Forbrugerrådet Tænk: Forbrugerne bliver vildledt i supermarkedet

DEBAT: Når forbrugerne køber ind, oplever de ofte at blive vildledt af producenternes markedsføring. Og det skal et kommende Fødevareforlig 4 adressere, skriver Anja Philip. 

Af Anja Philip
Formand for Forbrugerrådet Tænk

De fleste forbinder nok fødevarekontrol med kontrol af hygiejne, bakterier og holdbarhed. Og det er jo meget naturligt; som forbrugere forventer vi, at de fødevarer, der ligger i butikkerne, er sikre, så vi ikke bliver syge eller i værste fald dør af at spise dem.

Men samtidig har vi selvfølgelig en forventning om, at vi ikke bliver snydt eller vildledt.

På fødevareområdet er ærlig og retvisende markedsføring blandt andet vigtig for, at vi kan tage ansvar for vores egen sundhed. Og for, at vi kan træffe et oplyst valg i forhold til pris, ernæring, miljøhensyn, dyrevelfærd, eller hvad vi hver især er optagede af.

Vildledning på fødevareområdet
I Forbrugerrådet Tænk gennemførte vi i 2016 en kampagne mod vildledning på fødevareområdet. Kampagnen gav mange reaktioner, og vi har siden løbende hørt fra forbrugere, der føler sig vildledt af markedsføringen af konkrete produkter.

Særligt på sundheds- og ernæringsområdet kniber det for nogle virksomheder at fortælle klart og tydeligt, hvad de sælger.

Et eksempel: Flere producenter har egne fuldkornsmærker på deres morgenmadsprodukter.  I en undersøgelse fik godt 1.000 forbrugere vist Nestlés fuldkornsmærke, og over halvdelen svarede derefter, at de forventede, at et produkt med det mærke har et højt indhold af fuldkorn.

Det er ikke så overraskende. Mærket signalerer, at her er tale om et sundere produkt med højt indhold af fuldkorn. Men læser man bag på pakken, er fuldkornsindholdet i nogle tilfælde kun omkring halvdelen af, hvad der kræves for at få det officielle fuldkornsmærke, og ernæringsmæssigt minder flere af de fuldkornsmærkede morgenmadsprodukter mere om kage end om morgenmad.

Når en så stor del af forbrugerne oplever, at markedsføringen siger noget helt andet end virkeligheden, er der noget galt. Alligevel har Fødevarestyrelsen afgjort, at Nestlés morgenmadsprodukter ikke vildleder.

Fødevareforlig 4
Generelt ved vi, at omkring en fjerdedel af forbrugerne jævnligt oplever at blive snydt af markedsføringen af fødevarer. Det er naturligvis en uholdbar situation. Derfor bør en ny tilgang til vildledende markedsføring også være en del af det kommende fødevareforlig.

Vi har brug for at bevæge os væk fra den meget juridiske tilgang til vildledning, så der foretages en reel helhedsvurdering fra et forbrugerperspektiv og ikke bare en juridisk vurdering af, om en række paragraffer er overholdt. En metode kunne være brug af paneler, hvor man spørger et antal forbrugere, hvordan de oplever og forstår konkret markedsføring.

En anden og ny problemstilling er de mange produkter, der anprises for deres indhold af vitaminer eller makronæringsstoffer, som vi får nok af gennem en normal kost. Forbrugerne møder i dag blandt andet yoghurt og kakao, der reklamerer med "højt proteinindhold".

Markedsføringen signalerer klart, at her er tale om et ekstra sundt produkt, selv om stort set ingen "gennemsnitlige" forbrugere har brug for eller gavn af ekstra protein. At produktet samtidig er en sukkerbombe, skal man om på bagsiden af emballagen for at kunne regne sig frem til.

Ærlig snak, mindre salgsgas
At usunde produkter overhovedet kan markedsføres som sunde, skyldes, at de såkaldte ernæringsprofiler, der skulle forhindre det, aldrig blev til noget. Derfor er der brug for, at politikerne finder ud af, hvad der skal træde i stedet. En ny og mere forbrugerrettet tilgang til, hvad der er vildledende markedsføring kan også her være en del af svaret.

Sagsbehandlingen af vildledningssager er i dag langsommelig og bureaukratisk, og afgørelserne foreligger måske først, når markedsføringen eller produktet alligevel er ændret. Vi kan måske lade os inspirere af lande som Tyskland og Østrig, hvor der er samlede indsatser mod vildledning med inddragelse af forbrugerorganisationer.

I Forbrugerrådet Tænk bidrager vi i hvert fald gerne til at finde en ny måde at imødegå vildledende markedsføring på, så forbrugerne fremover møder mere ærlig snak og mindre salgsgas, når de køber ind.

Forrige artikel Økologisk Landsforening: Små producenter klemmes af lovgivning Økologisk Landsforening: Små producenter klemmes af lovgivning Næste artikel Dyrenes Beskyttelse: Halekupering dækker over dårlig dyrevelfærd Dyrenes Beskyttelse: Halekupering dækker over dårlig dyrevelfærd
  • Anmeld

    Leif Nielsen · Branchedirektør, DI Fødevarer

    Spillereglerne skal være faste og kendt på forhånd

    DI Fødevarer er helt enige med Forbrugerrådet i, at ærlig og retvisende markedsføring er afgørende for, at man som forbruger kan tage ansvar for egen sundhed og træffe et oplyst valg. For at virksomhederne dagligt kan sende flere tusind varer ud i butikkerne, skal der dog være et regelsæt at rette sig efter og efterleve. Det er derfor en uholdbar ide at lade reguleringen styre af oplevelserne hos nogle udvalgte forbrugere og hvad de oplever som vildledende eller vejledende markedsføring.

    Fødevarevirksomhederne skal have et nedskrevet regelsæt at forholde sig til og indrette sig efter. DI Fødevarer er derfor principielt modstander af Forbrugerrådets forslag om at ”bevæge os væk fra den meget juridiske tilgang til vildledning”.

    Fødevareindustrien har ingen interesse i, at forbrugerne føler sig snydt – for producenten er forbrugernes tillid til produkterne jo også afgørende for, om de køber produktet igen. Så forbrugerne vil vi rigtig gerne lytte til, også når det drejer sig om hvordan markedsføring opleves. Men ikke som dommer. Det kan ikke overlades til en folkedomstol uden juridisk ophæng at afgøre, om et produkt er markedsført korrekt. Som producent bliver man nødt til at kende regelsættet på forhånd og ikke blive dømt på efterkrav.