Cepos: Landbrugets tørkekrise skal ikke betales af skatteyderne

DEBAT: Al virksomhedsdrift er forbundet med risici – det gælder også i landbruget. Derfor kan man dårligt hævde, at tabene i forbindelse med tørken er en uventet eller enestående situation. Alene af den grund er det vanskeligt at begrunde støtteordninger, mener Cepos. 

Af Otto Brøns-Petersen
Analysechef i Cepos

Det varme, tørre vejr er hårdt for landbruget i flere lande, herunder Danmark. Det er svært ikke at have sympati for landmændenes vanskelige situation, når man hører, at der er steder i landet, hvor høstudbytterne er halveret.

Regeringen har luftet muligheden for midlertidigt at lempe blandt andet reglerne for, hvad man må bruge arealer til, som ellers er taget ud af drift. Det er givetvis en fornuftig løsning.

Men det vil være den forkerte vej at gå at indføre deciderede støtteordninger. Krisen kan derimod være en grund til at overveje, om der kan findes bedre ejerskabsstrukturer, som er mere robuste over for erhvervets risici.

Moral hazard
Al virksomhedsdrift er forbundet med risici. Risikoen for svingende produktion og priser samt finansieringsomkostninger er velkendt i landbruget. Faktisk udspringer en lang række finansielle produkter, for eksempel terminshandler, af behov for at håndtere landbrugets traditionelle risici.

Det kan derfor dårlig hævdes, at tabene i forbindelse med tørken er en helt uventet og enestående situation. Alene af den grund er det vanskeligt at begrunde særlige støtteordninger.

Men der er mere grundlæggende årsager. Først og fremmest er kompensationen ikke gratis. Den skal i givet fald dækkes af skatteyderne, som modsat investorerne ikke selv har påtaget sig risikoen – og i øvrigt heller ikke har del i gevinsten. Tabet fra tørken forsvinder ikke, hvis der indføres en støtteordning. Det dækkes bare af nogle andre.

Samtidig er der store fremtidige samfundsøkonomiske omkostninger ved at indføre et system, hvor den enkelte virksomheds risiko kan overvæltes på det offentlige. Fænomenet kaldes ”moral hazard” i fagøkonomisk terminologi.

Finanskrisen gav mange vestlige lande anskuelsesundervisning i, hvor store samfundsøkonomiske problemer der kan være ved moral hazard. Finansielle institutioner, der havde mulighed for at vælte risikoen over på det offentlige, påtog sig meget store risici. Det samme er tilfældet med statsgældskrisen i navnlig Grækenland, hvor udsigten til at få dækket sine tab i udlandet førte til uholdbar stor lånoptagelse.

Dilemmaet ved de finansielle redningsaktioner, som blev gennemført i mange lande under finanskrisen over for banker, der blev anset som ”too big to fail”, er, at de samtidig øgede sandsynligheden for, at skatteyderne må træde til igen (i Danmark gik vi heldigvis ikke så langt i den retning). Prisen for at redde institutionerne på kort sigt var dermed en yderligere ophobning af risici. 

Siden finanskrisen har landene gennemgået et langvarigt forsøg på at deskalere dette problem igen – og det er langtfra ovre endnu.

Hvis der indføres særordninger for landbruget på baggrund af tørken, vil det øge omfanget af moral hazard. Det vil skabe forventninger hos andre om at blive reddet i en tilsvarende situation.

Der er sikkert mange andre erhverv, der godt kunne tænke sig støtte, og mere lempelige regler, hvis de oplever faldende omsætning på grund af vejret eller andre ydre forhold. De forventninger vil dæmpe den nødvendige rettidige omhu, der bør være ved al erhvervsvirksomhed, og øge risikotagningen. Dermed kan det skabe en ond cirkel med højere risikotagning, flere støtteordninger, der fører til højere risiko, og så videre.

Som finanskrisen blandt andet viste, er moral hazard et stort samfundsøkonomisk problem, som bør gøres mindre – ikke større.

Bekæmp nationale støtteordninger
Endelig vil nationale støtteordninger trække i den gale retning i forhold til at nedbringe subsidieomfanget i Europa. Processen med at nedbringe landbrugets afhængighed af EU’s støtteordninger er i forvejen trukket alt for længe ud. Planen har været dels at samle støtteordningerne i EU, så medlemslandene ikke konkurrerer hinandens støtteniveauer op; dels at sætte en gradvis afvikling i gang.

Støtten til landbruget fylder dog fortsat betydeligt på EU-budgettet. Hvis landene får lov til at give særlig national støtte nu, vil det yderligere svække forsøget på at komme af med subsidierne. Derfor burde det være en dansk prioritet i EU at få bekæmpet nationale støtteordninger så meget som muligt.

Risici er en reel omkostning ved erhvervsaktivitet – fuldt ud på linje med omkostninger til rentestigninger, lønpres, ændrede markedsvilkår og meget andet. Derfor skal det indgå i virksomhedernes økonomiske kalkule på samme måde.

Og som med andre omkostninger er der grund til at finde organisationsformer, som nedbringer omkostningerne mest muligt. Faktisk blev de første selskaber i renæssancens Italien stiftet netop for at skabe organisationer, som kunne bære risici, der var for stor en mundfuld for enkeltindivider. De eksisterer – som en af vore største opfindelser – fortsat med det formål.

Der er mange grunde til at overveje de fremtidige organisationsformer i landbruget, herunder selskabsdannelse. De aktuelle vejrligsbetingede tab er en ekstra grund.

Forrige artikel K-kandidat: EU gøres til syndebuk for dansk pineri af landbruget K-kandidat: EU gøres til syndebuk for dansk pineri af landbruget Næste artikel Bæredygtigt Landbrug-formand til DN: Stop krigen mod landbruget Bæredygtigt Landbrug-formand til DN: Stop krigen mod landbruget
  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Cepos ønsker at amerikanerne ikke blot skal eje vores bygninger og virksomheder,


    nu skal de også igennem kapitalfonde,- for det er jo det som Cepos henviser til, nu skal disse kapitalfonde også eje jorden.

    Som Vanguard, Blackrock, Fidelity State Street mv ejer alt andet såsom er de er medejende i banker, våbenindustrien, Lockheed Martin,Boeing , Raytheon, og ligesom at de ejer mediemonopolerne, Comcast,Disney, AR&T, 21 Century Fox,CBS og Viacom.
    De ejer også store andele i Facebook, Google,Microsoft ogTwitter.

    Så lad dem endelig også komme til at eje den fysiske jord og få fuld kontrol over madvarer og fødevareproduktion,
    Men er det i danskernes eller europæerenes interesse?

    Økonomisk er disse kapitalfonde, eller som Cepos kalder det, "ny ejestruktur", sikkert ligeglad med en smule tørke, men forhindre den kan de nok ikke, medmindre de også samtidig tager kontrol over vandforsyningerne!

    Vil det styrke eller svække fødevaremarkedet?
    Kvaliteten?
    Billigere madvarere bliver det sikkert ikke!

    Den største ulykke, der kan overgå et stykke jord er at den drives rationelt.
    Rationalitet hører ikke hjemme i landbruget, hvis vi skal sikre biodiversitet, alsidige afgrøder og opfyldelse af menneskers ernæringsmæssige behov , endsige en overlevelse af vore kultur.
    Landbruget er en civilisations grundpille og kulturbærer.
    Hvor vil Cepos hen med kulturen?

  • Anmeld

    Jane Søegaard Christensen

    Artikel.....

    Læs denne artikel på business.dk. https://www.business.dk/debat/landbruget-maa-laere-at-klare-sig-selv

    CITAT, overbelåning, af Allan Huglstad....
    "Marienborg har en ejendomsværdi på 103 mill., men er belånt for 124.585.000. Af gårde under Marienborg er Egeløkke belånt for 155 mill., selv om ejendomsværdien kun er 42.5 mill. Det giver en belåningsprocent på minus 265!! Frøhave, der er 23.2 mill. værd, er belånt for 30 mill. Alle ejendomme tilhørende fru Natorp er belånt til langt over skorstenen. Som almindelig parcelhusejer er det uforståeligt, at det kan lade sig gøre.
    Med røven i vandskorpen forstår man bedre, at der ikke er råd til rent vand på godset, at næsten alle ansatte er lavtlønnede østeuropæere, at godsets udlejningsejendomme er dårligt vedligeholdte, og at kommunen må betale for nye tag."

    Rent drikkevand til 9 udlejningsejendomme under ovenstående ejer, har haft kogeanmodning af embedslægen nu på 11 år, fruen nægter at betale for tilslutning til offentligt vandværk..

    Hertil holder godsejerinden ferier utallige gange årligt, dyre heste, dyre biler og egen ødegård i Sverige....
    Hallelujah for konventionel stordrift med mere end 20 millioner i offentlig forsørgelse årligt...

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Ja, bankerne presser på


    for nye "ejerstrukturere"!- via Cepos.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Danmark kan lære meget af Kina

    Kunne det virkelig lykkes at få gjort op med landbrugets snabel i statskassen har tørken da gjort noget godt.

    Men se om det sker - vore politikere er allerede blevet bløde i koderne. Endnu engang lægger de op til at vælgersegmenter kan betjene sig selv kvit og frit. Heller ikke denne gang er der tale om at hjælpen sker som almindeligt køb hvorved landmændene bliver købt ud af deres gæld. Helt efter finansskandalerne hvor befolkningen var de dumme som fik en lang næse og i dag ser bonusserne fortsætte som om intet var hændt. Vi betalte for statsbanker som de andre fik.

    Vi skal have sat en stopper for at den danske natur fortsat skal ødelægges fordi uansvarlige landmænd vil tjene penge på grise overalt på kloden. Landene må lære at vil de have kød og andre landbrugsvarer må de selv lægge land til svineriet. Dyrevelfærd er ikke en by i Rusland, fordi der er kun mishandling forårsaget af danske landmænd.

    Kina har lært lektien og er ikke længere hjemsted for verdens farlige produktion. Danmark kan lære meget af Kina.

  • Anmeld

    Henrik Holstein · forfatter

    Et i praksis uholdbart synspunkt

    CEPOS's argument er principielt rigtigt, og ville passe fint, hvis landbrugserhvervet havde været et frit erhverv uden statsindblanding. CEPOS overser imidlertid helt, at landbruget er gennemfiltreret med restriktioner, skatter og afgifter påført af staten, tilmed mange, som vore konkurrenter, nabolandene, slet ikke kender til. Desuden modtager vore konkurrenter, som det nævnes, massiv statsstøtte i anledning af tørken, og så længe det er tilfældet, nytter det ikke at vi leger duksedreng på landbrugets bekostning.
    Det er ærgerligt, når -ismer af forskellig art forfører med velklingende argumenter, der ignorerer den virkelige verden.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Jordrentebrug

    En effektiv metode til at komme landbrugets økonomiske svingninger til livs vil være øget grundskyld eller ligefrem genindførelse af jordrentebrug. Her vil omkostningerne svinge med konjunkturerne, og jordspekulationen vil bringes til ophør. Idag degraderes landmændene til prioritetsbestyrere, og kapitalinteresser udenfor erhvervet opkøber landbrugsjord for at score jordrenten.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Den rigtige landbrugsmetode:

    Grokraft på heden uden vanding i sandjord trods tørken:

    Besøg på biodynamisk landbrug,
    Offentliggjort den 28. jul. 2018
    Højbo er navnet på et landbrug i nærheden af Brande. TVAarhus har besøgt stedet for at høre, hvordan det biodynamiske landbrug har klaret den meget tørre sommer.
    https://www.youtube.com/watch?v=hxToCFhqhCw

  • Anmeld

    Thomas R.

    Utroværdigt

    Jeg læste nok ikke Altinget dengang, men jeg mindes alligevel ikke at have hørt CEPOS tale kraftigt imod netop bankpakkerne i sin tid. De “særordninger”, der nævnes, er jo allerede indført i 2008-2010. Skatteyderne betaler gildet.

    Og så var der alle ejendomsspekulanterne, som også tørrede regningen af på skatteydere, måske kun udvalgte, men resultatet for konkursrytteriet var det samme: ingen regning til mig. Og hvad med de private virksomheder, der underbyder for at få opgaver i det offentlige, der efter de hyppige konkurser må dække ind med ekstra midler for at bevare den lovede service over for borgerne? CEPOS’ moralske indignation virker besynderligt arbitrær.

  • Anmeld

    Christian X

    Krisefond

    Finans-, landbrugs og byggesektoren udsættes lejlighedsvis for midlertidige kriser, der ikke altid er selvforskyldte eller som de kunne have forsikret sig ud af. Når store dele af en sektor kollapser, medfører det betydelige tab på andre erhverv og på samfundet som helhed.

    Disse sektorer burde sammen med forsikringsselskaber og staten oprette en fond, der med en professionel bestyrelse kunne foretage kloge støtteforanstaltninger i særlige krisesituationer - gerne i samarbejde med pensionskasserne, hvis de kan sikres en fornuftig forrentning af pensionsmidlerne.


Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.