Debat

Coop: Et klimamærke skal fortælle forbrugerne, at der skal mindre flæsk og flere æbler i æbleflæsken

Et klimamærke skal fremstå helt enkelt for forbrugerne, men basere sig på et komplekst datagrundlag, som skal give os viden om forskellige variationer i fødevarers klimaaftrykket, skriver Per Thau

Vi ved fra andre mærkningsordninger, at det netop er enkeltheden, som gør, at de fungerer, skriver Per Thau,
Vi ved fra andre mærkningsordninger, at det netop er enkeltheden, som gør, at de fungerer, skriver Per Thau,Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Per Thau
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er fredag eftermiddag, og du skal købe ind til weekenden. Hylden er lang og måske uoverskuelig. Og kan man finde noget, som også er et bedre valg for klimaet?

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

74 procent af vores kunder vil gerne have hjælp til at navigere efter det klimavenlige valg, når de handler dagligvarer.

Det er en interesse så stor, at vi er nødt til at afprøve alle muligheder. Herunder klimamærkning.

Enkelthed er afgørende

Derfor glæder vi os meget til at bidrage til arbejdet med at udforme et nationalt klimamærke til fødevarer. Vi glæder os faktisk så meget, at vi allerede tester ét muligt bud på klimamærkning i vores varehus i Bruuns Galleri i Århus, som lige nu er omdøbt til Klima Kvickly.

Først og fremmest må man huske, at mærkning handler om at reducere kompleksitet. Et mærke siger til kunderne: Vi har gjort det nemt for dig og foretaget alle beregninger for at kunne give dig en simpel anbefaling, værsgo'.

Vi ved fra andre mærkningsordninger, at det netop er enkeltheden, som gør, at de fungerer. Enten er mærket på varen, eller også er det ikke.

Nøglehulsmærket er et godt eksempel. Her varierer kravene, der skal være opfyldt, fra varegruppe til varegruppe. Men den kompleksitet er overladt til eksperterne, så man som kunde kan nøjes med at tage stilling til, om mærket er på varen eller ej.

Derfor har vi i vores test valgt samme tilgang. Enten er varen udpeget som et "bedre klimavalg" eller også er den ikke mærket.

Hvis forbruget skal ændres, er man nødt til at sammenligne varer på tværs af, om de er animalske og vegetabilske.

Per Thau
Koncerndirektør, Coop Danmark

Incitatment til virksomheder er ikke førsteprioritet

Et andet spørgsmål, som skal løses i arbejdsgruppen for det nationale klimamærke, er, om mærket kan flytte forbruget i en bæredygtig retning, samtidig med at det skaber incitamenter for virksomheder til at producere mere klimavenligt.

Kommissoriet slår fast, at mærket skal opfylde begge formål. I Coop vil vi gerne være tydelige: Hvis vi skal pryde vores emballager eller hyldeforkanter med et nyt mærke, må det først og fremmest være for at flytte forbruget.

Hvis det samtidig kan give leverandørerne bedre incitamenter, er det fint. Men forbrugerne er i første række.

Mindre flæsk i æbleflæsken

Et tredje spørgsmål, som arbejdsgruppen skal tage stilling til, er, hvordan man rent faktisk får sammenlignet produkter på en måde, som giver mening, når forbruget skal ændres. Når alt kommer til alt, betyder det, at man er nødt til at sammenligne varer på tværs af, om de er animalske og vegetabilske.

Forskellene inden for de enkelte snævert definerede varegrupper er nemlig for små – og datagrundlaget for varierende og usikkert – til reelt at kunne sammenligne for eksempel bacon med andre pakker bacon eller æbler med andre æbler.

Mærket skal fortælle forbrugerne, at der skal mindre flæsk og flere æbler i æbleflæsk.

Hvis vi skal pryde vores emballager med et nyt mærke, må det først og fremmest være for at flytte forbruget. Hvis det samtidig kan give leverandørerne bedre incitamenter, er det fint. Men forbrugerne er i første række.

Per Thau
Koncerndirektør, Coop Danmark

Det gode klimavalg kan baseres på næringskoncentration

I Klima Kvickly har vi opdelt varerne i fire grupper, hvor grænsen for anprisning for "bedre klimavalg" ligger forskelligt afhængig af fortynding eller næringskoncentration.

Der er én grænseværdi for drikkevarer (fortyndet til brug), fordi de fleste af disse jo hovedsageligt består af vand – og postevand er det, som anbefales af myndighederne. Så grænsen for at anprise en vare som godt klimavalg ligger lavt, når det gælder drikkevarer.

Frugt og grønt, også det konserverede eller frosne, udgør næste gruppe. Her har vi lagt grænseværdien på det dobbelte af drikkevarer. Det sikrer, at stort set al frugt og grønt får et "bedre klimavalg", hvilket også er i overensstemmelse med klimakostrådene.

Datagrundlaget skal være på plads

Den sidste afgørende nød, som skal knækkes, er datagrundlaget bag mærkningen. Her vil vi helt kontroversielt hævde, at det er af mindre betydning, så længe der er konsensus om den. Men det er også vigtigt, at vi har viden om variationerne i klimaaftrykket.

Mit yndlingseksempel er danske tomater, som i det tidlige forår efter en opvækst i kunstlys og varme fra gas har et skyhøjt klimaaftryk. Men i eftersommeren har et måske fem gange lavere aftryk, fordi solen nu opvarmer og belyser drivhusene under den danske sommerhimmel. Det kan en mærkning ganske enkelt ikke rumme – her må man vedtage et gennemsnitligt aftryk for tomater og sikre, at andre incitamenter tilskynder producenterne til generelt at producere med lavest mulig belastning.

Vi glæder os til at bidrage til arbejdet. Og mens vi venter, tester vi mærket i praksis. Kig forbi Klima Kvickly i Bruuns Galleri, og vurdér selv, hvor svært eller nemt det er at bruge mærkning til at flytte fødevareforbruget i den rigtige retning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Thau

Boardmember, Chair & Advisor
kaptajn af reserven (1995), cand.merc. (international virksomhedsledelse, SDU 1997), HA (1995)

0:000:00