonen. Netop mange ældre mennesker er vokset op med at tilpasse deres kost efter sæsonens lokale råvarer og have fokus på at undgå madspild. Det kendetegner netop denne generation. Vi må bare ikke glemme alt det andet, der også kendetegner et godt måltid.

Brug tid på at anrette maden
Et godt måltid er ikke at bruge dagens kræfter på at varme en af de syv bakker op i mikrobølgeovnen. Hvor frikadellerne skal have lidt mere end kartoflerne, og man er i tvivl om, hvad den klumpede masse i det tredje rum er.

Ovenstående billede af dagens ret er taget fra en kommune, som har beskrevet mange fine målsætninger for at fremme tilgængeligheden af det bæredygtige valg, herunder at tilbyde kødfrie eller kødreducerede alternativer og sætte fokus på madspild. Jeg havde dog personligt haft en del madspild, hvis jeg skulle spise det uge efter uge, og til sidst var jeg røget i den store gruppe, der er i risiko for underernæring.

Vi har i efterhånden mange år set forsider med billeder af ikke særlig appetitlig mad. Imens vi udvikler os positivt på mange andre områder, mangler vi at se, at den viden, man har om det gode måltids betydning, bliver bredt ud. Forskellen på billederne fra ti år siden er, at det nu er økologisk mad, der er i bakken. Der er man kommet langt eller er godt i gang. Men der er fortsat lang vej, særligt når fru Jensen i højere grad selv skal finde appetitten og motivationen til at spise, end da der var mere tid til eksempelvis at anrette maden.

Måske er det der, vi skal starte, når vi taler om at forebygge underernæring.