Debat

Coop: Fødevarekrisen fortsætter – men der er lys forude

Det er for tidligt at afblæse fødevarekrisen. Men der er udsigt til, at udviklingen langsomt begynder at vende, og hvis vi alle effektiviserer os ud af de stigende lønninger, så er der mulighed for en normalisering af priserne, skriver Per Thau.

Lukningerne af Aldi, Coop.dk MAD, Føtex Online og Irma er symptomatisk for, at regnskaberne i detailhandelen ikke har været gode det seneste års tid. Derfor kan man ikke afblæse fødevarekrisen endnu, skriver Per Thau.
Lukningerne af Aldi, Coop.dk MAD, Føtex Online og Irma er symptomatisk for, at regnskaberne i detailhandelen ikke har været gode det seneste års tid. Derfor kan man ikke afblæse fødevarekrisen endnu, skriver Per Thau.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Per Thau
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fødevarekrisen handler om mere end korn fra Ukraine og stigende energipriser, når man ser det fra detailhandelens side.

Det var ganske vist krigen i Ukraine, der for godt et år siden, fik krisen til at rulle, og det var priserne på el og gas, der fik den til at accelerere. Men her et godt år efter er vores virkelighed, at vi har været gennem nogle af de største og hurtigste forandringer i nyere dansk dagligvarehistorie. En virkelighed der betyder:

Temadebat:

Er fødevarekrisen afblæst?

Fødevarekrisen hører man ikke meget om i den offentlige debat. Så er krisen forbi, eller er listen med akutte problemer stadig lang?

Det spørger Altinget Fødevarer et panel af relevante aktører samt fødevareministeren om i denne temadebat. Her vil de komme nærmer ind på de observationer, ønsker og krav, som de anser for at være de mest iøjnefaldende og nødvendige. 

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debatredaktør Caroline Boas.

  • At vi fortsat får mange prisforhøjelser fra vores leverandører -og det er efter et år, som har budt på flere og større forhøjelser end formentlig nogensinde før.
  • At de stigende priser får kunderne til at ændre deres indkøbsvaner af dagligvarer: De køber billigere og de køber mindre. De går mindre i supermarkeder og mere i discountbutikker.
  • At vores indtjening er under et stort pres, dels fordi vi ikke får de højere indkøbspriser ind i fuldt omfang fra vores kunder, dels fordi kunderne altså køber mindre og billigere, og dermed giver os en mindre avance.

Heldigvis ser vi nu, at energipriserne er på vej mod et mere normalt niveau. Det får vores egne direkte omkostninger til at falde noget. Men endnu har det ikke haft nogen stor afsmittende effekt på de priser, leverandørerne forlanger for deres varer.

Derfor kan vi på ingen måde afblæse fødevarekrisen.

Men jeg forventer, at det vil lysne i løbet af 2023.

Prisfald i vente

For leverandørernes omkostninger til energi, emballage, råvarer og transport falder, og det skal reducere vores indkøbspriser – og dermed forventer jeg, at vi kan sætte priserne ned, som forbrugerne betaler, i vores butikker.

De seneste 12 måneder har vi anvendt ekstraordinært mange kræfter på at regne leverandørernes priskrav efter for at sikre, at de er begrundede i reelle prisstigninger. Vi må konstatere, at det har langt de fleste været. Men de faldende priser på energi og dermed transport og emballage må nødvendigvis afspejle sig i prisfald inden længe.

Jeg fornemmer også, at det begynder at lette hos vores leverandører.

Allerede nu har vi set en række indikationer på, at 2022 har været et annus horribilis: Lukningerne af Aldi, Coop.dk MAD, Føtex Online og Irma taler deres eget sprog

Per Thau
Koncerndirektør, Coop Danmark

Den seneste måned er en debat fra krisens start vendt tilbage: Er det detailhandelen, der skummer fløden på krisen. Påstanden er absurd, og vil blive dokumenteret, når branchen i løbet af foråret offentliggør regnskaber for 2022.

Allerede nu har vi set en række indikationer på, at 2022 har været et annus horribilis: Lukningerne af Aldi, Coop.dk MAD, Føtex Online og Irma taler deres eget sprog. Det er ikke detailhandelen, der har skummet fløden. Tværtimod.

Det kommer vi heller ikke umiddelbart til, men vi forventer at leverandørerne begynder at sætte priserne ned igen, og at vi ser en normalisering af vores indkøbspriser og dermed også af forbrugerpriserne – og vores egne avancer. Basale varer som smør og kaffe forventer vi falder i pris inden for en overskuelig fremtid, og selv om det stadig er få varer, så er det den rigtige retning.

Der skal arbejdes for føden

Vi forventer dog, at alle skal arbejde for det. Stigende lønninger fra overenskomster vil presse den anden vej, og vi skal alle effektivisere vores forretning for at holde priserne nede.

Fødevarekrisen har for os været en krise i en klasse for sig selv: Kostbar, ressourcekrævende og besværlig. Til stor gene for vores kunder, der har fået belastet deres privatøkonomi. Til stor gene for mangfoldigheden i dansk dagligvarehandel, fordi fødevarekrisen har medført mere discount og mindre udvalg og kvalitetsudvikling.

Derfor er det også vores pligt at jagte effektivitet og prisreduktioner, så vi kan komme retur til en mere normal situation, hvor forbrugerne har råd til at købe de rigtige fødevarer, og hvor vores branche kan fokusere på andet og mere end blot den laveste pris; på innovation af nye produkter, på mere økologi og mere bæredygtighed.

Vi er der ikke endnu – den sidste prisforhøjelse er næppe gennemført i denne omgang og det er for tidligt at afblæse fødevarekrisen. Men der er udsigt til, at udviklingen langsomt begynder at vende, og hvis vi alle effektiviserer os ud af de stigende lønninger, så er der mulighed for en normalisering af priserne.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Thau

Boardmember, Chair & Advisor
kaptajn af reserven (1995), cand.merc. (international virksomhedsledelse, SDU 1997), HA (1995)

0:000:00