Frej til ny regering: Landbruget skal med på rejsen mod bæredygtighed

Af Marie-Louise Boisen Lendal
Medstifter og direktør i Tænketanken Frej

I de netop overståede europaparlaments- og folketingsvalg har klima og bæredygtighed stået øverst på dagsordenen. Valgene er i den grad et udtryk for, at danskerne ønsker en regering, der arbejder for et mere bæredygtigt Danmark – blandt andet med et stærkt fokus på fødevaresektoren. Sikke en opgave!

I Tænketanken Frej har vi derfor forsøgt at hjælpe regeringen lidt på vej med nogle forslag til, hvordan de kan komme i gang med den store opgave, der ligger forude.

Lad os starte med at se på det udspil, Socialdemokratiet selv har spillet ud med inden valget, som de har kaldt 'Danmark skal igen være en grøn stormagt'.

Det er alt i alt et rigtig godt udspil, som Frej klart kan anbefale i det store hele implementeres. Særligt forslaget om at etablere en fremtidsfond på 20 milliarder kroner, der kan investere i nye teknologier på markedsvilkår, som med tiden kan generere et afkast tilbage til staten.

Det er midler, der vil kunne rykke noget. Investeres de for eksempel i forskning og udvikling i grønt protein, som Danmark er langt fremme med, kan det gå hen og blive et nyt vindeventyr.

Forslaget fra Alternativet og Enhedslisten, om at Danmark bliver 100 procent økologisk, kan vi ikke tilslutte os.

Marie-Louise Boisen Lendal
Medstifter og direktør, Tænketanken Frej

Udtag landbrugsjord
Socialdemokratiet foreslår ligeledes, at der sker en kortlægning af, hvor der kan ske en udtagning af landbrugsjord, der kan omlægges til natur.

De øvrige røde partier har mere konkret foreslået, at der udtages store jordarealer. Det er et tiltag, vi kan bakke op om og mener skal prioriteres højt, og som L&F og Danmarks Naturfredningsforening også har pointeret. I denne proces er det enormt vigtigt, at tilliden fra erhvervet sikres, hvorfor man i første omgang bør lave denne udtagning frivilligt, således at landmænd, der har arealer med høj natur- og miljøværdi og lav indtjening, selv kan indmelde disse jorder, hvorefter staten kan forhandle opkøb.

En del af de 20 milliarder, Socialdemokratiet vil afsætte til fremtidsfonden, anbefaler vi bruges til at opkøbe landbrugsejendomme fra nogle af de hundredvis af landmænd nær pensionsalderen, som gerne vil sælge til en fair pris. Disse jorder kan staten bruge til at begynde en storskalajordbytning, hvor landmænd med sårbare jorder kan ombytte deres jord til mindre sårbar jord.

En del af rejsen
Generelt set skal landbruget føle sig som en del af rejsen mod mere bæredygtighed. Jeg er selv opvokset på en gård og kender mentaliteten i landbruget, der er præget af høj grad af frihed og ansvarsfølelse. Hvis udefrakommende byboer kommer og tvinger/formaner landbruget, vil det blot have modsat virkning – nemlig at landbruget vil modarbejde frem for at samarbejde.

Det så vi blandt andet i 2010, hvor foreningen Bæredygtigt Landbrug blev stiftet, netop fordi rigtig mange landmænd følte sig sat under formynderi – det må vi for alt i verden undgå. Sker det igen, risikerer vi endnu engang at blive sat ti år bagud i den grønne omstilling.

Derfor foreslår Frej, at en ny regering bakker op om de klimareduktionsmål, som landbruget i forvejen selv har opstillet, og ikke finder på nye.

Landbruget har selv sat mål om at være CO2-neutrale i 2050, og Danish Crown og Arla har sat delmål om at reducere med 30 procent inden 2030. Det er ambitiøse mål. Ved at bakke op om disse mål sikres der mest muligt ejerskab og engagement i forhold til at nå dem.

Hvis målene om CO2-reduktion skærpes, vil det blot virke som en rød klud i hovedet på landmændene, der allerede føler, der står over for en kolossal opgave. Det er vigtigt, at landbruget når målene, så de ikke blot er tomme ord, men medfører reel forandring.

Ikke kun økologi
Et af de bedste redskaber til at reducere landbrugets CO2-udledning er at opstille de rette incitamentsstrukturer. De landmænd, der producerer med større hensyntagen til natur eller med mindre klimabelastning, bør tilgodeses i forhold til de landmænd, der ikke reducerer deres belastning på jordens ressourcer. Det skal være uafhængigt af, om man er økologisk eller konventionel landmand.

Forslaget fra Alternativet og Enhedslisten, om at Danmark bliver 100 procent økologisk, kan vi ikke tilslutte os. Det vil nemlig koste enorme summer og i bedste fald ingen effekt have på klimaet − i værste fald forværre situationen. I stedet bør de midler bruges til at støtte bedrifter, der reducerer deres belastning på omgivelserne – uafhængigt af produktionstype.

Et første skridt i forhold til at opstille de rette incitamentsstrukturer er at lave bæredygtighedsregnskaber på bedriftsniveau. Det betyder, at hver bedrift vil have deres egen måling af, hvor de ligger i forhold til landsgennemsnittet, når det kommer til for eksempel natur, miljø og klima.

Der findes allerede redskaber til dette, eksempelvis den såkaldte RISE-model. Frej foreslår derfor, at der stilles krav om, at alle bedrifter får foretaget en RISE-analyse, samtidig med at en bæredygtighedskonsulent rådgiver landmanden om, hvor langt han bør være nået året efter, og hvad han kan forbedre.

RISE-modellen anbefales, da den ikke kun tager hensyn til klimaet, men også til natur og miljø, som også er vigtige parametre.

Natur og klima på kirkens jorder
Der er ikke mange, der ved det, men kirken er Danmarks tredjestørste jordejer. Når vi nu i Danmark er et af de eneste lande i verden, der stadigvæk har kirken underlagt staten, så bør der stilles krav til, at netop disse arealer forvaltes bæredygtigt.

Der bør derfor laves en kortlægning over natur- og klimapotentialet på disse arealer, og så bør de være de første arealer til at blive omlagt til vild natur eller til arealer med solceller, vindmøller, skovarealer eller andre CO2-reducerende tiltag, hvor det er forsvarligt i forhold til kulturarven.

Slutteligt er det helt afgørende, at der investeres massivt i forskning. I rigtig mange år har der været et kæmpe fokus på forskning i kvælstofreduktioner fra landbruget. Denne forskning bør suppleres med øgede midler til forskning i klima, så der dannes et bedre fagligt grundlag for tiltag til at begrænse landbrugets klimabelastning.

Socialdemokratiets udspil 'Danmark skal igen være grøn stormagt' er langt hen ad vejen et godt sted at starte. Suppleres det med de tiltag, Frej her foreslår, så er vi godt på vej mod en grønnere fødevareproduktion.