Flemming Fuglede: Intensiveret, bæredygtigt landbrug gavner klimaet

DEBAT: Velgødet, produktiv jord med dybe planterødder lagrer kulstof. Det kulstofoptag skal selvfølgelig medregnes i landbrugets og hele Danmarks klimaregnskab, skriver Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen.

Af Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Bæredygtigt Landbrug

Alle taler om klimaforandringer, og det er jo ganske let at sidde i flyet til Hawaii og sige, at landbruget skal reducere sin klimapåvirkning. En sådan returrejse med fly koster cirka en halv årskvote af CO2 per person. Det giver mange dårlig samvittighed, så rejserne forties, samtidig med at de positive aspekter af landbrugets klimaregnskab aldrig nævnes.

Ifølge EU kan den målsatte reduktion af CO2-emission frem mod 2030 ske med blandt andet indregning af kulstofoptag i jord. Når det sker, bliver landbrugets CO2-regnskab mere korrekt, og først da vises landbrugserhvervets reelle CO2-balance.

Samtidig bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at gødske korrekt og tilstrækkeligt. Planter i god trivsel har de største rødder. Det er nede i jorden, CO2 bindes af planternes rødder – jo større og dybere rødder, jo mere CO2 bindes. Kulstofbinding i dybden er samtidig stabil binding.

Det er det, der er under jorden – det, man ikke ser – der har betydning her. Det er planternes rødder, der trækker CO2 dybt ned i jorden. Forskning på Københavns Universitet, RadiMax-forsøgene, viser, at rødderne ikke blot går én meter ned, som man hidtil har regnet med – men både to og tre meter. Det betyder øget optag af vand, af næringsstoffer og af CO2, ud over hvad man tidligere har troet.

Næringsstofferne, blandt andet kvælstof og fosfor, opbygger rødder. Danmark vil således gøre klogt i at bygge det kommende klima-bogholderi på naturlovene og dermed respektere det tætte parløb mellem næringsstoffer og kulstof, når det gælder opbygning af kulstofpuljen i jorden.

Lagring i jorden
Som det tidligere er blevet udtrykt i KTC-avisen (topchefer i den kommunaltekniske sektor): ”Humus er jordens CO2-lunge: Ved at hæve humusindholdet i vores landbrugsjord med 1 procent kan vi spare atmosfæren for, hvad der svarer til 27 års dansk CO2-udslip. Og samtidig få bedre jord at dyrke i. Humus bør derfor nyde langt mere opmærksomhed i klimadebatten.”

Et vigtigt redskab til at klare CO2-målene og øge humus er at gødske efter planternes behov, således at så meget CO2 som muligt hentes tilbage fra atmosfæren og lagres i jordens kulstofpulje. Jo højere udbytte, desto større CO2-binding.

At bringe halmen tilbage i jorden øger også CO2-optaget. Denne halm-nedmuldning har en større effekt for klimaregnskabet end halm afbrændt i halmvarmeværker til fordel for bybefolkningens billige varme. Den halm, der fraføres landbruget til kraftvarmeværkerne, er aldrig trukket fra landbrugets CO2-regnskab – det skal også gøres, hvis regnskabet skal være retvisende.

På min ejendom Borupgård ved Løkken med en god dansk lerjord, hvor vi i årevis har nedmuldet halmen og høstet pæne udbytter, er rodmassen i jorden rigtig dyb. Her øges jordens kulstofindhold med cirka 1 ton C (lig omtrent 3 tons CO2) hvert syvende år. Omregnet kan man sige, at driften af hver 24 ha lerjord på Borupgård permanent binder kulstof svarende til tilplantning af 1 ha skov. Hertil kommer så den binding, der sker i afgrøden, der sælges, og som også burde tilgodese landbrugets regnskab.

Intensivt landbrug
Ved at tilpasse gødskningen til planternes næringsbehov, som det skete med Landbrugspakken, blev der rettet op på klimaregnskabet med omkring 1 til 1,5 millioner tons CO2 per år. Det er ikke så ringe endda.

Når det gælder Danmarks klimaregnskab, er dansk landbrug således en vigtig del af løsningen. Det er frugten af danske landmænds faglighed og de høje udbytter, de høster, der giver resultater klimamæssigt. At optimere denne klimaindsats vil kræve individuelle løsninger på ejendomsniveau.

Det afhænger af jordtypen, hvilke midler der er optimale til CO2-binding, hvad enten det gælder halmnedmuldning, øget andel af vintersæd, vårsæd med græsudlæg eller efterafgrøder. Det handler om at have levende rødder og plantedække på jorden i så stor en del af året som overhovedet muligt.

Det gælder om at sikre, at landbrugsjorden er levende og velgødet – det intensiverede, bæredygtige landbrug gavner således klimaet.

Forrige artikel Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer Næste artikel Christian Puglisi: Dyrk din have, mærk magien, spis med din nabo Christian Puglisi: Dyrk din have, mærk magien, spis med din nabo