Debat

Forbrugerrådet Tænk: Forbrugerne bliver vildledt i supermarkedet

DEBAT: Når forbrugerne køber ind, oplever de ofte at blive vildledt af producenternes markedsføring. Og det skal et kommende Fødevareforlig 4 adressere, skriver Anja Philip. 

Når forbrugerne går i supermarkedet, oplever de ofte at føle sig vildledt af producenternes markedsføring, skriver Anja Philip. 
Når forbrugerne går i supermarkedet, oplever de ofte at føle sig vildledt af producenternes markedsføring, skriver Anja Philip. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

De fleste forbinder nok fødevarekontrol med kontrol af hygiejne, bakterier og holdbarhed. Og det er jo meget naturligt; som forbrugere forventer vi, at de fødevarer, der ligger i butikkerne, er sikre, så vi ikke bliver syge eller i værste fald dør af at spise dem.

Men samtidig har vi selvfølgelig en forventning om, at vi ikke bliver snydt eller vildledt.

På fødevareområdet er ærlig og retvisende markedsføring blandt andet vigtig for, at vi kan tage ansvar for vores egen sundhed. Og for, at vi kan træffe et oplyst valg i forhold til pris, ernæring, miljøhensyn, dyrevelfærd, eller hvad vi hver især er optagede af.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Vildledning på fødevareområdet
I Forbrugerrådet Tænk gennemførte vi i 2016 en kampagne mod vildledning på fødevareområdet. Kampagnen gav mange reaktioner, og vi har siden løbende hørt fra forbrugere, der føler sig vildledt af markedsføringen af konkrete produkter.

Særligt på sundheds- og ernæringsområdet kniber det for nogle virksomheder at fortælle klart og tydeligt, hvad de sælger.

Omkring en fjerdedel af forbrugerne oplever jævnligt at blive snydt af markedsføringen af fødevarer. Det er naturligvis en uholdbar situation. Derfor bør en ny tilgang til vildledende markedsføring også være en del af det kommende fødevareforlig.

Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

Et eksempel: Flere producenter har egne fuldkornsmærker på deres morgenmadsprodukter.  I en undersøgelse fik godt 1.000 forbrugere vist Nestlés fuldkornsmærke, og over halvdelen svarede derefter, at de forventede, at et produkt med det mærke har et højt indhold af fuldkorn.

Det er ikke så overraskende. Mærket signalerer, at her er tale om et sundere produkt med højt indhold af fuldkorn. Men læser man bag på pakken, er fuldkornsindholdet i nogle tilfælde kun omkring halvdelen af, hvad der kræves for at få det officielle fuldkornsmærke, og ernæringsmæssigt minder flere af de fuldkornsmærkede morgenmadsprodukter mere om kage end om morgenmad.

Når en så stor del af forbrugerne oplever, at markedsføringen siger noget helt andet end virkeligheden, er der noget galt. Alligevel har Fødevarestyrelsen afgjort, at Nestlés morgenmadsprodukter ikke vildleder.

Fødevareforlig 4
Generelt ved vi, at omkring en fjerdedel af forbrugerne jævnligt oplever at blive snydt af markedsføringen af fødevarer. Det er naturligvis en uholdbar situation. Derfor bør en ny tilgang til vildledende markedsføring også være en del af det kommende fødevareforlig.

Vi har brug for at bevæge os væk fra den meget juridiske tilgang til vildledning, så der foretages en reel helhedsvurdering fra et forbrugerperspektiv og ikke bare en juridisk vurdering af, om en række paragraffer er overholdt. En metode kunne være brug af paneler, hvor man spørger et antal forbrugere, hvordan de oplever og forstår konkret markedsføring.

En anden og ny problemstilling er de mange produkter, der anprises for deres indhold af vitaminer eller makronæringsstoffer, som vi får nok af gennem en normal kost. Forbrugerne møder i dag blandt andet yoghurt og kakao, der reklamerer med "højt proteinindhold".

Markedsføringen signalerer klart, at her er tale om et ekstra sundt produkt, selv om stort set ingen "gennemsnitlige" forbrugere har brug for eller gavn af ekstra protein. At produktet samtidig er en sukkerbombe, skal man om på bagsiden af emballagen for at kunne regne sig frem til.

Ærlig snak, mindre salgsgas
At usunde produkter overhovedet kan markedsføres som sunde, skyldes, at de såkaldte ernæringsprofiler, der skulle forhindre det, aldrig blev til noget. Derfor er der brug for, at politikerne finder ud af, hvad der skal træde i stedet. En ny og mere forbrugerrettet tilgang til, hvad der er vildledende markedsføring kan også her være en del af svaret.

Sagsbehandlingen af vildledningssager er i dag langsommelig og bureaukratisk, og afgørelserne foreligger måske først, når markedsføringen eller produktet alligevel er ændret. Vi kan måske lade os inspirere af lande som Tyskland og Østrig, hvor der er samlede indsatser mod vildledning med inddragelse af forbrugerorganisationer.

I Forbrugerrådet Tænk bidrager vi i hvert fald gerne til at finde en ny måde at imødegå vildledende markedsføring på, så forbrugerne fremover møder mere ærlig snak og mindre salgsgas, når de køber ind.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anja Philip

Formand, Forbrugerrådet Tænk, medlem, 2030-panelet
cand.scient. cellebiologi (Københavns Uni. 1991), ledelsesfag DOL

0:000:00