ALT-kandidat: Tørken minder os om regeringens moralske og politiske svigt

DEBAT: Sommerens tørke er et varsel om den klimakrise, som alt for længe er blevet ignoreret af politikere og brancheorganisationer, mener lektor og Alternativet-kandidat Theresa Scavenius. Hvis vi ikke får omlagt landbruget, får vi heller ikke løst klimakrisen. 

Af Theresa Scavenius
Folketingskandidat for Alternativet

Ordsproget om de syv fede år og de syv magre år er kendt af alle. Den egyptiske farao drømmer om de syv fede køer og syv magre køer, og han drømmer om syv fede aks og syv magre aks, som er indtørret af østenvinden.

Det interessante ved denne bibelhistorie er ikke blot drømmen, men derimod, hvad faraoen gør, efter at han har fået tydet drømmen som værende et forvarsel på en kommende hungersnød. I bibelfortællingen overlader faraoen straks administrationen af landet til drømmetyderen, som sørger for, at der i de syv fede år bliver lagt tilstrækkeligt til side, således at alle egyptere ikke sulter i den efterfølgende, syv år lange hungersnød.

Hungersnød, tørke og en høst, som slår fejl, har været hverdagskost i menneskehedens historie, så længe vi har opdyrket vores land. Og dem, som har klaret sig igennem tiderne, har været dem, som har kunnet lægge til side i de gode år, så der har været noget tilovers i de dårlige år.

I disse tider med moderne teknologi, sprøjtegift og mad købt i supermarkeder, så kan vi til tider føle os mindre sårbare over for de omskifteligheder, der kan være i forhold til varme, regn og blæst.

Men det betyder ikke, at høsten og landbrugssektoren grundlæggende har gjort sig uafhængig af naturens betingelser. Landbruget er stadig afhængig af natur, miljø og klima.

En advarsel
Den tørke, som har ramt Danmark og store dele af den nordlige halvkugle, er derfor stadig særdeles problematisk, hvis ikke vi får omstillet produktionen til kornarter og planter, som trives med mindre vand, end hvad vi er vant til i Danmark – eller til en produktion, som ikke belaster naturen for meget. 

Tørken tydeliggør nemlig den miljøbelastning, som vores naturressourcer er underlagt. Fisk, der dør i danske åer, skyldes ikke blot varmen og tørken, men derimod, at varmen forstærker den igangværende nedslidning af naturens ressourcer, som sker på baggrund af for store kvælstofudledninger fra landbruget.

Vi bør derfor se på naturens signaler som en advarsel, på samme måde som Faraoen i bibelfortællingen ser sine drømme. Vi skal se naturens signaler som en advarsel om, at vi i over 100 år har haft nogle fede år. Nu kommer der 100 magre år. Og dette er ikke blot en bibelfortælling. Det er videnskabeligt modelleret.

Hvis vi alle sammen skal undgå hungersnød, krig, død og ødelæggelse, så skal vi nu – selv om det er meget sent – starte en radikal omlægning af blandt andet landbruget. Hvis vi ikke får omlagt landbruget, får vi ikke løst klimakrisen. 

Radikal omlægning
Den omlægning skal blandt andet tage udgangspunkt i en robust vandpolitik, der dels beskytter grundvandet for yderligere sprøjtegift. Derfor skal vi hurtigst muligt hjælpe landbruget til at omstille sig til 100 procent økologi og en mindre klimabelastende – og dermed mindre animalsk produktion – som Alternativet har fremlagt en plan for. Og dels skal vandpolitikken styre og regulere vores vandforbrug.

Vi skal fravælge de fødevarer, som har et uproportionelt vandforbrug i forhold til deres næringsværdi. Det gælder eksempelvis oksekød. Så en god strategi vil være at sætte en afgift på kød, som Alternativet har foreslået, men andre politiske instrumenter kan også overvejes til at sænke kødforbruget.

Tørken bør derfor være startskuddet til, at regeringen og de 179 folketingspolitikere i dag trykker på den store grønne knap. Regeringen har myndighed, ressourcer og demokratisk mandat til at trykke på den, men alligevel udskyder de hver dag at trykke på den.

Tørken bør være en venlig opfordring til de brancheorganisationer, som ligger inde med store mængder viden, kapacitet og netværk til at bruge deres tid på at fremtidssikre landbruget, i stedet for at stikke hovedet i jorden og håbe på, at historiebøgerne ikke vil opdage deres moralske og politiske svigt over for den danske befolkning, når klimakrisen først rigtig kan mærkes.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug-formand til DN: Stop krigen mod landbruget Bæredygtigt Landbrug-formand til DN: Stop krigen mod landbruget Næste artikel Krifa undrer sig: 3F jubler over løn under overenskomst til landbrugsmedarbejder Krifa undrer sig: 3F jubler over løn under overenskomst til landbrugsmedarbejder
  • Anmeld

    E. Kristiansen

    Varm luft?

    Jeg er overbevist om at klimaændringerne skyldes al den " varme luft" der kommer fra tvillingepartierne Alternativet og De Radikales folketingsgruppe og partiernes kandidater. Sidste år nøjedes partierne med at feste og nyde det jævnt gode vejr.
    I år har disse københavnerbaserede tvillingepartier konstant udtalt sig om klimaet og klimakatastrofen med det resultat at gennemsnitstemperaturen har været betydeligt højere de sidste måneder end normalt.
    Almindelige jordnære problemer der kræver her og nu løsninger, er ikke noget partierne beskæftiger sig med!
    Weekendeffekten og ferieeffekten på sygehusene - overdødelighed i disse perioder !
    15 dages ventetid for at komme i konsultation hos egen læge, hvis man er blevet ramt af nyrebetændelse eller blærebetændelse er uacceptabelt?

    Er det virkelig nødvendigt at have et Institut For Uhæmmet Kreativitet så lang tid tvillingepartierne udstråler så meget utæmmet kreativitet?
    Kunne ulveforskning i København ikke nedlægges, når ulvene er i Jylland. Ulveforskerne i Århus er absolut faglige dygtige, en af dem har forsket sig frem til at ulve ikke kan kravle i træer, en anden af forskerne har fundet ud af, at hvis en ulv mod forventning angriber en person, så skal personen bare stikke fingrene i ulvens øjne , så er ulven pacificeret.
    .
    Den frigjort arbejdskraft kunne omgående gå i gang med at lave forebyggende arbejde så oversvømmelsesskader ved Odder kan undgås? Grødeskæring i Elling å burde også kunne nås den her sæson! Det er praktisk regulering og styring af vand!

    Hvis oksekødet skal udfases fordi køerne drikker for meget vand, hvor skal mælk og mælkeprodukter så komme fra? Det meste af det vand koen drikker kommer da også ud igen, enten som mælk eller som gødning !

    Hvordan mon Alternativet vil løse problemerne med hvalernes enorme vandforbrug politisk?


  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider og økologi

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, klimaet, vandmiljøet, folkesundheden, dyrevelfærden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Henrik Drewniak, · Lektor UCSYD

    Sagkundskab

    Bæredygtig landbrug er ikke sagkundskab, men en interesseorganisation for en lille del af landbruget. Der er videnskabeligt belæg for, at klimaforandringer og visse dele af landbrugets udpining af jorden er årsag til de nuværende problemer. Det skal der arbejdes seriøst med. Landbruget kan vælge gøre det eller også må politikerne af hensyn til almenvellet tvinge dem hertil

  • Anmeld

    Edvard Korsbæk · Folketingskandidat for Alternativet

    Klimakrise - kig på historik

    Jeg var til dyrskue i Ribe for kort tid siden. Der talte jeg med mange landmænd om to år i træk med ekstremt vejr. Det er en gammel sætning blandt landmænd, at hvis du ikke kan tåle et år med dårlig høst, har du valgt et forkert erhverv. Men to år i træk?
    Når temperaturen stiger, er der mere energi i atmosfæren, og vejret tenderer til ekstremer.
    Sidste år var også et eksempel sammen med de mange skybrud, vi er begyndt at vænne os til.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Man skal ikke ignorere fagkundskab

    Henrik Drewniak bringer helt uden sammenhæng Bæredygtigt Landbrug ind i billedet.

    Jeg henviste til en velanskrevet landmand, som "fagkundskab", når det gælder landbrugsdrift. Det er vel rimeligt.

    En folketingskandidat, der "hurtigst muligt vil hjælpe landbruget til at omstille sig til 100 procent økologi" er derimod inkompetent og/eller destruktiv - og under alle omstændigheder totalt urealistisk.

    Sådanne anstrengelser belaster såvel klima, som miljø og natur.
    Det er der enighed om blandt sagkundskab og fagkundskab.

    Halvdelen af det kvælstof (protein mv.), du og jeg har i kroppen, er skaffet ved fremstilling af kunstgødning baseret på atmosfærens kvælstof. Hvordan skulle dette bidrag kunne erstattes ved økologisk produktion?

    Mens resten af verden arbejder for bæredygtig intensivering af fødevareproduktionen, tror visse danske politikere, at man kan gå den modsatte vej og indføre "økologi", der giver lavere udbytter og dermed beslaglægger større areal (som kun kan tages fra naturen), udleder mere CO2, og har større udledning af kvælstof.

  • Anmeld

    Christian X

    Det eneste der er sikkert er

    at Alt-er-naivt partiet vil love "bedre vejr” når vi får valg.

    Hvad vil Å egentlig stille op?

    Videnskaben ved ikke, hvor stor en del den MENNESKESKABTE effekt er på klimaforandringerne og hvad der skyldes øget solindfald, en større cyklus etc.
    Hvilken medicin ordinerer man mod en ny sygdom, som man ikke helt forstår?

    Der er kun følgende vej:
    Pluk alle lavt hængende frugter
    Forsk og forsk og forsk
    Teknologiudvikling
    Kloge incitament strukturer
    Al ulandshjælp bør direkte og indirekte rettes mod børnebegrænsning - ingen hjælp uden nødvendige tiltag!!!
    Strop migration til lande, der belaster klimaet mere end hvor de rejser fra...

    Vil Å det?
    Eller er det endnu engang uforpligtende feel good varm luft?

  • Anmeld

    Henrik Drewniak · lektor

    fagkundskab 2

    Af Knud Jeppesen, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Tørringvej 30, 7300 Jelling.

    Her er forfatteren til det partsindlæg, som du kalder fagkundskab, Poul!

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Fagkundskab 3

    Ja, Henrik Drewniak - og... ??

    Hvis ikke Knud Jeppesen repræsenterer fagkundskab, hvad mener du så. der skal til?

  • Anmeld

    Niels Møller Jessen · Økologisk planteavler

    Flyvning

    Det er så dejligt at kunne helle alt over på landbrug og så i ro og mag fortsætte med at flyve ud i verden i en sådan stigende grad at det langt overskygger alle andre co2 kilder. Vi mennesker forbruger i øjeblikket 7000 ha. jord hvert ord til vores livsførelse, altså veje, huse , p-pladser, skove og alt det som vi kræver for at kunne leve som vi gerne vil. de ha tages fra landmænd og kun meget lidt fra resten af naturen. Den økologiske tanke er baseret på så kort afstand fra jord til bord og reelt kun på produktion til eget forbrug , altså ingen im-eksport, skal de andre så sulte eller skal vi fælde mere regnskov??

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen

    Alternativets ubegribelige hykleri

    Der er mindre end 2000 kvm. landbrugsjord pr. menneske på kloden. I 1950 var der mere end 6.000 kvm, og i 2050 vil taller være faldet til 1600 kvm, to små fodboldbaqner. Befolkningstilvælsten er klodens største problem, fordi den mere end noget andet udfordrer natur, miljø, ressourceforbrug og klima. På de 1600 kvm. skal vi lave mad nok til et år, dyrke bomuld , så vi kan få klæder på kroppen og lave råvarer til medicinal-. og kemiindustri. Det er et globalt politisk mål at få udfaset brug af naturgas, olie og kul inden 2050., og der er næppe udsigt til at lade atomkraft overtage energiproduktionen. Så hvis bølgeenergi, som ikke er udviklet endnu, jordvarme, sol- og vindkraft ikke kan dække energibehovet, skal de 1600 kvm. også levere planter til produktion af bioethanol- og biodisel-produktion.

    Landbrugsjord er klodens mest knappe ressource, som giver 40 pct. mindre udbytte i økologisk lanbrug sammenholt med profesionelt, fakta-optoimeret landbrug. Alternativets politik er galimatias for ikke at sige dumhed. Det gælder også, når der ses ideelt på tingene:

    Både danske og udenlandske undrsøgelser viser, at økologi ikke er mere sundt en faktaoptimeret produktion. Økologi er utidigt frådseri med vores mest knappe ressource, lkanbdbrugsjord, og økologi har pr. produceret enhed en større udledning af N (kvælstof, som burde hedde livets stof*) til miljøet og af CO2 til atmosfæren end fakta-optimeret produktion.

    På dyrevelfærdssiden kan bl.a. noteres, at frilands-og økologrise har 50 pct. større smågrisedødelig end fakta-optimeret produktion, og at der svines med diesel til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som tillige koster både vibereder og traktose.

    Men er der en eferspørgsel efter økologi, vil landbruget selvfølgelig levere - indtil vi får en politisk beslutning, som forbyder det natur-, mjljø- og klimasvineri, som økologi de facto er. Saten bør blande sig udenom - og spare økologistøtten. Forbrugerne må betale for det, de forlanger.

    *) Kvæltof er ikke en gift, der graves op af jorden ved minedrift, som mange tror. Kvælstof, N, er et grundstof, som udgør 78,1 pct. af den luft. vi indånder. Uden N dør både menensker, dyr og planter - også de økologiske!
    Økologer bruer ikke industrielt "fremstillet" N - et produkt, som laves i en elektrisk proces, der binder grundstoffet til fast form. Der er N i regnen, når der er toedenvejr!. Da økologernes marker også skal have N, bruges gylle og gødning. Det laver eøkologerne ikke selv nok af, så det må de godt købe af deres professionelle, fakta-optimerende landmands-kolleger - som så til gengæld gøder med N produceret som netop nævnt. Alternativets politik er hykleri på et ganske højt plan.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Tørke og klima.

    Nu skal vi lige huske på at det ikke er første gang at vi har haft tørke her i landet. Det har vi også haft jævnligt op igennem de forgangne år, bl. a. i begyndelsen af 70,erne.
    Klimaændringer har altid, løbende fundet sted i al den tid jorden har eksisteret. Om vi spiser kød, eller ej er ganske uden betydning. Vi andre går jo også rundt og prutter og bøvser. Skal vi så sætte propper i af den grund, nej vel!.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Bibelen som ALTERNATIV politik ?

    I stedet for at søgesvarene i Bibelen, kunne folketingskandidat for Alternativet Theresa Scavenius jo lige så godt se efter i Koranen hvor der ikke står tilsvarende sludder, eller hun kan spå i kaffegrums.

    Sommeren 2018 hverken var eller er nogen "tørkerekord" i Danmark - hvis eller dette ord overhovedet giver mening om klima.

    Nu er jeg jo gammel nok til at huske afbrændte plæner og udtørrede Rodondron, og sommeren 2018 var ikke spor tørrere end det er set tidligere, hvilket DMI jo også bekræfter.

    Men typisk !Alternativet." De er eksperter i alternative fortolkninger, og nu minsandten med Bibelen til hjælp.

    - må alle guder venligst befri os fra dette onde.

    NB: Er der ikke et sted derude en der kan lære Theresa Scavenius glæden ved en GOD SOMMER med varmt badevand på strandene ??

  • Anmeld

    Edvard Korsbæk · Kemiingeniør, folketingskandidat for Alternativet

    Jeg nød faktisk sommeren...

    Og jeg håber den ikke er forbi endnu, selv om det ser anderledes ud, når jeg kigger ud af vinduet.
    Sommeren 1992 var nogenlunde lige så god/slem. Jeg havde 70 tønder land dengang med traditionelt kornlandbrug og frilandsgrise. Min vårbyg var ikke 30 cm høj, da den blev høstet!
    Lidt specielt er, at vi har haft to ekstreme somre i træk nu - En ekstrem våd sidste år, og en ekstrem varm i år.
    Og det er hvad vi skal forberede os på, hvis vi ikke får afværget klimakrisen. Mere ekstremt vejr.
    Jørgen Lund Christiansen: Jeg nød faktisk din gennemgang. Du har en pointe, men jeg tror du rammer forbi med din balance mellem økologi/konventionelt landbrug mht. ressourceforbrug. Vi får mere brug for at kigge på hvor stor en del af landbrugsjorden vi bruger til særdeles ineffektiv kødproduktion - Det er der størsteparten af ressourcespildet sker. En ko skal bruge 9 kg plantefoder pr. kg kød, en gris 4 kg. og høns kan mig bekendt nøjes med to kg.
    Jeg foretækker betegnelsen konventionelt kontra økologisk landbrug. Økologiske bønder er i dag faktisk særdeles professionelle, og bruger 'Fakta' (evidens) i stor stil. men sådan er der jo så meget.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Adm. altmuligmand - især udi kommunikation

    Viden frem for Alternaivets tro

    Edvard Korsbæk. Du TROR, jeg tager fejl med min skelnen mellem et professionelt fakta-optimeret - og dermed bæredygtigt - landbrug og så økologisk jordbrug, som yder 40 pct. mindre og dermed sviner med klodens landbrugsjord og udleder både mere N og CO2 end prof.produktion pr., produceret enhed. TRO er religionsbaseet - som Alternaivet er det.

    Hvert døgn siden 1950 er vi blevet godt og vel 200.000 mennesker flere på klodeen - og de døde er trukket fra! Sådan er det også i dag - vi er 210.000 flere end i går. I 1965 arbejdede jeg i Egypen, som dengang havde 28 millioner indbyggere mod i dag 100 millioner. Jf. FN dobles Afrikas befolkning fra i dag 1.250 til 2.500 millioner i 2050. Befoilkningstilvæksten er vores store problem. Derude et sted er der en kvinde, som føder 4,2 barn i sekundet. Find hende og få hende til at holde op! Det er en politisk programpunkt, der er værd at stemme for. Hun - og de mænd, der er medskyldige - repræsenterer det vilde ressourceforbrug og dermed angrebet på miljø, natur og klima. Det er i den tredje verden, der er størst madspild, når alle begrebets faktorer medregnes.

    Vi skal hale mere protein ud af havet, forstå at insekter og andet kryb er en god proteinkilde - og høste 70 pct. mere pr. hekter i 2050, siger FAO. Det rimer ikke på økologi.

    Korsbæk, din religion fornægter et humant fremskridt! Se til Aarhus Universitet/Foulum, hvor der er gang i græsudvikling: Man gøder en græsmark med dobbelt så meget N som en højtydende hvedemark - og får det dobbelte udbytte i tørstof og protein, som basis ny teknologi under udvikling samme sted kan omdannes til svinefoder og dermed erstatte importeret soja. Dte er da økologi i ordets egentlige betydning. Af restproduktet kan laves energi - ethanol. Dobbelt så mget N som tilladt i en hveemark - hvad så med udledning til miljøet? Det gode svar er, at afgrøden .spiser næsten rub og stub, så udledningen er mindre end fra en kløvermark, der slet ikke gødes - altså i princippet en økologisk mark.

    Her kan økologi ikkie være med, fordi punkt ét i katekismussen siger nul N som handelsgødning. Det er jo stupidt.

    Lige så stupidt er det at fremelske en god og sund afgrøde og så se den gå til i skaderyrs- og svampeangreb, som kunne bekæmpes med moderne, miljørigtige midler godkent af Miljøstyrelsen. Faktisk er det er mere end stupidt, det er at svine med klodens sparsomme ressourcer.

    Selvfølgelig bruer økologer den tilgængelige viden, men de er som vist begrænsede i deres virkefelt. Såden er det med religion og moraliseren.

    Men den cirkulære bioøkonomi er på vej og vil vel i løbet af en menneskealder sammensmelte produktionsformerne, når kravene også rammer ikke-landbrugere, som skal lavere kvælstof og fosfor indtaget med fødevarerne tilbage til natur og produktion - og i ren stand naturligvis! Ikke noget med at hælde alt ukritisk i WC'et og lade renseanlægget blande op med medicinrester, industri- og husholdningskemi samt andet skidt, som vi virkelig burde bekymre os om.

    Opdelingen af skrald i kun tre behopldre til pap/papir, emballage og resten er kun en svag begyndelse på de krav, også Korsbæk vil blive mødt med.








  • Anmeld

    Edvard Korsbæk · Folketingskandidat for Alternativet

    Forskellige udgangspunkter

    Jørgen Lund Christiansen - Rart at diskutere med en, der faktisk sætter sig ind i stoffet. Det bliver man klogere af - Tak for det. Græsmarken i Foulum lyder spændende!
    Et af dine udgangspunkter er, at f.eks. din græsmark skal levere svinefoder. Vi mener at der er brug for langt færre dyr i stedet. Og en Mariager Fjord, der ikke har iltsvind.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Facts er godt, så lad os tage en til.........

    Alene befolknings-tilvæksten på kloden de sidste 50 år, betyder en mertilvækst af den årlige CO2 til atmosfæren på 1.750.000.000 tons, og dette alene ved deres åndedræt. Dertil skal lægges deres CO2-emission ved opvarmning, transport og hele deres sociale velfærd.

    Og sådan er det, det uanset om de mange mennesker er veganere eller altspisende. Så enhver tale om at begrænse noget i fødevareproduktionen er at planlægge hungersnød.

    Der er kun stadigt mere sofistikerede tekniske løsninger på samfundenes omstilling til mere fossile drift, og det gælder i alt: Flytransport, landtransport, fødevareproduktion, opvarmning, elproduktion.

    Så blot et eksempel: for at producere Socialistisk Folkeparti`s kanoniserede "grønne gas" skal vi nok have flere svin i staldene, ikke færre, og vi får brug for højtydende marker for at kunne producere energien til det grønne brandstof til flyene.

  • Anmeld

    Lars Kristensen

    Landbrug i stedet for industri

    Danmark har lige siden 2. Verdenskrig fået gjort landbruget til en industri.

    Det danske landbrugsareal bruges ikke længere, det misbruges på det skammeligste. Der er blevet bygget store industrifabrikker på landbrugsarealer, hvori der produceres høns, grise og mælk på "samlebånd".

    Hvor er bondegården blevet af, hvor køerne gik på græs om sommeren og grisene gik rundt i skovbunden om efteråret og hønsene gik rundt i køkkenhaven og under frugttræerne?

    Nåh ja, det er jo Morten Kock filmbilleder.

    Hvor er bondegården blevet af?

    Den er stadigvæk eksisterende, blot med industribygninger i stedet for frugthaven og græsset til køerne.

    Foderet kommer heller ikke alene fra den danske landbrugsjord, den kommer tusinder af km fra den anden side af Jorden, hvor regnskoven er fældet til dyrkning af sojabønner og andre foderprodukter.

    De danske landmænd kan ikke klare sig, dersom de ikke har den landbrugsindustri der forefindes i dag, for ellers går de konkurs, da de jo har en landsigtet gæld fra deres etablering af deres industribygninger og den skal de jo have penge til at betale af på.

    Jo landbrugets økonomiske konsulenter har gjort det godt for byggeindustrien og skidt for landmanden. Byggeindustriens bagmænd har fået deres penge og landmanden står nu og skal betale af til bankerne, som tjener fedt på renterne.

    Der er kun en vej at gå fremadrettet og det er at sætte en fed streg over landmændenes gæld og få revet de industribygninger ned, der har ødelagt det danske landbrug.

    Hvem skal betale?

    Bankerne og landbrugets økonomiske konsulenter og deres forening, da det er dem der har vildledt de danske landmænd, med guld og grønne skove.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Bem. til Lars Kristensen

    Ja, "bondegården" er et fatamorgana fra Morten Kock`s romaner og filmbilleder. I den virkelige verden har den ALDRIG eksisteret.

    Før mekaniseringen (industrialiseringen) af landbruget, sov tjenestekarlen på et fugtigt hummer ude i stalden og fik tuberkulose, og tjenestepigerne havde en alkovekrog i køkkenet.

    Og den samlede produktion rakte næppe til at brødføde hele den danske befolkning, hvorfor der også i byernes proletariat var sult og elendighed.

    Kan vi ikke snart blive fri for alt det der eventyrsnak og "de gode gamle dage" i landbruget, hvor få havde nok og de fleste havde for lidt ?

    NB: Min viden om landbruget før mekaniseringen er fra egen familie, hvor erindringen om elendigheden stadig er klart overleveret, og faktisk kun i 2-3 generation, længere er det ikke siden.

  • Anmeld

    Lars Kristensen

    Fra den ene grøft til den anden

    Bertel Johansen, det er fuldstændig rigtigt, det du skriver. Der var elendige arbejdsforhold på landet før 2. Verdenskrig.

    At folk ikke havde råd til at have husmandssteder, som der blev lavet mange af, omkring århundredeskiftet 1900, var på grund af, at de var for små til at give en indkomst. Derfor måtte mange husmænd fortsat arbejde for de større bønder eller godsejere. Samtidig blev der lavet de skatteregler, at bønderne skulle svare skat af den føde de brugte af deres egen avl.

    Husmandsstederne var heller ikke gratis, da der var lavet statslån på husmandsstederne og som husmændene også skulle tilbagebetale.

    Husmandsbonden havde derfor både et hjemmearbejde og et udearbejde, for at kunne klare til både dagen og vejen.

    Efter 2. Verdenskrig kom der så en økonomisk indsprøjtning fra Marchalhjælpen og som var med til at gøre det danske landbrug til en industri og som i dag er det vi i vores vandmiljøer, både i undergrunden, i søer, vandløb og fjorde lider under.

    Det danske landbrug er ganske enkelt et for stort brød og derfor skader det mere end det gavner.

    Det danske landbrug giver føde til over 11 3 millioner eksporterede levende grise og 18,9 millioner dansk slagtede grise, i alt 20,2 millioner grise (2014).

    570.000 malkekøer, hvor de 400.000 aldrig får græs under klovene (2015).

    1.000.000.000 høns (2012)

    Det er blot et lille udpluk af det danske landbrugt dyrehold, de andre dyr er ikke medregnet, da de er af mindre produktion og langt fra dyr der står og går i stalde året rundt.

    Havde vi i Danmark kun dyr gående på græs om sommeren og i stalde om vinteren, ville bestanden være langt mindre og dertil også langt mindre skadelig for naturens miljø.

    Vi kan fint føde os selv som nation, med et landbrug, der ikke var en industri og dertil have en mindre eksport og som ville være af en bedre kvalitet, for de vil ikke komme til at gå i stalde året rundt.

    Vi kan fint klare os som nation med dette lavere landbrugsproduktion, det er kun op til os selv, om vi som nation vil det eller ej.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Morten Korck idyl??.

    Da jeg var barn (i 50,erne) gik hønsene løse i haverne ganske få steder. I langt de fleste tilfælde gik de i hønsegård, med en flok høns !2 - 14, stk. + 1 kok.
    Svinene gik i en indendørs sti med halmstrøelse og køerne gik rigtigt nok på marken i sommermånederne.
    Industri land brug var på det tidspunkt ikke opfundet endnu.
    Jeg kan ikke lide den måde, hvorpå man fikserer fare søer, som man gør i dag.
    Jeg foretrækker frilands grise, som føder deres smågrise i det fri i små hytter, hvor søerne kan trække sig, når de gerne vil være i fred for deres unger.
    Hvad marksprøjtning angår foregik det, den gang med fly som de overfløj markerne med det resultat at, når der var lidt vind fløj giften, bladan, ud over større arealer, til stor skade for de vilde dyr, samt vegetationen. Det blev heldigvis senere forbudt.
    Jeg kunne ønske at den pesticid sprøjtning, som foregår i dag, med traktor, med tiden, vil blive reduceret, ja helst forbydes helt.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Økologi er madpild samt klima- og miljøfjendsk

    Økologi er madspild samt klima- og miljøfjendsk

    Allan Gorm Larsen, dengang var jeg også barn.

    Jeg husker mødninger uden bund, så lort og pis kunne sive til grundvandet og pumpen, der stod i nærheden.

    Du nyder synet af frilandssøer med smågrise, men tænker ikke over, at smågrisedødeligheden her er 50 pct. større end I det landbrug, du kritiserer for at have søer i specialbåse - som reelt er beskyttede boliger, så mor ikke kvæler børnene ved at lægge sig på dem i deres første leveuger. Derefter er soen løs igen.

    Du har helt ret i, at de første sprøjteår var noget slemt svineri. Men lige så svinsk er det, når Alternaivet og ligesindede drager sammenligning fra dengang med dagens miljøskånsomme sprøjtemidler afprøvet og godkendt af Miljøstyrelsen. Det, du hylder, er, at lade en sund afgrøde gå til når/hvis den angribes af insekter eller sygdom, og det til trods for, der findes en godkendt medicin. Det er da madspild, der vil noget.

    Økologi yder for lidt og beslaglægger derfor al for megen jord, klodens mest knappe ressource. Økologi fælder regnskov og er madspild.

    I tilgift er udledningen af N til miljøet og af CO2 til atmosfæren pr. produceret enhed større i en øko-mark end i den fakta-optimerede, professionelle planteavl. Økologi er også miljø- og naturfjendsk. Det er faktisk alvorligt.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Økologi.

    Økologi er madspild, tja, det afhænger af øjnene, der ser. Jeg vil hellere sætte tænderne i en gris, som, efter min mening, har haft et godt liv indtil slagtningen.

    Det kan godt være at møddingerne, dengang var bundløse, men jeg tror at den tids gødning, pis og lort, var adskillig sundere end det de gør i dag, gylle.

    Så vidt jeg ved bliver små grise taget fra deres mor, flere uger tidligere end tidligere med det resultat at de mistrives. Jeg kan stadig ikke se at so fiksering er bedre end at soen går frit omkring. Med fiksering følger liggesår. Er det måske bedre?. Ikke efter min mening. Der er jo noget som hedder DYREVELFÆRD. Transport af levende slagtedyr til fjerne destinationer bør ligeledes FORBYDES.

  • Anmeld

    Lars Kristensen

    Økologi eller andet

    Først og fremmest - har vi brug for industrilandbrug?

    Nej, det har vi ikke. Det er kun de landmænd der i fordoms tid blev rådført af økonomiske konsulenter fra Dansk Landbrug, som satte landmanden en økonomisk gevinst i udsigt. I stedet for havnede landmanden i den onde økonomisk cirkel, der hele tiden fik skabt et økonomisk krav om større bedrift for at kunne løbe rundt.

    Landmanden opkøbte mindre gårde og landbrug, andre landmænd opgav på grund af økonomien.

    Nu står vi tilbage med enorme landbrug, som kun kan overleve ved at få mere og mere tilskud og bedre og bedre økonomiske forhold, med en større og større bedrift.

    Vi er endt i en landbrugsindustri, med enorme industribygninger (stalde), i stedet for i et landbrug på bedre og enklere økonomiske vilkår, således at små bedrifter kan være rentable, uden at de ender som industrilandbrug.

    Den danske landmand blev forvildet ind i det økonomiske morads, der hedder eksporteventyret og som altid er ekstremt givende i starten. Når eventyret er ovre kommer efterveerne og de koster økonomiske smerter, som der ikke er blevet taget med i betragtningen, når eksporteventyret kørte på sit højeste.

    Det danske landbrug er økonomisk trængt og derfor er der kun en vej ud af dette økonomiske morads og det er en omlægning af det danske landbrug.

    Først og fremmest til mindre bedrifter, som økonomisk skal være økonomisk bæredygtige.

    Hvordan bedrifterne skal drives, om det skal være økologisk eller ej, er for mig ikke det afgørende, da små bedrifter nemmere vil kunne drives uden de store mængder sprøjtegifte.

    Det vil også være nemmere at have flere forskellige afgrøder side om side, frem for blot at have monokultur. Der kunne fint laves smalle marker, hvor forskellige kornsorter dyrkes side om side, med en lille rende på en meter, hvor græs eller andet plantevækst kunne gro.

    Når markerne så er høstet, kunne kvæg, får o.lign. sendes ud på jorden, til de skal på stald eller over på andet areal.

    De danske landmænd kan gøre dansk landbrug meget mere fleksibelt og meget mere naturligt, uden at det behøver være økonomisk og arbejdsmæssigt besværligt, det handler kun om at være kreative.

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.