Biogasbranchen: Sjællands økologer skal kunne gøde med københavnsk madaffald

DEBAT: Mens jyske økologer nyder godt af at kunne gøde med københavnsk madaffald, har sjællænderne ikke samme mulighed, fordi de mangler biogasanlæg, skriver direktør i Biogasbranchen, Frank Rosager.

Af Frank Rosager
Direktør i Biogasbranchen

Den nye regering har sat sig for at fordoble det økologiske landbrugsareal i Danmark i 2030. Det kommer først og fremmest til at kræve, at regeringen får aflivet den molbohistorie, der dagligt udspiller sig for tiden.

De danske – og især de sjællandske – økologer mangler nemlig gødning til deres marker, og det i en sådan grad, at væksten i den økologiske fødevareproduktion hæmmes, selv om markedet skriger på mere økologi.

Det rigtige ville være at recirkulere næringsstofferne i københavnernes madaffald, så de kommer tilbage til den økologiske landbrugsjord på Sjælland.

Jyske marker får gavn af madaffaldet
Nu kommer vi så til molbohistorien. For selvom man godt kunne gøre det rigtige, så gør man det ikke. Borgerne i hovedstadsområdet udsorterer betydelige mængder madaffald, så der er masser af næringsstoffer på Sjælland.

De sjællandske økologer kan bare ikke udnytte næringsstofferne, fordi de mangler biogasanlæg, som kan omdanne affaldet til bæredygtig gødning. Det københavnske madaffald gør ganske vist gavn på de jyske marker, men hvis økologien skal have mulighed for at udvikle sig i det tempo, regeringen ønsker, er der behov for at give økologerne på Sjælland en hurtig hjælpende hånd.

Løsningen er simpel. Der skal åbnes mulighed for at øge biogasproduktionen på Sjælland, så der bliver kapacitet nok til at sikre, at næringsstofferne i københavnernes madaffald kan fremme økoudvikling – også på Sjælland.

Det vil desuden bidrage til den store opgave med at reducere Danmarks udslip af klimagasser med 70 procent i 2030.

Lav tillæg til nuværende energiaftale
I 2021 udbydes en støttepulje, som giver nye biogasanlæg mulighed for at komme i drift fra 2022-2023. Men det er for sent, hvis man ser på regeringens mål om at fordoble økologiarealet i 2030.

Landmændene skal nemlig bruge to år på at lægge deres marker om til økologi, efter at de nye biogasanlæg er klar til at levere den bæredygtige gødning. Hvis de første biogasanlæg er klar primo 2023, så kan de første økologiske produkter fra de sjællandske marker først blive solgt fra 2025-2026.

Derfor har flertallet bag den nye regering ikke tid til at vente på den næste biogaspulje.

Der var en række biogasprojekter, som ikke nåede i mål inden for den seneste tidsfrist 1. juli i år – både nye og eksisterende anlæg, som kan udvide og omstille til at servicere økologerne.

Disse projekter vil kunne realiseres inden for ét eller to år, hvis politikerne her til efteråret beslutter at lave et tillæg til den nuværende energiaftale, ligesom man har gjort med vindmøllerne. Det vil give de sjællandske landmænd nogle flere år til at lægge deres marker om til økologisk produktion. Og samtidig kan de komme hurtigere i gang med at opfylde både politikernes ønsker og markedets behov.

Der er en vej ud af molbohistorien. Løsningerne findes allerede. Politikerne skal bare træffe en hurtig beslutning om at føre dem ud i livet.

Forrige artikel S: Har Vermund drukket af planteværns­beholderen? S: Har Vermund drukket af planteværns­beholderen? Næste artikel AU: Vi har begået fejl i kommunikationen af oksekødsrapport AU: Vi har begået fejl i kommunikationen af oksekødsrapport
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Den virkelige molbohistorie

    Det er både godt og nødvendigt, at recirkulere næringsstoffer i fødevareproduktionen, hvad enten den er videnbaseret (”konventionel”) eller økologisk. Men det kan gøres mere eller mindre elegant.

    Frank Rosager skriver, at regeringens mål om at fordoble det økologiske landbrugsareal i Danmark i 2030 kræver, at regeringen får aflivet en ”molbohistorie”, der udspiller sig dagligt. Nemlig at danske – og især sjællandske – økologer mangler gødning til deres marker i en sådan grad, at væksten i den økologiske fødevareproduktion hæmmes, selv om ”markedet skriger på mere økologi”. Man fornemmer, at der kæmpes om de samme næringsstoffer mellem Jylland og Sjælland.

    Den virkelige molbohistorie er dog, hvis det lykkes visse organisationer at bilde befolkningen og politikerne ind, at den stærkt opreklamerede og såkaldt ”markedsbaserede” økologiske produktion har behov for flere millioner af offentlige støttekroner, fordi ”markedet skriger på mere økologi”. Smag lige på den argumentation.

    Det er også en molbohistorie, hvis politikerne på samme tid vil begrænse CO2-emissionen og udvide den klimabelastende økologiske produktion.

    Der er allerede pumpet milliarder af støttekroner i den ”markedsbaserede” økologiske produktion. Herudover har supermarkederne allokeret (læs: manipuleret) flere milliarder fra den konventionelle fødevareomsætning over i det klimabelastende økologiske projekt. Der er tale om bevidst konkurrenceforvridning til skade for den moderne, videnbaserede og klimavenlige fødevareproduktion.

    Hvorfor må forbrugerne ikke få et frit marked?


  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Poul Erik Pedersen · Kommunikationschef, Biogasbranchen

    Svar på kommentarer

    Partierne bag regeringen ønsker at forøge den økologiske produktion. Udfordringen er, at væksten i det økologiske landbrug bliver bremset af adgangen til næringsstoffer – især på Sjælland. Vores budskab fra Biogasbranchen er, at flere biogasanlæg på Sjælland vil kunne afhjælpe denne situation, fordi flere af de tilgængelige næringsstoffer på Sjælland vil kunne kanaliseres ud til økolandbruget på Sjælland. En stor ekstra gevinst er, at vækst i biogasproduktionen medvirker til en markant og hurtig reduktion i CO2-udledningen.