Vegetarforening: Nulmoms på frugt og grønt har store sundhedsøkonomiske gevinster. Det bør kritikerne anerkende

En investering i fremtidens sundhed

Ifølge en beregning, som professor Jørgen Dejgård fra Københavns Universitet (KU) har udført for Fødevareministeriet i 2021, vil en prisreduktion på ti procent for frugt og grønt formodes at medføre et merindtag på op til otte procent.

At dette er sandsynligt, underbygges af Coops erfaringer med at sænke prisen på frugt og grønt med 20 procent, hvilket medførte et betydeligt mersalg især i landkommuner med lavere indkomster, såsom Hvide Sande hvor salget steg med 77 procent, og Nordfyn hvor salget steg med 63 procent.

Det er en stor effekt, selv når man tager højde for eventuelle forskydninger i salg mellem supermarkederne, og selvom effekten nok ville være lidt mindre, hvis prisnedsættelsen var permanent.

Ifølge samme beregning fra KU vil Danmark, hvis befolkningen i gennemsnit følger kostrådene, kunne hente seks milliarder kroner årligt i sundhedsøkonomiske gevinster via færre udgifter til sundhedsvæsenet og en raskere befolkning, der kan gå på arbejde og betale skat frem for at være gjort uarbejdsdygtige af kostrelaterede sygdomme.

Afhængigt af regnemetoden kan mellem cirka 1,5 og 2 milliarder af dette beløb estimeres at være den direkte effekt af et øget indtag af frugt og grønt (inklusive bælgfrugter).

Denne gevinst skal ifølge KU-rapporten ganges med 3-4, hvis alle danskere spiser efter kostrådene. Det er næppe realistisk, at alle kommer derop. Men det understreger, hvor store gevinster, der potentielt er at hente, hvis der tages en buket af initiativer, så flere når op på kostrådenes anbefalinger om mere frugt, grønt og bælgfrugter.

Skatteministeriet når dog i en analyse fra 2024 frem til, at en momsreduktion på frugt og grønt kun vil give en sundhedsøkonomisk gevinst på 185 millioner kroner om året. At tallet hos Skatteministeriet er så meget lavere, er der tre årsager til:

1. Skatteministeriet har kun regnet på en momsreduktion ned til ti procent moms, ikke nulmoms.
2. Skatteministeriet opererer med en antagelse om, at en prisreduktion har en meget lavere effekt på forbruget, end KU lægger til grund. Den antagelse fremstår dog unødigt konservativ. Tværtimod peger Coops erfaringer på, at effekten er større end i KU's beregning.
3. Skatteministeriet har højst usædvanligt givet et menneskeliv en samfundsøkonomisk værdi på nul og dermed ikke tillagt det en værdi, at flere hundrede danskere hvert eneste år vil undgå sygdom og tidlig død. På tilsvarende vis ser Skatteministeriet fuldstændigt bort fra den samfundsøkonomiske gevinst ved, at et øget forbrug af frugt og grønt vil medføre færre sygedage, øget produktivitet, øget arbejdsudbud og øget skattebetaling. Denne gevinst er i KU's beregning næsten det tidobbelte af gevinsten direkte fra sygehusvæsenet.

Gevinsten er endnu større, når alt regnes med

KU's beregning omfatter i øvrigt seks store sygdomsgrupper, herunder hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere kræftformer, men inkluderer ikke en række andre kostrelaterede sygdomme, som det er mere kompliceret at sætte tal på. Af KU-rapporten fremgår det da også, at der sandsynligvis er tale om et underkantsskøn.

Dertil kan lægges, at danskernes forbrug af frugt og grønt ifølge DTU's nye nationale kostundersøgelse er styrtdykket.

Mest dramatisk er voksne danskeres indtag af frugt faldet med hele 57 procent. Hvis KU's beregning skulle opdateres i dag, er gabet mellem det nuværende forbrug og kostrådene således vokset – og dermed er den sundhedsøkonomiske gevinst ved nulmoms på frugt og grønt også vokset.

Alt taler således for, at der er en betydelig sundhedsøkonomisk gevinst at vinde på at indføre nulmoms på frugt og grønt.

Rune-Christoffer Dragsdahl, Thøger Lund-Sørensen og Katrine Ejlerskov
Hhv. generalsekretær, økonom og ph.d. i ernæring i Dansk Vegetarisk Forening

Alt taler således for, at der er en betydelig sundhedsøkonomisk gevinst at vinde på at indføre nulmoms på frugt og grønt, og at denne momsmodel derfor har en betragtelig grad af selvfinansiering.

Hvor generelle momsnedsættelser på alle fødevarer med rette kan kritiseres som økonomisk uansvarlige, gælder det således ikke for nulmoms på frugt og grønt. Her er der tale om et målrettet sundheds- og forebyggelsesinstrument, som delvist kan betale sig selv tilbage.

De økonomer, der kritiserer lavere moms på frugt og grønt, bør derfor løfte blikket og se på samfundets samlede regnskab. Det er her, nulmomsen giver mening. Både sundhedsmæssigt og økonomisk. Og derfor er det også den af de to momsmodeller, der er mest ansvarlig.

Den model er desuden op mod to milliarder kroner billigere end de afsatte seks milliarder, og disse overskydende midler kan med fordel gå til andre tiltag, der fremmer frugt, grønt og bælgfrugter, heriblandt danske råvarer, samt at reducere momsen på økologiske fødevarer. Win-win-win for folkesundhed, miljø, dyrevelfærd, forsyningssikkerheden og dansk fødevareproduktion.