Dansk Erhverv til ny regering: Prioritér de grønne forretningsmodeller

DEBAT: En kommende regering bør prioritere den cirkulære økonomi og afskaffe virksomhedernes barrierer for genanvendelse, skriver Jeppe Rønnebæk Kongsbak. Det skal være nemt at være grøn.

Af Jeppe Rønnebæk Kongsbak
Chefkonsulent, Dansk Erhverv 

Klima og bæredygtighed er unægtelig et område, som en kommende regering skal tage seriøst.

Det gælder lige fra ønsker om klimavenlig kost til prioritering af forskningsmidler og fremme af bæredygtige forretningsmodeller. Men det er vigtigt, at vi gennemtænker løsningerne og arbejder sammen om den grønne omstilling – og her spiller virksomhederne en afgørende rolle.

Dansk Erhverv opfordrer derfor en kommende regering til at give danske virksomheder de bedste rammebetingelser til at bidrage til en bæredygtig fremtid.

Udnyt potentialet i cirkulær økonomi
Den cirkulære økonomi rummer et enormt, uudnyttet potentiale. Vi skal derfor sikre, at vores danske virksomheder har de bedste betingelser for at udvikle et effektivt marked for genanvendelige materialer og bidrage til den grønne omstilling. EU er på vej med nye krav om, at emballager skal være genanvendelige og underlagt et producentansvar inden 2025.

En kommende regering bør derfor arbejde seriøst for at fremme bæredygtige forretningsmodeller og afskaffe barrierer for virksomhedernes grønne indsatser. Det skal ske ved at skabe de rigtige rammevilkår, der gør det muligt at udnytte den danske tradition for designtænkning, bedre plastsortering for genanvendelse og udvikling af behandlingsteknologi af det genanvendelige affald.

Samtidigt skal det være nemt at være grøn. Det gælder blandt andet i forhold til madspildsagendaen, hvor regler i dag for eksempel gør det dyrt og besværligt for mange virksomheder at donere overskydende fødevarer væk. Et forbud mod madspild er ikke vejen frem.

Ryd op i afgiftsjunglen
På afgiftssiden er danske fødevarevirksomheder marineret i afgifter, og det medfører øget administration, bureaukrati og binder kapital i virksomhederne, som hæmmer konkurrenceevnen og spænder ben for innovation og udvikling.

En kommende regering bør tage et reelt opgør med afgiftsjunglen. Særligt de afgifter, der kun giver et mindre provenu men meget besvær, bør kunne fjernes. Det gælder blandt andet svulmningsafgiften på luft i softice, afgiften på guf og reglerne i chokoladeafgiftsloven.

Danske virksomheder er endvidere vidner til et voksende skyggemarked af illegalt indførte varer, der importeres uden om det danske moms-, afgifts- og fødevarekontrolsystem. Afgifterne på en række grænsehandelsvarer betyder, at danske virksomheder i dag står i en urimelig og skævvredet konkurrencesituation.

Derfor er der også brug for et opgør med afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer som slik og chokolade, kaffe, vin og spiritus, hvis vi skal vende den kedelige udvikling, som hvert år snyder statskassen for flere milliarder kroner.

Prioritér EU og international handel
En sidste opfordring er, at en kommende regering aktivt prioriterer EU-samarbejdet, så vi er med fra start og deltager aktivt i samarbejdet og får dansk islæt på lovgivningen. Fødevareområdet er i høj grad EU-reguleret, så det er vigtigt, at vi implementerer reglerne ensartet på tværs af medlemslandene, ligesom det er tænkt. Danmark er en lille, åben økonomi i et stort globalt farvand, hvorfor EU-samarbejdet er langt bedre end enegang.

Når snakken falder på det indre marked og international handel, er det oftest med fokus på den danske fødevareeksport. Men værdien af importen er en overset værdiskaber, som skaber arbejdspladser og et større udbud af varer til forbrugerne. Importen er også et oplagt værktøj til at løfte Danmarks bidrag til FN’s Verdensmål, da den giver danske virksomheder et medansvar i den globale produktion og sikre anstændige jobs og økonomisk vækst.

Udenrigsministeriets Trade Council og fremtidige erhvervsfremstød i udlandet bør derfor også fokusere på importmuligheder for danske virksomheder i stedet for udelukkende at handle om eksportmuligheder, som et bidrag til en bæredygtig udvikling globalt.

Fortsæt samarbejdet om klimakommunikation
I marts gik store dele af fødevarebranchen sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet om at danne et partnerskab, som skal arbejde for at give forbrugerne et bedre grundlag til at træffe klimavenlige valg i hverdagen.

En klimamærkningsordning på fødevarer er meget kompleks og fyldt med dilemmaer, og derfor er partnerskabet en rigtig god løsning. Der er behov for at udarbejde nogle klare guidelines til forbrugerne om klimavenlig kost, som hviler på kostrådene, så vi ikke kaster sundheden over bord. En videreførelse af partnerskabet bør derfor også stå højt på den kommende regerings to-do-liste.

Forrige artikel DI Fødevarer til Hjerteforeningen: Vi har ikke frit spil til at markedsføre fristelser DI Fødevarer til Hjerteforeningen: Vi har ikke frit spil til at markedsføre fristelser Næste artikel L&F til jægerne: 100.000 hektar natur koster milliarder af kroner L&F til jægerne: 100.000 hektar natur koster milliarder af kroner
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.