Debat

Fiskeriet til ny regering: Arbejd med os, ikke mod os

DEBAT: Fiskeriet har brug for klare rammer omkring Brexit, en redelig rapport om miljøstilstanden i havene og en indsats for at holde fast i de fiskerihavne, vi har i dag, skriver Svend-Erik Andersen.

Vi skal gøre en indsats for at holde fast i de fiskerihavne, vi har i dag, mener Svend-Erik Andersen. 
Vi skal gøre en indsats for at holde fast i de fiskerihavne, vi har i dag, mener Svend-Erik Andersen. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening

Det er vigtigt for hele den danske fiskerisektor, at der er bred opbakning i Folketinget til at sikre danske interesser i Nordsøen og Skagerrak efter Brexit.

Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening

Dansk fiskeri befinder sig i rørte vande. Der er store udfordringer på den fiskeripolitiske dagsorden, og vi ser frem til at samarbejde med det nye Folketing og en ny regering til gavn for hele den danske fiskerisektor. Det er der brug for, hvis vi skal have et erhverv i balance.

Vi skal tænke nyt og tænke fremad, både lokalt og i vore fællesskaber i fiskeriet – og her er mit bud på den politiske dagsorden:

  • Danske politikere skal løfte sig op fra detailniveauet, lægge partipolitisk fnidder bag sig og kigge på hele dansk fiskeri
  • Husk, at alle danske fiskere er med til at bære fiskerkulturen videre
  • Lad embedsværket få lov at arbejde
  • Diskuter, hvordan vi fra dansk side får maksimal indflydelse efter Brexit
  • Sørg for at skabe en generationsskifte- og etableringspakke for unge fiskere, som gør det attraktivt at søge ind i fiskeriet.

Husk Brexit
Vi har i tre år spekuleret i Brexit og ved stadig ikke, hvordan det ender. Uanset hvad der sker, så er det et faktum, at fiskeri i britisk farvand betyder meget for fiskeriforvaltningen i Nordsøen. Vi har sammen med vore EU-kolleger klart udtrykt vores krav om: uændret kvotefordeling, adgang til britisk farvand med mere i forbindelse med Brexit.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Men det er også vigtigt, at vi forholder os til, at der kommer et efter-Brexit – forhåbentlig efter en overgangsperiode indtil 2021. Efter Brexit har vi stadig fælles fiskebestande med UK, Norge og de andre lande. UK vil også retsligt være forpligtet til en ansvarlig fiskeriforvaltning.

Det er vigtigt for hele den danske fiskerisektor, at der er bred opbakning i Folketinget til at sikre danske interesser i Nordsøen og Skagerrak efter Brexit.

EU's fælles fiskeripolitik
En grundsten i EU's fælles fiskeripolitik er, at fiskebestandene på lang sigt giver et maksimalt bæredygtigt udbytte; det såkaldte MSY. Det er en tilgang, som vi generelt støtter i dansk fiskeri. Der er brug for en klar definition og anvendelse.

Visse ngo'ere udlægger nemlig MSY som, at hvis en bestand er maksimalt bæredygtigt udnyttet, altså lever op til MSY-målsætningen, så er den overfisket. Men dette er en misforståelse – og det bekræfter behovet for en klar definition og anvendelse.

Samtidig er det i praksis umuligt altid at stræbe efter MSY for alle arter på én gang og hvert år. Det giver store og uhensigtsmæssige udsving i kvoterne. Derfor skal kravene laves om, så vi har MSY-mål for relevante bestande. Dem skal vi sigte mod, men vi skal også have en større stabilitet i kvoterne.

Det vil være til gavn for både fisk og fiskere.

Havmiljøets tilstand
Mange har måske glemt det: Fiskerne var blandt de første miljøaktivister i Danmark. Vi har fået standset dumpning af affald og afbrænding af kemikalier til havs. Vi har i årevis taget affald med i land. Heldigvis har danske havne bortskaffet affaldet gratis. Vi har også engageret os i initiativer for at mindske plastikforurening til havs.

Men vi er også bekymrede. Trods mange initiativer for klima og havmiljø, så oplever fiskerne, at

  • fiskene bevæger sig længere og længere fra land og bliver sværere at finde og fange
  • nogle af vore kvoter er svære at udnytte
  • nogle arter ikke får næring nok
  • kvoter kører op og ned i biologernes bedømmelse

Vi har behov for en redelig rapport om miljøtilstanden i farvandene. Og her må man huske sælen. Det er på tide, at vi ikke bare taler om at gribe ind over for sæler og skarvs hærgen. Vi har brug for handling her og nu – af hensyn til økosystemet.

Livet i havnene
Vi kunne alle ønske os, at der var liv i alle havne, som i de gode gamle dage. Vi må bare realistisk konstatere, at det er umuligt.

Grundlæggende har vi været igennem en lang udvikling, hvor antallet af fartøjer er blevet reduceret kraftigt – både store og små havne. Det er umuligt at tilpasse overkapacitet til en bæredygtig flådestørrelse, uden det kan mærkes – derfor er Frederikshavn lukket, derfor er Esbjerg næsten lukket, og derfor er der blot fiskerihavne tilbage på Bornholm.

Vi skal gøre en indsats for at holde fast i de fiskerihavne, vi har i dag. Det kræver flere lokale initiativer: bedre opbevaringsfaciliteter i havnene og direkte, lokalt salg til forbrugere, detailhandel og restauranter.

Der er nok at tage fat på i arbejdet med fiskeripolitikken i de kommende år. Men husk at inddrage fiskeriorganisationerne, så der arbejdes sammen med erhvervet, ikke mod erhvervet.

Hvis vi arbejder seriøst med de emner, som jeg har præsenteret, så tror jeg, at vi kan få et erhverv i balance – og det ser jeg frem til at arbejde sammen med den nye regering og det nye folketing om.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

0:000:00